Mærsk trækkes op af asiatisk peer-gruppe - Danske handler

 

Aktierne fra de asiatiske rederier er steget natten til fredag, og det smittede af på mærsk-aktien fredag morgen, da markedet åbnede. Ifølge handler Gert Jørgensen fra Danske Bank er der ingen tvivl om, at Mærsk fredag nyder godt af stigningen fra peer-gruppen.

 

- Den reaktion, vi fik fra de asiatiske rederier, var et udtryk for den meget kraftige vækst, som vi så fortsætte i Kina. Den underliggende vækst var på 11,9 pct. Det vil sige, at der er så meget gang i kedlerne i Kina, at der er ikke noget, der tyder på, at den ratestigning, vi har set indtil videre, vil løje af med baggrund i en aftagende vækst i Kina.

 

Samtidig påpeger Gert Jørgensen, at der også er spekulationer om en øget fragtaktivitet mellem USA og Asien, hvor der tidligere har været problemer med at få fyldt containerne den ene vej.

 

Mærsk-aktien var efter lidt over en times handel steget med 0,67 pct. til kurs 74.700.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )