Sidste år blev det afsluttende bind i Vibeke Grønfeldts fremragende romansuite om bondekulturens afvikling, »Livliner«, indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Nu er forfatteren tilbage med »Bogstavets betydning«, en roman fra en mindre provinsby i udkanten af Danmark, hvor den forladte fabrik, det tomme sygehus og det nedlagte kommunekontor er med til at fortælle den fortsatte historie om et Danmark i forandring.
Bogstaverne får bogstavelig talt liv i Vibeke Grønfeldts nye roman: V for Vanderbilt, Y for Yrsa og P for Per. Forfatteren kommer alfabetet rundt og præsenterer en række personer, sære, skæve, tavse og helt almindelige skikkelser, der lever i udkanten af en by placeret i udkanten af Danmark.Romanens fortæller, Nini No Nielsen, er forfatter og i færd med at skrive en bog med titlen »Beklædningens betydning«, og ja, ligheden med Vibeke Grønfeldts romantitel er iøjnefaldende. Det indirekte portræt, der tegnes af fortælleren, er en væsentlig side af romanen, men endnu vigtigere er bogens samtidsskildring.Omkring den stadigvæk intakte bykerne breder ødebyen og feriehusområderne sig, og i kvarteret med det sigende tilnavn Rusland er østeuropæerne flyttet ind i de tomme huse. Ved forårstid er det muligt at vurdere vinterens massakre »på mure, plankeværk, tomme huse. Hensmuldringen af efterladte havemøbler, badekar, biler, udjævningen af mere, end nogen troede muligt. Vindens udglatning.«
Danmark i forfald
Det er et stykke Danmark og en samfundsorden i hastigt forfald og afvikling, Vibeke Grønfeldt skildrer. »Det skulle velfærdsopbyggerne lige have set,« falder den typiske replik i en samtale med det forhenværende postbud, der stadigvæk cykler sin runde mellem de engang beboede huse. Eftertankerne breder sig i takt med ukrudtet, der vokser frem omkring de forladte bygninger. Med M for Mester Tavs leverer romanen »Bogstavets betydning« sit ordknappe, men betydningsfulde svar på nedbrydningens danmarksbillede. Mester Tavs er ved at bygge det enestående hus, og de fleste af romanens mere eller mindre skæve og forslåede eksistenser sætter en ære i at levere deres bidrag til byggeriet.
Utopien lever
Samlerkulturen er vendt tilbage. På trillebøre, trækvogne, i bagagerum og på trailere bringer de materialer til Mester Tavs hentet fra huse, »hvor der engang boede postmestre, overlæger, sagførere, fra præste- og provstegård, fra rektorbolig og arkitekthus.«
Mester Tavs’ hus, der efter alt at dømme aldrig bliver færdigt, er romanens symbol på en ny orden og et nyt fællesskab, der vokser frem på velfærdsstatens og forbrugersamfundets ruiner. »Alle er vi afhængige af tid og sted«, er den afgørende pointe, der allerede tidligt i romanen formuleres, og som bogens personportrætter illustrerer.Utopien lever i Vibeke Grønfeldts allegoriske roman. Bogstav for bogstav befolkes hendes ødeby i udkantsdanmark af personer med livshistorier, hvor almindeligheden og de mest syrede detaljer løber sammen. En særlig skæv humor er et virksomt element i bogen, og rejsen til Vibeke Grønfeldts udkantsunivers er med de næsten overrealistisk skarpt sansede og vildt fabulerende skildringer af huse i forfald, af skiftende vejr, af beklædninger fra benklæder til sko den rene sproglige fryd. »Bogstavets betydning« er stor og tankevækkende romankunst. B
