Det blev sagt om Christian V (1646-1699), at hans begavelse var mådelig. Han blev ikke regnet blandt vore bedste konger og kom til at stå i skyggen af forgængeren og bedstefaderen Christian IV og vel også af sin far, Frederik III. Med Rosenborgs nye udstilling bliver der rettet op på dette forhold, for der er god grund til at se på Christian V med nye og mere positive briller.
Rosenborg har en unik samling af autentiske genstande fra Christian Vs tid, og de bliver stillet effektfuldt op i Riddersalen på Rosenborg i den nye udstilling, »MAGT OG MOD – Christian 5.s verden«. Udstillingen markerer 350-året for Christians salving til konge 7. juni 1671. Man har dæmpet lyset i den smukke riddersal og sat spot på de udstillede genstande, hvilket giver en flot effekt.
I Riddersalen har man permanent udstillet kongens narhvalstrone og de tre sølvløver, der bevogter tronen. Desuden hænger der permanent Christian Vs gobeliner, der illustrerer hans krig mod svenskerne 1675-79. Gobelinerne blev udført i årene 1685-1693 i København af nederlandske tekstilvævere, og Rosenborg har opsat lysstandere, der giver gobelinerne nyt liv og viser, hvilke fantastiske kunstværker de er. Her ser man kongen i fuld krigsudrustning, store slagscener og søkrigen. Gobelinerne er af fornem kunstnerisk kvalitet og som historiske kilder enestående.
På en enkelt gobelin er dronning Charlotte Amalie portrætteret, men det er ikke kongens privatliv og hans forhold til dronningen og sin elskerinde, Sophia Amalie Moth, der præger udstillingen, men i højere grad hans udøvelse som magtperson.
Jo, jo – Jim Lyngvild er også bidragsyder
Det fantastiske ved Rosenborgs samlinger er, at museet ejer overvældende mange genstande fra Christians tid. Man kan se kongens krigsudstyr, hans geværer og den kongekåbe, han bar, da han blev salvet som konge. Nogle vil efterspørge Jim Lyngvild, som jo har sat sit fingeraftryk på de seneste udstillinger på Nationalmuseet og Koldinghus, og sandelig – han er også inviteret ind på Rosenborg. I et rum fremvises kongens malede portrætter, og Rosenborg har bedt Jim Lyngvild genskabe kongens portræt i voks efter hans dødsmaske. Men det er vist det eneste, Lyngvild har bidraget med ved denne udstilling.
Christian V var meget aktiv fysisk og elskede jagt og turneringer. Vi har malerier fra disse turneringer, der blev kaldt karruseller, og kongen tegnede selv, hvordan de skulle foregå. Der var ikke tale om middelalderlige turneringer, hvor to mænd mødtes i kamp, men i højere grad om indviklede ridt, hvor man skulle vise både færdighed med hesten og evne til med lanser at ramme genstande. Disse genstande var papmachehoveder af tyrkere eller sorte mennesker, såkaldte morianere, sat på stager.
Med tanke på nutidens racismedebat kan den slags godt volde moralske kvababbelser, men for datiden var tyrkeren fjenden, der truede Europa, og osmannerne belejrede Wien i 1683. De sorte blev anset for slaver eller inferiøre mennesker og derfor gengivet i disse turneringer. Rosenborg viser hovedet af en tyrker, hvor man stadig kan se lansehullerne, Christian Vs egenhændige tegning af, hvordan karrusellen skulle foregå, og malerier af Christian og andre til hest under karrusellen.
Et mere socialt mobilt samfund
Kongens glæde over jagt blev også hans død. 19. oktober 1698 afholdt Christian V en parforcejagt i Dyrehaven. Kongen ville give kronhjorten dødsstødet, men ramte ikke, og hjorten sparkede ham, så han døde som følge af sine skader 25. august året efter på Københavns Slot. Hjortens gevir kan ses på udstillingen.
Det var en del af Christians strategi, at han styrkede enevælden og skabte et hierarkisk system, hvor adelen fik begrænset sin magt. Han etablerede i 1671 en ny rangorden med to nye adelsklasser, hvor man kunne opnå titel af greve og friherre (baron). Disse nye klasser stod over den gamle adelsstand, og enhver borger kunne nu i princippet blive greve eller friherre. Derved skubbede han delvis adelen til side og gjorde samfundet mere socialt mobilt. Han indstiftede også Dannebrogsordenen, som kunne tildeles alle, selvom det i realiteten dog var adelen, der fik den.
Hvis man vil se Christian Vs imponerende krone, kan man gå i kælderen, hvor de kongelige regalier er udstillet.
Rosenborgs udstilling viser, at museerne netop har sin styrke i at vise de autentiske genstande. Det er her, fortiden bliver levende. Selvfølgelig er Rosenborg bedre stillet end andre museer i landet ved at have et usædvanligt rigt lager af kongelige genstande, der vel ikke overgås i Europa af andre steder end London, Paris og Dresden, men det kan man jo ikke laste Rosenborg for.
Det er med god grund, at Rosenborg sætter fokus på Christian V 350 år efter hans overtagelse af tronen. Meget er skrevet om Christian IV og langt mindre om Christian V. Rosenborg burde have benyttet anledningen til at skabe et katalog, der satte Christian V ind i en større sammenhæng, men det har man desværre ikke gjort.
I disse coronatider er det en rigtig god idé at besøge Rosenborg og se Christians egne klæder og våben og beundre de utrolige gobeliner, som nu lyser op i Riddersalen.
Det blev sagt om kong Christian 5., at hans begavelse var mådelig. Der er god grund til at se på Chistian 5. med nye og mere positive briller.
