Hvordan formidler man det, man er? Det er spørgsmålet, norske Tomas Espedal arbejder med i sit fænomenale forfatterskab. Via bøger som »Gå« og »Biografi« har læserne lært et menneske at kende, som er fuld af rastløshed, er optaget af såvel kunsten som kærlighedsforholdet - »ensomhedens fordobling«, kalder han det.
Romaner, kaldes hans bøger, men de er skrevet med en intensitet og rytmisk fornemmelse, som mest minder om digte. Svær at læse er Espedal nu sjældent og altid vedkommende. Han er, sagt med færre ord, en af Nordens største forfattere, og for nylig modtog han da også den store norske Brageprisen. Derfor er det også noget af et scoop, at det danske mikroforlag Virkelig har fået lov at udgive »LY«, som udkom på norsk i 2007.
»Ly« var oprindeligt led i en serie, hvor Oslo-forlaget H Press tilbød en række kunstnere frit spil. Ingen redaktionel indblanding, intet oplæg, bare blanke sider til fri udfoldelse. Og for Espedal - der i et fortrinligt interview bagest i bogen fortæller om den modstand, han normalt møder fra sine redaktører - resulterede det i et miniværk, som fokuserer på de velkendte temaer, men belyser dem i en mere radikal og gnistrende smuk form.
Sølle 19 sider er »LY« på og skildrer i korte, kasselignende afsnit, og med andre greb der kendes fra lyrikken, en fire timers biltur fra Oslo til Gøteborg. Men læseoplevelsen er meget større end sidetal, geografi og tidsramme lader ane, og tekstens spring mellem steder, minder og refleksioner er fulde af sug, af dybde, og i særklasse er afsnittene om det misbrug, Espedal-læsere nok har fornemmet, men ikke fået indkredset i tidligere bøger.
»Ødelæggelsesstoffet«, kalder han alkoholen, som brænder hans krop og sjæl af og »lægger sig i en tynd rende i kanten af øjet«. Og det er bare ét af de steder i »LY«, hvor Espedal lykkes med dét, det hele handler om. At finde et sprog som passer til hans liv og uliv. Og dermed på alle andres.
Forfatter: Tomas Espedal. Titel: »LY«. Oversætter: Andreas Vermehren Holm. Sider: 58. Pris: 99 kr. Forlag: Forlaget Virkelig.
