2005 - den store årgang

Perfekt modne vine med forførende mørk og dyb frugt fra Bourgogne har skabt 2005-årgangens store ry.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vækstsæsonen 2005 var intet mindre end perfekt i Bourgogne: Sommeren bød på masser af sol, uden at temperaturerne blev subtropiske som i 2003, hvor frugten blev kogt. Regn, som normalt er Bourgognes største fjende, fordi for meget fugt medfører råd, var der ikke meget af – men på den anden side heller ikke så lidt, at der var tale om tørke.

Resultatet var absolut sunde druer, selektion var stort set ikke nødvendigt, hvilket er et særsyn i Bourgogne. Det var lige før, man faldt i søvn over selektionsbordet, som en vinbonde udtrykte det. Andre har udtalt, at man skulle være komplet idiot for ikke at lave god vin i 05, eftersom mosten nærmest vinificerede sig selv i kælderen.

Resultatet er rødvine, som er præget af moden frugt med en dyb og mørk, forførende tone. Aldrig jammy, men derimod holdt flot på plads af et korset af god og sund, forfriskende syre og generelt med modne tanniner (garvesyre), som lover godt for et langt liv. Med til at sikre fremtiden hører også, at druerne generelt har været små og tykskindede, så koncentrationen er høj.

Den uomtvisteligt høje kvalitet har på forhånd skabt et hidtil uset hype omkring 2005-årgangen i Bourgogne – flere af importørerne har solgt vinene en primeur (før de er tappet ) hvilket jeg ikke har set før fra denne kant. Følgende har priserne, som i forvejen normalt er modbydeligt høje, bevæget sig op omkring smertetærsklen og nogle tilfælde over. Alligevel er en stor del – typisk de største ting – af den mængde, som kommer til Danmark, allerede solgt.

Er man interesseret i at gå ombord i Bourgogne, er man nød til at skrive sig bag øret, at vinene herfra barer er dyrere end stort set alle andre. Regn ikke med at finde drikkelig rødvin ret langt under 100 kroner. Rigtig sjovt bliver det først, når man ofrer 250 kr. eller mere. n

I næste uge fortsætter vi med Bourgogne og kigger på vine fra Côte de Nuits.

Bouchard Pere et Fils Erik Sørensen

Savigny-les-Beaune, 1 Cru Les Lavières 250 kr.

Beaune du Château 1 Cru 250 kr.

Vignes de L’Enfant Jésus, 1 Cru Beaune Greves 600 kr.

Bouchard har for mig været denne smagnings store positive overraskelse. Siden champagnehuset Henriots overtagelse af firmaet sidst i 1990erne er det gået stødt frem – også hvad angår rødvinene, som ellers ofte er problematiske hos de store negocianter. Stilen på de tre smagte vine, som alle stammer fra egene marker, er harmonisk og uhyre indsmigrende med elegant og forførende kirsebærfrugt og lakrids bakket op af en del træ, som lige netop ikke bliver for meget.

Savigny’en er rund og blød og lækker – værd fire og en halv stjerne. Beaune du Château, som er en blanding af en række af husets forskellige 1. cru-parceller er fantastisk at drikke nu med bløde mørke og dybe toner af skovbær.

Jesusbarnet er husets historiske prestigevin. Stilen er den samme som forgående vin, men Vignes de L’Enfant Jésus er en tand mere koncentreret og lang i smagen og følgende mere lukket pt. – en vin, som vil profitere af et par år på langs.

Faiveley Sigurd MüllerBeaune, Clos de l’Ecu 265 kr.

Også Faiveley er kommet efter det. Man har tydeligvis lyttet til kritikken og er i hvert fald for denne vins vedkommende begyndt lave mere moderne vine. Ecu er mørk og saftig i aromaerne, og så har den fået et ordentlig skud træ, også lige til kanten.

Jean Yves Devey VinrosenBeaune 1 Cru Boucherottes 270 kr.

Landlig sag med meget moden, sødmefuld saftig frugt. Ganske åben og udviklet uden mærkbart træ.

Antonin Guyon H.J. HansenPernand-Vergelesses 179,75 kr.

Charmes-Chambertin Grand Cru (699,75 kr.)

Dette for mig ukendte domaine fra Aloxe-Corton har overrasket positivt med en mørk, slikken stil. Vinene er præget af fad på en næsten bordeaux-agtig måde med labre larver i næsen. Pernand’en har lidt rabarbertoner og er fin at tylle i sig nu og her, mens Charmes er dybere og mere moden med Chambertins klassiske lakridstoner.

Laleure-Piot Jysk VinPernand-Vergelesses 1 Cru Ile de Vergelesses 275 kr.

Mørk farve og mørke toner. Her er lakrids, men også lidt urter og rabarber, Udmærket længde og koncentration. Tre og en halv stjerne.

Louis Jadot Vinens VerdenCôte-de-Beaune Villages 159 kr.

Jadot er er en stor negociant, som normalt har et godt ry – ikke mindst, når det gælder de hvide vine. Denne røde er dog ikke videre overbevisende, lys i farven og spids og mager i smagen, som den er.

Bernard Moreau H.J. HansenAOC Bourgogne 109,75 kr.

Chassagne-Montrachet Vieilles vignes 179,75 kr.

Endnu et domaine, som jeg ikke kendte på forhånd. Stilen er mørk med udmærket koncentration og en særdeles stor dosis træ, er man overfølsom overfor barrique-præg, bør man nok holde sig væk.

Drouhin H.J. HansenAOC Bourgogne Laforet 99,75 kr.

Côte de Beaune 200 kr.

Savigny-les-Beaune, 1 cru Serpentières 249,75 kr.

Negociant-huset Drouhin har lavet fremragende hvidvin i 2005, mens den røde side ud fra foreliggende er knap så imponerende. Laforet er rund og meget moden i frugten, næsten lidt jammy, men der er ikke så meget pinot-karakter. Côte de Beaune er tilforladelig med lyse, men igen let overmodne toner – vinen er samtidig lidt spids. Savigny’en er typisk beaunevine med lyse toner og rabarber og pænt afrundet.

Alex Gambal Sigurd MüllerAOC Bourgogne Cuvée les Deux Papis 140 kr.

Alex Gambal er en amerikaner, som har slået sig ned som negociant i Beaune. Denne vin er dog ikke videre overbevisende, syrlig og småkort som den er med en tone af rabarber.

Coche-Bizouard Sigurd MüllerAOC Bourgogne 95 kr.

Denne Meursault-producent er i familie med den legendariske Coche-Dury, uden dog helt at have fætter Coches ekstreme niveau. Ikke desto mindre er denne AOC Bourgogne, som har fået en del træ, testens bedste af slagsen og således et godt køb. De tre stjerner er med pil opad.

Marquis D’Angerville PhilipsonAOC Bourgogne 170 kr.

Volnay, 1 Cru Fremiet 600 kr.

Angerville er klassisk producent, anerkendt som en af de førende i Volnay, der frembringer de mest kostbare røde i Côte de Beaune. Jeg finder generelt stilen mørk, stram, klassisk og elegant, men savner af og til lidt af den forførende fløjl, som måske er pinots vigtigste attraktion. Den almindelige Bourgogne afspejler den nævnte stil, streng og tør, som den er (det er tre små stjerner her). Volnay’en derimod overraskede mig, ud over at være mørk og elegant besad den også en rig og cremet tekstur (fire store stjerner).

Henri Boillot PhilipsonVolnay 1 Cru Fremiet 500 kr.

Bolloit er negociant, men har som her også egne marker. Fremiet er mørk i kuløren og i frugten, kraftig og maskulin og ret voldsom domineret af egetræ. Fire små stjerner (et halvt niveau under Angerville’s Fremiet).

Roblet-Monnot Norma Vin Volnay 1 Cru Brouillards 275 kr.

Pascal Roblet er en ny biodynamisk lille biodynamisk producent. Hans stil bygger på rig, rund og blød frugt med stor modenhed og lav svovltilsætning. Volnay Brouillards er mørk i farven, moden i frugten og behagelig i finish – jeg kunne godt ønske mig lidt mere pinot-karakter. Fire små.

Daudet Naudin Nordic WineclubHautes-Côtes de Beaune Le Grande corvée de Bully 119 kr./medlemspris 67,89 kr.