Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Staten kræver 390 mio. kr. fra Københavns Kommune, som ikke har givet ledige kontanthjælpsmodtagere den hjælp de har ret til, men alligevel har hentet ekstra betaling fra staten.
Det fremgår af den afgørelse, som Arbejdsmarkedsstyrlsen i går afleverede til kommunen efter Berlingske Tidendes afdækning af aktiveringstilbuddene i blandt andet Københavns Kommune i efteråret.
I den opsigtsvækkende afgørelse slår styrelsen fast, at kommunen ikke fulgte loven, da man hævede den lukrative høje refusion fra staten i et jobcenter i Farvergade, selvom man leverede et skrabet tilbud til de ledige, som ellers skulle have hjælp til jobsøgning og opkvalificering.
»Der er uretmæssigt hjemtaget refusion for Farvergade-projektet. Kommunen har oplyst, at de har andre steder, hvor der er foregået noget lignende. Derfor har vi truffet den afgørelse, at vi vil have pengene tilbage, og vi vil modregne for 390 mio. kr. i den refusion kommunen får,« siger Kim Svendsen-Tune, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor man har forberedt sig på en eventuel retssag med kommunen.
Berlingske Tidendes kulegravning af sagen fik i oktober en embedsmand i beskæftigelsesforvaltningen stå frem og fortælle, at han gentagne gange forgæves havde advaret direktionen i forvaltningen om, at fremgangsmåden var ulovlig. I Københavns Kommune er man alligevel uforstående overfor afgørelsen fra Arbejdsmarkesstyrelsen.
»Arbejdsmarkedsstyrelsens tolker lovgivningen anderledes end os, og vi vil derfor nu tale med vores advokater om, hvad kommunens næste skridt skal være,« siger adm. direktør i Beskæftigelsesforvaltningen, Morten Binder.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Klaus Bondam (R), ønskede i går ikke at svare på spørgsmål om sagen.