Afventende reaktion fra investorer efter græsk nej

Investorerne på børserne i London, Paris, Frankfurt, Madrid og i København reagerer meget afventende på det græske nej ved søndagen folkeafstemning. Og Henrik Franck, direktør og investeringsstrateg i Formuepleje, havde faktisk regnet med større fald i de ledende aktieindeks end på et par pct.

Foto: PUNIT PARANJPE.
Læs mere
Fold sammen

- Reaktionerne på de europæiske aktiemarkeder har været meget begrænsede. Jeg tror, at investorerne fordøjer grækernes "nej" og afventer, hvad der nu kommer til at ske. Jeg havde forventet en større reaktion - men den kan nå at komme i løbet af ugen, siger han til Ritzau Finans.

Henrik Franck har tre scenarier for, hvordan det kan komme til at gå for Grækenland, efter at befolkningen gav regeringen et mandat til at sige nej til de reformkrav, som landets kreditorer har sat op. Det første er, at grækerne forlader euroen - det såkaldte "grexit".

- Mange frygter et grexit, men Grækenland betyder intet for den europæiske økonomi. Det, der kan være frygten, er, om EU kan forhindre spredningseffekten til Spanien, Italien og Portugal, hvilket jeg godt mener, politikerne kan, siger direktøren.

Det andet scenarie er, at Grækenland finder frem til et kompromis med dets kreditorer.

- Kommer det dertil, skal der en gældsnedskrivning til, for grækerne kan ikke betale. Og lykkes det, så vil risikoen være, at andre lande som Spanien, Portugal og de baltiske lande, bliver rasende. I Spanien og Portugal har man faktisk gennemført en række reformer - og befolkningerne her vil så sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de skulle gennem reformer, når grækerne slipper, siger Henrik Franck.

Og grækerne kan da heller ikke undgå, at de skal yde noget, hvis de skal eftergivet en del af den gæld, de efterhånden har oparbejdet. Men Henrik Franck mener ikke, at det helt er gået op for en stor del af den græske befolkning.

- Forskellen på Grækenland og tv-programmet "Luksusfælden" er, at i tv-programmet har folk en forståelse for, at de ikke kan bruge flere penge, end de tjener. Men den forståelse mangler blandt grækerne, siger han.

- Og selv om grækerne til dels kan vækste sig ud af problemerne, så er der brug for strukturelle reformer. Pensionsalderen skal op, der skal skatteopkrævning til, og folk skal arbejde længere, lyder det fra Formuepleje-direktøren.

Det tredje scenarie er, at man vælger at udskyde problemet til efter parlamentsvalgene i Spanien og Portugal senere i år for at indkapsle effekterne.

- Generelt vil euroen blive styrket uden Grækenland. Problemet er bare, at det ikke var meningen, at man skulle kunne træde ud af euroen, når man først var inde. Og når man bryder noget, der var utænkeligt, så risikerer man at sætte gang i en sneboldeffekt, vurderer Henrik Franck.