The- og porcelænshandler Michael Brabrand var et af 1700-tallets største brokkehoveder. Han involverede sig i et utal af retssager og forsøgte på den mest ihærdige måde at lave ballade, men var han også ligefrem en oprører? Hans stakkels børn og trofaste hustru, Louise, betalte en høj pris for hans manier og ærekærhed. Følte han sig uretfærdigt behandlet, så kunne fjender og øvrighed med sikkerhed regne med, at han anlagde retssag eller på anden måde udfordrede dem.
Tragiske skæbner og rænkespil
Man ville nødig have Brabrand som nabo eller fjende, men hvor er det dog underholdende, at den slags mennesker skabte røre i andedammen, som lille København dengang var. Denne både frastødende og fascinerende person har den nyudnævnte professor i 1700-tals historie ved Københavns Universitet, Ulrik Langen, skrevet en biografi om. En forrygende bog der ikke alene giver et stinkende autentisk billede af København i 1700-tallets slutning, men også beriger os med nye spændende personer og et tidsbillede af en kynisk hård kronprins Frederik, der slukkede den fakkel for ytringsfrihed, som Struensee havde tændt.
Ulrik Langen udgav i 2010 bogen »Hundemordet i Vimmelskaftet«, der brugte retsmaterialet fra 1700-tallet til at tegne et billede af København og dens borgere.
Det var velfortalt mikrohistorie, og Langen fortsætter i sin nye bog »Det sorteste Hjerte« sin fortælling om sære, tragiske skæbner og rænkespil blandt mennesker i storbyen. Titlen har han hentet fra en af rettens folk, der beskrev Brabrand som en ond og farlig person med de ord.
Handelsmand i København
Michael Brabrand kom fra en fattig familie fra Brabrand - deraf navnet. Som 11-årig rejste han hjemmefra og klarede sig fint som læredreng i Kalundborg i en købmandsbutik. 18 år gammel flyttede han til hovedstaden og fik succes som sælger. En dejlig pige fandt han også i Louises skikkelse.
Det gik ham godt, og han købte en ejendom i Gammel Mønt, hvor der var plads til den voksende familie og en større butik. Men Brabrand havde et kolerisk, ærekært og vanskeligt sind. Snart involverede han sig i sager mod toldmyndigheder, handelsjøder, urtekræmmerlauget og en adelsmand. Danmark regeredes af et konservativt styre med den unge kronprins Frederik som den reelle magthaver. København var et samfund, hvor prestige og ære spillede en stor rolle og man brugte retssystemet til at hævde sin ret.
Men det var også en tid, hvor uroen gærede i Europa, og revolutionen i Frankrig i 1789 satte en skræk i livet på den danske regering og kronprins Frederik.
De mange sager, der endte i håbløse tvister i retten, blev mere og mere noget rod. Rettens embedsmand Peter Bradt så sig sur på Brabrand. Og ud af dette virvar af retssager voksede en vrede hos Brabrand, hvor han så sig selv som en mishandlet dansk borger, der ikke kunne få sin ret, fordi systemet var korrupt.
Brabrand bevægede sig ud på farlig grund
Han bevægede sig på farlig grund ved at udgive en bog, hvori han klagede sin nød, og bogen fordelte han gratis til folk i sin forretning og endda til folk i byen.
Den slags var farligt, da kritik af retten og øvrigheden i 1790erne kunne tolkes som oprørskhed.
Nu greb rettens folk ind og forsøgte at anholde Brabrand, men et større opløb på flere hundrede mennesker forhindrede anholdelsen. Han blev gadens helt og oplyste sit hus for at markere sig som en slags offentlig person. Han så sig selv som en repræsentant for borgeren, der var blevet dårligt behandlet af staten og formulerede det sådan:
»Jeg er et lem på det borgerlige legeme, og beskadiges jeg, lider jo det hele. For nu at afvende dette onde, beder jeg enhver medborger at understøtte mig efter evne og efter behag; til at udføre min ret - til at overbevise verden, at jeg er mishandlet.«
Men nu greb statsmagten ind og arresterede Brabrand. Det kom til alvorlige sammenstød i byens gader, og uromagere angreb både Bradts hus og en af de handelsjøder, som Brabrand havde været i totterne på.
Indespærret under umenneskelige forhold
Næste dag gik en større demonstration til kongeslottet for at tale med kronprinsen og få Brabrand fri. I det befrygtede fængsel Kastellet, hvor Brabrand og hans ven juristen Hans Holm var indsat, blev de udsat for en særdeles hård behandling og sat på vand og brød. Kronprinsen blandede sig personligt i sagen, fordi han havde set sig ond på Brabrand.
Hjemme var Louise gravid, og der var syv børn, der skulle passes. Presset tog på hende, hun mistede barnet og var ved at gå fra koncepterne. I årevis holdtes Brabrand og Holm indespærret under umenneskelige forhold. Først blev der nedsat en kommission, der skulle dømme dem, men den nåede frem til, at Brabrand stort set var uskyldig og hans skrift ikke oprørsk.
Så greb kronprinsen ind, og i Højesteret blev Brabrand i 1798 dømt til tab af ære og landsforvisning. Senere fik Holm samme dom, og samme skæbne ramte endda også dennes søn, fordi han havde skrevet et skrift til forsvar for Brabrand.
Ofre for kronprinsens frygt og magt
Brabrand havnede i Lübeck og forsøgte at genetablere sig som handelsmand, og Louise endte som en stakkels sindssyg på Frederiks Hospital. Historien udspillede sig i de afgørende år i slutningen af 1700-tallet, hvor revolutionære vinde drev hen over landet.
Skrivefrække forfattere som P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun udfordrede myndighederne, og kronprins Frederik frygtede, at revolutionen ville indfinde sig og måske endda koste ham livet. Brabrand og Holm blev ofre for kronprinsens frygt og magt, og Ulrik Langen gennemspiller hele forløbet, så vi får alle nuancer af menneskelig storhed, råhed og usselhed med i købet.
Denne sørgelige og dramatiske historie er fortalt med dynamisk drive og indsigt. Historien om Brabrand er nævnt i flere faghistoriske værker, men Ulrik Langen har som den første gennemgået det omfattende retsmateriale og sammenfattet sagernes mange dunkle oplysninger til et hele. Han har genskabt en dramatisk personskæbne, der beriger vor viden om og opfattelse af 1700-tallet, så det ikke blot hver gang er dramaet om Struensee og Caroline Mathilde, der genfortælles.
Det kan ikke gøres bedre, og brokkehovedet Brabrand har nu fået en fortjent plads i vort lands historie.
