Teaterdirektør: »Vi går og venter på en eventuel katastrofe«

På Mungo Park i Allerød går man en usikker fremtid i møde. Teatret møder velvilje fra publikum trods krav om halvt fyldte sale. Hjælp fra kulturministeren er nøglen til overlevelse.

Anna Malzer er direktør på teatret Mungo Park i Allerød. Kommer der ikke hjælp fra kulturministeren til teatret, kan det være dødsstødet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

På Mungo Park i Allerød er den nye sæson skudt igang. Publikum er vendt tilbage til det lille teater. Men hvert andet sæde står fortsat ubenyttet hen. Stemningen er optimistisk, men en ulmende fornemmelse gennemsyrer alligevel gangene.

»Vi går og venter på en eventuel katastrofe. Vi går på æggeskaller og er nødt til at tage det en dag ad gangen. Vi skal og vil lave teater af høj kvalitet, men der kan komme noget udefra fra den ene dag til den anden. Vi er på vagt,« lyder det fra Anna Malzer.

Hun er direktør på teatret Mungo Park i Allerød, og efter blot ni måneder på posten blev hun helt uventet frontløber i teatrenes kamp for overlevelse, efter at coronavirussen sendte Mungo Park og resten af dansk kulturliv ud i en dyb krise, som hun betegner som »nervepirrende« rent økonomisk.

»Det flyder i forvejen ikke med penge, når man laver teater. Hjælpepakkerne i foråret gjorde, at vi kunne overleve. Men lige nu står vi over for anden del af krisen, for vi tjener kun det halve af, hvad vi plejer. Vi er afhængige af en ny hjælpepakke,« siger hun.

Anna Malzer

»Det vil smadre hele vores forretningsmodel. Det vil være fatalt, og vi vil ikke længere være Mungo Park.«


Dansk kulturliv har brug for hjælp, og onsdag er der nye forhandlinger i Kulturministeriet. På Mungo Park er de »spændte« på udfaldet. Anna Malzer har et klart ønske: Der skal kompenseres for tabt indtjening.

»Vi er et af de eneste områder, der har stramme restriktioner. Folk må gerne gå i Magasin, bumpe ind i hinanden og stå i kø. Det er en politisk prioritering, og det er fint. Men mit teater er afhængig af indtægter fra næsten fulde sale, og de er der ikke lige nu, så vi har brug for, at de omkostninger bliver dækket til et vist niveau.«

På Mungo Park er der allerede skåret ind til benet. Det er begrænset, hvor længe de kan køre videre uden endnu en hjælpepakke. Egenkapitalen, der er bygget op over de seneste 15 år, kan der tæres på, men den kan ikke holde længe.

»Får vi ikke kompensation, skal vi halvere vores indhold, og vi laver to forestillinger om året. Det vil smadre hele vores forretningsmodel. Det vil være fatalt, og vi vil ikke længere være Mungo Park. Jeg håber virkelig ikke, at det ender sådan, at det eneste, som kan betale sig, er at have hjemsendte medarbejdere og slet ikke producere teater,« siger hun.

Kommer den ønskede økonomiske håndsrækning fra Joy Mogensen ikke, vil Anna Malzer stille kulturministeren ét enkelt spørgsmål:

»Vil du egentlig have kultur i Danmark under coronakrisen? Og hvis svaret er nej, så er det i det mindste ærlig snak. Men jeg tror nu på, at der kommer en løsning.«

Flere dele af kulturlivet har under coronakrisen kritiseret kulturministeren for ikke at stå på mål for kulturen. Joy Mogensen er blevet mødt med massiv kritik for ikke at bekymre sig nok om sit ressortområde. Anna Maltzers hovedformål har været at »redde sit eget teater«, så hun ønsker ikke at bedømme politikernes arbejde i en besværlig tid.

»Det er en svær situation at være kulturminister i, men der er noget besynderligt i, at en kulturminister ikke taler sit område op under krisen, hvor de fleste begynder at forbruge mere kultur. Fra kulturministerens side savnede jeg i begyndelsen en anerkendelse af kulturen som den grundsøjle i vores demokrati, som kulturen er.«

Publikum er vendt tilbage

Vil danske teatergængere gerne tilbage i teatret? Ja, siger Anna Malzer, og hun bakkes op af en række tal. I en spritny undersøgelse fra Rambøll og Applaus, foretaget for brancheforeningen Dansk Teater, har man spurgt 13.556 teatergængere på 33 forskellige teatre, om deres ønsker til sæsonen i efteråret 2020.

Her fremgår det, at 70 procent fortsat er trygge ved at gå i teatret trods covid-19, og 15 procent af de adspurgte svarer, at de vil bruge flere penge på teateroplevelser i den kommende sæson.

Velvilligheden og opbakningen fra publikum, kan de også mærke på Mungo Park. Forleden var der repremiere på forestillingen »De hovedløse«, og den er udsolgt de næste tre måneder frem. Teatret har mødt en sand lovestorm fra publikum.

»Publikum er glade, og der blev købt 400 årskort under krisen. Samtidig oplever vi, at publikum har savnet at se folk røre hinanden. Det er lige nu meget pirrende at se folk rode rundt oven på hinanden på et gulv. Dér tror jeg teatret får en opblomstring,« siger Anna Malzer.

Anna Malzer er bange for publikums reaktion, hvis der skulle komme en ny nedlukning af landets teatre. »Jeg tror, at det vil rokke ved forholdet til vores kunder. Hvis de igen får aflyst alt, så tror jeg, at folk vil vente med at gå i teatret. Jeg vil være bange for, at det store varme kram fra publikum ikke kommer igen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Coronanedlukningen har også sat gang i en masse kunstneriske impulser i Anna Malzer. Alt, hvad der har rørt sig af eksistentielle spørgsmål under nedlukningen, har hun noteret sig, og det bliver nu inkorporeret i kunsten.

»En virus bliver fremkaldervæske for spørgsmål, folk har svært ved at stille. Det er kunstens opgave at stille de eksistentielle spørgsmål i vores værker, og det kommer vi til nu. Der er sivet en modighed ind i branchen, og størst står spørgsmålet om lighed. Hvad gør det ved mennesker at leve i en ulige verden? Det kan også være spørgsmålet om død og dødsangst eller om globaliseringens store konsekvenser, som vi lige nu påvirkes af på godt og ondt. Jeg kan mærke, at publikum gerne vil have bearbejdet noget, der opstod under krisen. Det er det, kunsten kan.«

Hvad sker der i efteråret?

Smittetallene er stigende igen, og landets kulturinstitutioner går et uforudsigeligt efterår i møde. På Mungo Park har de sikret sig en nødplan, hvis virussen skulle medføre endnu en nedlukning.

»Vi må ikke tabe alt på gulvet. Vi må finde måder at arbejde videre på, så vi ikke risikerer, at teater ikke ser dagens lys. Får en skuespiller kriller i halsen, skal hun blive hjemme i 72 timer. Det er udfordrende i en branche, hvor man før har stået på scenen med 40 i feber. Det er noget, der vil påvirke kvaliteten af vores værker. Vi håber på det bedste, men det bliver en meget usikker sæson. Det hele kan gå galt på 1.000 forskellige måder,« siger hun.

Under nedlukningen var flere teatre ude med onlineindhold, hvor man kunne streame en forestilling eller se forestillinger skabt til nettet. Det er ikke en mulighed på Mungo Park, for teater er ifølge Anna Malzer ganske enkelt ikke en digital kunstart.

»Grunden til, at en hjælpepakke er eksistentiel for os, er, at det er noget nær umuligt at lave teater om til noget andet end teater. Teater på en lille skærm går på kompromis med alle teatrets virkemidler. Lukker et samfund ned, er der ikke mange konverteringsmodeller for os. Det er et meget usikkert fag. Men det er jo også det, som gør teater så fantastisk. Det er skrøbeligt, live og med mennesker af kød og blod.«