Historiker går tæt på krigens deltagere og ofre: »Som historiker skal man føle, at man er i en slags kontakt med dem, der levede for længe siden«

I Dan H. Andersens nye værk om Den Store Nordiske Krig kommer man tæt på civile og soldater – og på en kokkepige, der var mand.

Historikeren Dan H. Andersen har med sin bog om Store Nordiske Krig følt og lugtet sig frem til, hvordan krigen var i 1700-tallet. Han har desuden i 2004 skrevet en fremragende biografi om Tordenskiold: »Mandsmod og kongegunst. En biografi om Peter Wessel Tordenskiold«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Store Nordiske Krig har ikke efterladt sig mange spor i danskernes erindring. Mange har nok hørt om Tordenskiolds bedrifter og tsar Peter 1.s besøg i København og hans ridt op gennem Rundetårn. Men så heller ikke meget andet.

Med en kæmpeindsats har historikeren Dan H. Andersen nu genskabt krigen, så man næsten kan lugte og føle dramaet. I to store bind fortæller han ikke alene om krigens gang, han følger også op på enkelte skæbner, så de står lyslevende foran os. Berlingske har interviewet ham om det store research- og skrivearbejde.

At kunne lugte fortiden

Europa var gennem århundreder præget af blodige krige, Dan H. Andersen, så hvad var det, der fascinerede ved Den Store Nordiske Krig?

»Mit ønske har været at genetablere Den Store Nordiske Krig i dansk bevidsthed. Det er 100 år siden, der er kommet et større værk om krigen, nemlig Generalstabens værk i 10 bind, som er uhyre kompetent, men ikke lystlæsning. Siden faldt glemslen over krigen. Jeg har forsøgt at skabe en fortælling om en krig, hvor mennesket er med, og hvor personligheder og tilfældigheder spiller en stor rolle. Jeg har også ønsket at vise de veje, der ikke blev taget.«

Der er i dit værk nogle billeder fra krigen, så man næsten kan lugte og fornemme, hvordan den må have været for både soldater, civile og dyr?

»Som historiker skal man føle, at man er i en slags kontakt med dem, der levede for længe siden.«

I 1713 dræbte svenskerne deres heste, før de rykkede ind i fæstningen Tønning. De kunne ikke fodre hestene, og dengang spiste man ikke hestekød, så derfor slog de dem ned. En svensk løjtnant beretter i sin dagbog, at de begravede dem på en stor mark, så de sammenbundne hove stak op af jorden. Han skrev, at det var som en gigantisk stubmark. Det billede af tusindvis af hestehove, der stikker op af jorden – og hesteskeletter, der ligger under jorden, som en slags zombiehær, der venter på at rejse sig for at hævne sig mod menneskeheden – er blevet hos mig.

Jeg skrev også om pesten i København i 1711 og om hesteslagteriene, mens jeg var isoleret af coronaen, og mens de begravede minkene på markerne, så her var der en direkte forbindelse til nutiden. Nogle gange skal man som historiker, i lighed med en romanforfatter, kunne lugte, føle og fornemme fortiden.«

Dan H. Andersen

»Man regner med, at der døde 100.000 svenskere. De norske tab er beregnet til ca. 8 % af den daværende befolkningen.«


Et ændret Europa

Du skriver, at krigens magtpolitiske ændringer skabte vor tid? Er det ikke en banalitet, for det kan man vel sige om de fleste krige?

»Nej, krige ændrer ikke nødvendigvis historiens gang. Men Den Store Nordiske Krig gjorde, for den skabte Rusland som en stormagt ved Østersøen, som Danmark derefter var nødsaget at tage hensyn til. Det var ikke tsar Peters plan at erobre alt dette, men det blev en kendsgerning og atter en af historiens tilfældigheder. Dernæst betød krigen, at Sverige ikke mere længere var en europæisk stormagt og en trussel mod Danmark.«

Så krigen ændrede Europa og gjorde Sverige til det land, vi kender i dag?

»Ja, og Sverige er virkelig verdens mærkeligste land – med utrolige kontraster. Det er et land, der har haft 200 års fred og neutralitet, men før det var der 100 år, hvor landet førte den mest brutale og blodige erobringskrig i Europa. Derfor bugner Sveriges biblioteker, museer og slotte af krigsbytte og tyvegods.«

Hvilke ændringer skete der i Tyskland og Polen?

»Tyskland og Polen blev dybt involverede i krigen, og Polen blev en blodig slagmark. Krigens resultat var en styrkelse af kongedømmet Preussen, og den udvikling fortsatte, så udviklingen mod et samlet Tyskland med alle dets konsekvenser, nogle vil sige ulykker, starter her.«

Historikeren Dan H. Andersen har med sin bog om Store Nordiske Krig følt og lugtet sig frem til, hvordan krigen var i 1700-tallet. Han har desuden i 2004 skrevet en fremragende biografi om Tordenskiold: »Mandsmod og kongegunst. En biografi om Peter Wessel Tordenskiold«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Og hvordan med Danmark, hvad var betydningen for os?

»De fleste mener nok, at danskernes og kong Frederik 4.s motiv var generobringen af Skåne, Halland og Blekinge, som vi havde mistet ved Roskildefreden i 1658. Det er ikke min vurdering, idet kong Frederik 4. udmærket vidste, at stormagterne – altså England, Holland og Frankrig – ikke ville tillade, at Danmark igen beherskede Øresund på begge sider af vandet. Kongens ambition var at tilrive sig de svenske besiddelser i Nordtyskland og skabe et dansk magtområde i Nordeuropa. Denne ambitiøse og dristige plan måtte han dog opgive. Det andet mål var at fordrive  de gottorpske hertuger fra deres territorier i Slesvig-Holsten. Og det lykkedes at erobre Slesvig, som jo indtil 1864 så forblev dansk.«

Brutalitet, mord og empati

Dan H. Andersens bog har brutale skildringer af folk, der bliver radbrækket og myrdet. Men der er også tegn på tolerance. Da russiske tropper myrder befolkningen i Østersøbyen Narva, griber tsar Peter ind for at forhindre de meste blodige ugerninger. Og da den svenske general Stenbock afbrænder den danske by Altona i 1713, fortryder han.

Var tiden mere eller mindre brutal end vores egen tid?

»Svaret er ikke let. Man kan ikke sammenligne med masseslagterierne under verdenskrigene i det 20 århundrede, men heller ikke med Trediveårskrigen fra 1618-1648, hvor de civile tab var rystende. Sådan var Store Nordiske Krig ikke, men på den anden side blev der begået store grusomheder. Svenskerne fór frem med stor voldsomhed i Polen. Hvis landsbyerne ikke leverede varer til hæren, blev de simpelthen brændt af og bønderne myrdet. Der er et brev fra den svenske kong Karl 12., hvor han siger, at soldaterne end ikke skal skåne barnet i vuggen.«

Karl 12. var den svenske krigerkonge, der ville erobre store dele af Europa. Det endte med svensk nederlag og Karls død. Han udviste stor brutalitet over for civile og soldater. Fold sammen
Læs mere
Foto: IIlustration fra bogen. Photo by Fine Art Images/Heritage Images/Getty Images..

Hvor mange polakker døde?

»Det er ikke til at sige, men man gætter på to millioner. Men det var ikke blot svenskerne, der myrdede, for tsar Peters hær var også brutal, da den erobrede de svenske provinser i Baltikum. Men under det hele lå krigens love, som de fleste fulgte, fordi netop Trediveårskrigen havde skræmt alle med de omfattende dødstal. Sluttede den erobrede civilbefolkning op bag de nye herskere, så skete der dem intet. Og overgav soldater sig, blev soldater og civile skånet. Det var en kynisk pragmatisme, der herskede, og tsar Peter stoppede de værste myrderier og fordrivelser, da han fandt ud af, at han ville beholde de erobrede svenske områder.«

General Stenbock var en dygtig svensk general, der brændte den danske by Altona ned, hvilket han bittert fortrød. Måske ikke fordi det var et brud på krigsreglerne, men fordi han mente, at han dermed mistede sit held. Han tilbragte sine sidste år i dansk fangeskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Var Den Store Nordiske Krig en storeuropæisk krig, som må tælles blandt de værste, kontinentet var udsat for?

»Det var en storeuropæisk konflikt, der involverede Central-, Øst- og Nordeuropa. Det var også en
krig, der krævede mange ofre, og man regner med, at der døde 100.000 svenskere. De norske tab er beregnet til cirka otte procent af den daværende befolkning. Mange døde direkte af krigen i Ukraine, Polen, Rusland og Tyskland, men de fleste dødsfald kom fra sult og sygdomme, som fulgte hærene. Pesten, som også ramte Danmark i 1711, rev mange med sig. Vi har ikke tal på disse ofre, men vi er oppe på millioner.«

Kvinden der var mandlig kok

I Dan H. Andersens værk følger man konger, admiraler, diplomater og generaler, men også ganske almindelige soldater, købmænd og kvinder. Dan H. Andersen formår at flette disse skæbner ind i krigshistorien, så man både har det makrohistoriske plan og det mikrohistoriske, hvor almindelige menneskers skæbner foldes ud.

Store Nordiske Krig blev af afgørende betydning for Europa. Krigen skabte Rusland som en dominerende magtfaktor og gav nådestødet til Sveriges stormagtsdrømme. Krigen blev en fordel for Danmark, der vandt Slesvig. Det var tsar Peter, der blev krigens egentlige sejrherre. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Blandt de fantastiske historier er fortællingen om Andres Aschenberg, der tjente i den danske flåde i 1715, hvor han var skibskok. Hjemme var han gift med Bodil Marie, og de havde sønnen Christian på seks-syv år. Andres var imidlertid ikke en mand, men en kvinde. Hun var født i Skåne i 1680 i en bondefamilie og hed i virkeligheden Sidsel Andersdatter. Hun drog til København og blev amme, men vendte hjem til Skåne og blev gift med en soldat, der snart efter drog i krig.

Hun fødte en pige i 1706. Manden døde i krigen og for at klare sig efterlod hun datteren hos sine forældre og drog til København, hvor hun var tjenestepige og endda gjorde rent i pestramte huse. En dag dukkede en gammel veninde, Bodil Marie, op. Hun var gravid og de to kvinder udtænkte en plan for at klare sig. De forfalskede papirer og fik barnet døbt som ægtefødt, og derefter skiftede Sidsel klæder og køn og blev til Andres og blev i 1715 viet til Bodil Marie. De hentede nu Bodil Maries dreng hjem og Andres stævnede ud som skibskok og skjulte sit egentlige køn.

Her skal ikke afsløres mere om, hvordan hun undgik at blive afsløret på skibene, og hvad der siden skete. Blot skal det siges, at fortællingen om Sidsel er en af danmarkshistoriens mest forunderlige.

»Det har været min ambition at følge krigen, men også menneskene i krigen,« siger Dan H. Andersen.

»De møder hinanden, og som en fantasyserie som »Game of Thrones« flettes magtfulde og almindelige menneskers skæbner ind i hinanden, så historien er meget mere end blot en krigsfortælling, den er også en skæbnefortælling,«