Frem mod 2030 har Danmark 11,25 milliarder kroner ekstra at gøre godt med.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse, hvor det endelige tal for den ventede opjustering af »det frie økonomiske råderum« nu er offentliggjort.

Det skyldes særligt, at flere unge og ældre, ikkevestlige indvandrere og udlændinge er i arbejde.

»Opjusteringen af råderummet er en understregning af, at den danske økonomi er stærk, og at vi fører en meget ansvarlig økonomisk politik i Danmark,« lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Det knap så maleriske begreb dækker over det beløb, der er til rådighed for politiske initiativer – om det så er et større offentligt forbrug, højere overførselsindkomster eller i den modsatte ende skattelettelser.

Udregningen af råderummet baserer sig blandt andet på, hvor mange skatte- og afgiftskroner regeringen regner med at få ind, hvad den samlede velfærd forventes at koste, og hvilke reformer der foreløbig er planlagt frem mod 2030.

Derfor er opjusteringen et udtryk for, hvad der er tilbage i den statslige pengepung, når alle udgifter i det offentlige er betalt frem til 2030 – og det er altså de 11,25 milliarder. 

Regeringen vil dog allerede nu afsætte 4,1 milliarder kroner i 2025 og frem til politiske prioriteringer, skriver Finansministeriet.

»Presset på arbejdsmarkedet er taget noget af, og inflationen er kommet ned på et normalt niveau. Det giver plads til, at det er ansvarligt med en lille lempelse af finanspolitikken i 2025,« oplyser Nicolai Wammen, der dog ikke vil komme det nærmere, hvad de politiske prioriteringer indebærer.

En svær politisk opgave

Det helt store spørgsmål er netop, hvad regeringen vil bruge de ekstra penge på.

For selvom det burde være en positiv nyhed, er det politisk næsten lige så svært at håndtere flere penge som færre – der skal prioriteres, som Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, skrev tidligere fredag.

På den ene side savner kommunerne nemlig hjælp til både de unge og de gamle i daginstitutioner, folkeskoler og ældreplejen. 

Og Fagbevægelsens Hovedorganisation har givet udtryk for, at man skal genoverveje behovet for arbejdsudbudsreformer, herunder en besparelse på tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen, blandt andet ved at jobcentrene skal nedlægges.

Omvendt mener Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, at det opjusterede råderum skal bruges på at lette personskatten samt investeringer i klima og forskning. Noget, Dansk Metal er enig i.

Samtidig har den blå oppositions partiledere, Alex Vanopslagh (LA), Inger Støjberg (DD) og Mona Juul (K), også dannet fælles front med et krav om, at borgerne skal kunne mærke det opjusterede råderum på pengepungen via skattelettelser.

Til Berlingske siger Dansk Erhverv, at de ekstra penge bør bruges på blandt andet selskabsskattelettelser og en lavere aktieavancebeskatning.

»Vi skal huske, at velfærd og velstand er hinandens forudsætninger. Ligesom erhvervslivet har brug for kloge hoveder, som vi får igennem et godt uddannelsessystem, gør den vækst, de danske virksomheder skaber fundamentet for, at der er råd til vores velfærd. Den sammenhæng har vi det med at glemme i Danmark, når vi skal prioritere politisk,« siger administrerende direktør Brian Mikkelsen.

I pressemeddelelsen glæder Nicolai Wammen sig over, at det økonomiske råderum er højere end antaget, men at det samtidig er nødvendigt fortsat at øge arbejdsudbuddet.

»Vi ser ind i en periode, hvor store generationer forlader arbejdsmarkedet, og mindre træder ind. Derfor er der brug for reformer, der øger arbejdsudbuddet,« lyder det fra Wammen.