Øresundsbroen har ti år efter åbningen i juli 2000 sat betydeligt skub i integrationen mellem Storkøbenhavn og Malmø/Lund. 194 millioner personer har til dato krydset Øresund via broen, og alene 20.400 danskere pendler dagligt over fra hjemmet i Skåne til en arbejdsplads i hovedstadsområdet.
Alligevel har den samlede Øresundsregion indtil videre kun høstet omkring 30 pct. af den potentielle integrationsgevinst, der skal sikre vækst og velstand, vurderer professor i geografi på Københavns Universitet, Christian Wichmann Matthiessen. Ifølge forskeren er årsagen, at både den danske og svenske regering har nølet med at indføre forenklede og tilpassede regler for især arbejdsmarkedet, men også på områder som familieret og sociale ydelser.
»Vi havde ikke været i stand til at fastholde den fantastiske økonomiske udvikling i Øresundsregionen og i de to storbyer, hvis ikke Øresundsbroen var blevet bygget. Men det kunne have gået langt bedre, hvis regeringerne ikke i urimeligt omfang havde fastholdt de barrierer, der modvirker integration,« siger Christian Wichmann Matthiessen.
Bøvlede regler består
Allerede i 1999 udsendte de to lande 13 rapporter med tusindvis af lovparagraffer, som ville gøre integrationen besværlig. Men de fleste af de bøvlede regler består endnu, bekræfter centerleder på Copenhagen Business School, Lise Lyck.
»Man har løst nogle af de bløde problemer, f.eks. hvordan man får sin hund med til Sverige. Men det halter med at få løst det, man kunne kalde dagligdagens integration. Hvordan er det, når børnene skal i skole? Hvordan er det med pension, med barselsorlov og arbejdsløshedsforsikring?« spørger Lise Lyck.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) siger, at han havde håbet på, at den danske og svenske regering ville benytte tiårsjubilæet til at proklamere, at endnu flere bureaukratiske regler og barrierer skulle fjernes.
»Jeg ser stadig Øresundsregionen som en region, der har haft en fantastisk udvikling over de seneste ti år. Men mange virksomheder med både danske og svenske ansatte er usikre på, hvilke regler, der gælder i forhold til pension, arbejdsmarked, barsel, a-kasser, forældreorlov og forsikringer. Og det er tosset, hvis vi indbygger sådanne blokeringer for fleksibilitet,« siger Frank Jensen.
Gigantisk vækst
Mens biltrafikken på Øresundsbroen kom svag fra start, har toget fra begyndelsen haft en central rolle i integrationen i Øresundsregionen, og øresundstogene har især taget store markedsdele i myldretiden, hvor pendlerne kører. Det er et bevis på, at en velfungerende infrastruktur kan skabe vækst i den kollektive trafik, som er Folketingets erklærede mål, lyder det fra DSBs adm. direktør Søren Eriksen.
»Der har været tale om en gigantisk vækst, som har været større end biltrafikkens. Vi har opnået mere end en fordobling fra fem mio. kunder til 11 mio. kunder. Der er stadigvæk en væsentlig uudnyttet kapacitet over Øresund, og den kan man godt forestille sig bliver opbrugt over tid. Men i første omgang udvider vi antallet af øresundstog fra 80 til 100, så der kommer flere siddepladser,« siger Søren Eriksen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
