Venstre stikker hånden i en »gevaldig hvepserede« med forslaget om permanent grænsekontrol

Statsminister Lars Løkke Rasmussen varsler et opgør med de europæiske regler, der i dag bestemmer, om Danmark må have vagter stående ved grænsen. Forslaget åbner for mange spørgsmål, men én ting ligger helt fast, siger flere eksperter.

RB PLUS Bandekrig: Betjente hjem fra grænsen
Venstre vil have reglerne for grænsekontrol op til revision. Det bliver svært at gøre den permanent under de nuværende regler, er eksperter enige i. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Med det danske flag blafrende i baggrunden stillede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sig mandag op ved den dansk-tyske grænse med et forslag, der lød meget klart:

»Grænsekontrol er kommet for at blive. Vi er nødt til at have permanent grænsekontrol,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Men Venstres forslag er meget bredt formuleret. Ifølge professor i statskundskab og forsker i international politik på Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, ligger djævlen som altid i detaljen, og der er masser af detaljer, vi endnu ikke kender.

Én helt grundlæggende ting kan man dog slå fast:

»Man kan ikke have permanent kontrol på grænsen, der stopper trafikken. Efter min vurdering vil det være så meget i strid med Schengen-reglerne, at man lige så godt kan vinke farvel til Schengen,« siger hun.

Schengenaftalen mellem 22-EU-lande og fire ikke-EU-lande – Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein gør det muligt for EU-borgere, som kommer fra lande, der er med i aftalen, at rejse frit over deltagerlandenes grænser uden at skulle gennem en paskontrol.

Poul Skytte Christoffersen, tidligere dansk EU-ambassadør og formand for Tænketanken Europa

»Man kan ikke bare pille rosinerne ud af kagen. Derfor er det en meget grundlæggende reform, Venstre her lægger op til«


Professor i migrationsret Thomas Gammelgaard Hansen fra Københavns Universitet bakker op om Rebecca Adler-Nissens vurdering:

»Som reglerne er formuleret, kan man godt få lov at lave nogle teknologiske løsninger, hvis man kan påvise, at det ikke obstruerer trafikken. Altså, hvis det ikke har karakter af direkte kontrol,« siger han, men vurderer også, at den slags teknologiske løsninger ikke findes endnu.

Som følge af flygtninge- og migrationskrisen blev der i januar 2016 indført grænsekontrol i Danmark. Siden har Danmark gang på gang bedt Europa-Kommissionen om lov til forlængelse. Men nu argumenterer Venstre altså for, at Schengen-reglerne skal revideres, så de bliver langt mere fleksible, og at landene selv skal kunne bestemme.

Problemstillingen en parallel til, hvad man skal stille op ved grænsen mellem Irland og Nordirland i forbindelse med Brexit-forhandlingerne for at sikre gnidningsløs handel, når irerne bliver i EU, og nordirerne forlader EU sammen Storbritannien. Her er man som bekendt ikke lykkedes med at finde en løsning endnu, minder Adler-Nissen om.

Permanent eller ej?

I beskrivelsen af forslaget på Venstres hjemmeside bruges udtrykket »permanent« ikke. Der skriver Venstre, der skal kunne etableres grænsekontrol, »indtil den alvorlige trussel er ovre«, og at reglerne, for »hvornår et medlemsland kan etablere grænsekontrol«, skal gøres mere fleksible.

Venstre vil i sit forslag basere grænsekontrollen på moderne teknologi. Derfor skal der sættes 50 millioner kroner af til forskning i teknologi, som kan supplere og med tiden erstatte noget af det dyre mandskab, der i dag vogter grænserne.

Adler-Nissen læser forslaget, som om den »permanente del« derfor udelukkende handler om teknologiske løsninger og ikke mandskab.

Hun mener derfor, at Venstres forslag er »inden for skiven«.

»Hvis man foreslår noget, hvor man scanner ting eller har nogle varmesøgere eller en form for overvågning, så kan man helt sikkert godt snakke om det. Problemet opstår altså, hvis man vil stoppe folk i længere tid og undersøge biler. Det er en logik, der går imod Schengen,« siger hun.

»En gevaldig hvepserede«

Ifølge Poul Skytte Christoffersen, der er tidligere dansk EU-ambassadør og formand for Tænketanken Europa, risikerer Danmark at stikke hånden ned i en »en gevaldig hvepsrede«.

»Man kan ikke bare pille rosinerne ud af kagen. Derfor er det en meget grundlæggende reform, Venstre her lægger op til,« siger han.

Derfor må man i givet fald finde sig i, at forhandlingerne kan blive lange, og at mange andre besværlige emner bliver smidt på forhandlingsbordet igen.

»Det kan åbne for, at der er mange ting, der skal diskuteres, og at Danmark bliver mødt med modkrav. Herunder kvotefordeling af flygtninge og Dublinkonventionens fremtid. En masse ting, som Danmark er stærkt imod,« siger Skytte.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen har EU-Kommissionen gang på gang tilladt de nationale forlængelser af grænsekontrollen, selv om det gradvist siden 2015 er blevet sværere at forsvare ud fra objektive kriterier om terrortrussel, offentlig orden eller migrationspres. Det kan handle om, at kommissionen ikke har ønsket at hælde benzin på anti-eurpæiske dagsordener i mange medlemslande, mener han.

»Det er enormt risikabelt at sætte hårdt mod hårdt i den nuværende politiske situation. Derfor vil vi måske se, at Europa-Kommissionen vil prøve at imødekomme diskussionen og være åbne over for former for elektronisk overvågning ved grænserne,« siger han.

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, siger til Ritzau, at der skal være en god blanding af ekstern og intern grænsebeskyttelse i EU, men at han ikke bryder sig om »den tunge interne kontrol«.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles