Et halvtomt jobcenter i Farvergade i det indre København koster nu Københavns Kommune dyrt. Huset i Farvergade skulle officielt summe af aktivitet og mere end 700 ledige hver eneste dag, men reelt var der i lange perioder ikke mere end 30-40 ledige til stede hver dag.
I oktober kunne Berlingske Tidende afsløre, at kommunen hævede den lukrative høje refusion på 65 procent af de lediges kontanthjælp hos staten for at aktivere de ledige minimum 25 timer om ugen i Farvergade. Men virkeligheden i jobcenteret klos op ad Københavns Rådhus så helt anderledes ud, hvor de ledige højst skulle møde op halvanden time om ugen.
Den fremgangsmåde var ikke i orden har Arbejdsmarkedsstyrelsen nu slået noget så eftertrykkeligt fast. Kommunen skal tilbagebetale 390 millioner kroner i for meget hævet refusion, da kommunen kun var berettiget til at hjemtage 35 procent i refusion fra staten.
»Vi siger til kommunen, at der er uretmæssigt hjemtaget refusion for Farvergade-projektet. Kommunen har oplyst, at de har andre steder, hvor der er foregået noget lignende. Derfor har vi truffet den afgørelse, at vi vil have alle pengene tilbage i differencen mellem 35 og 65 procent i refusion,« siger Kim Svendsen-Tune, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Embedsmand sagde fra
Han understreger dog, at det ikke er sikkert, at de 390 mio. kr. bliver det endelige tal.
»Nu forventer vi, at kommunen gennemgår alle deres sager for at finde ud af i hvilket omfang de med rette har krævet 65 procent i refusion. Derfor kan de sager, hvor de kan dokumentere, at refusionen er sket retmæssigt, reducere det endelige beløb,« siger Kim Svendsen-Tune.
Efter at Berlingske Tidende gik ind i sagen, trådte en af beskæftigelses- og integrationsforvaltningens egne embedsmænd, kontorchef Ole Christiansen, frem og fortalte, hvordan han direkte og skriftligt advarede de tre direktører i forvaltningen om, at tilbuddet til de ledige og hjemtagningen af den høje refusion var ulovlig. Ole Christiansen har siden flere gange mundtligt gentaget sin vurdering af den manglende lovlighed af aktiveringen, uden at direktionen i forvaltningen har reageret.
Københavns Kommune sendte mandag aften en pressemeddelelse ud om, at kommunen nu vil lade sine advokater granske sagen. Hvis det ender med en retssag har Arbejdsmarkedsstyrelsen også truffet sine forholdsregler og diskuteret sagen med statens advokat – Kammeradvokaten.
»Vi har rådført os med kammeradvokaten. Det er klart. Man rådfører sig selvfølgelig med sin advokat i sådan en sag her,« siger Kim Svendsen-Tune.
Opsigtsvækkende afgørelse
Afgørelsen får arbejdsmarkedsekspert og tidligere medlem af regeringens Arbejdsmarkedskommission, Michael Svarer, til at spærre øjnene op. Han kalder det økonomiske krav mod kommunen for »opsigtsvækkende.«
»Det er en markant afgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der fastslår, at de regler der findes skal efterleves. Det er ikke nok at tilbyde ledige et kursus på en times varighed om ugen, sådan som Københavns Kommune har gjort i Farvergade,« siger Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet.
»Denne sag viser jo, at der ikke nødvendigvis er tilstrækkelig kontrol med, om kommunerne efterlever reglerne. Det er måske ikke nok, at det er kommunalbestyrelserne selv, der skal holde øje med, om tingene foregår, som de skal. Måske er det en idé, at kommuner i større grad skal være i stand til at dokumentere, at de vitterligt også tilbyder de ledige det, som de har krav på, og som kommunerne får betaling for,« siger Michael Svarer.
Chokeret og forbavset
På Københavns Rådhus blev politikerne orienteret om sagen i går aftes under et almindeligt møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Og her vækker sagen bestyrtelse.
»Jeg er chokeret og forbavset over, at vi risikerer at miste så mange penge. Det er noget af et økonomisk rod. Nu tager Arbejdsmarkedsstyrelsen det hele, og så skal kommunen løfte bevisbyrden om, at det var okay,« siger Carl Christian Ebbesen, der er gruppeformand for Danske Folkeparti på Københavns Rådhus.
»Jeg er skuffet over sagen. Det er ikke første gang, at Københavns Kommune har rod i økonomien, og det er ikke første gang, at Klaus Bondam har rod i sin forvaltning. Han burde have haft bedre styr på sin forvaltning,« tilføjer Carl Christian Ebbesen.
Fra Socialdemokraterne på rådhuset opfordrer man til at holde hovedet koldt.
»Men det er klart, at hvis det her står til troende, så får det alvorlige konsekvenser for de ledige i København og for alle københavnere,« siger Ikram Sarwar (S).
Negativ effekt
Præcis hvad tilbagebetalingskravet kommer til at betyde for kommunens økonomi er endnu uvist, men kommunen slår fast, at en tilbagebetaling på 390 millioner kr. vil være alvorlig for kommunens samlede økonomi.
»Oven i de op til 350 millioner kr., som dette års finanslov allerede har reduceret vores beskæftigelsesindsats med, vil en tilbagebetaling på 390 millioner kr. betyde, at København mister op imod 740 mio. kr. inden for beskæftigelsesområdet i 2011. Det vil selvfølgelig i givet fald få en negativ effekt – ikke bare for indsatsen for ledige, – men for hele kommunen. Derfor skal vi nu kigge på juraen,« siger administrerende direktør i Økonomiforvaltningen Claus Juhl.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere sagen.
»I første omgang er det Københavns Kommune, der må se nærmere på Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse og finde ud af, hvordan de vil forholde sig til den. Da jeg er klageinstans for Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse, har jeg ingen kommentarer til afgørelsen på nuværende tidspunkt.«
I oktober kunne Berlingske Tidende afsløre, at kommunen hævede den lukrative høje refusion på 65 procent af de lediges kontanthjælp hos staten for at aktivere de ledige minimum 25 timer om ugen i Farvergade. Men virkeligheden i jobcenteret klos op ad Københavns Rådhus så helt anderledes ud, hvor de ledige højst skulle møde op halvanden time om ugen.
Den fremgangsmåde var ikke i orden har Arbejdsmarkedsstyrelsen nu slået noget så eftertrykkeligt fast. Kommunen skal tilbagebetale 390 millioner kroner i for meget hævet refusion, da kommunen kun var berettiget til at hjemtage 35 procent i refusion fra staten.
»Vi siger til kommunen, at der er uretmæssigt hjemtaget refusion for Farvergade-projektet. Kommunen har oplyst, at de har andre steder, hvor der er foregået noget lignende. Derfor har vi truffet den afgørelse, at vi vil have alle pengene tilbage i differencen mellem 35 og 65 procent i refusion,« siger Kim Svendsen-Tune, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Embedsmand sagde fra
Han understreger dog, at det ikke er sikkert, at de 390 mio. kr. bliver det endelige tal.
»Nu forventer vi, at kommunen gennemgår alle deres sager for at finde ud af i hvilket omfang de med rette har krævet 65 procent i refusion. Derfor kan de sager, hvor de kan dokumentere, at refusionen er sket retmæssigt, reducere det endelige beløb,« siger Kim Svendsen-Tune.
Efter at Berlingske Tidende gik ind i sagen, trådte en af beskæftigelses- og integrationsforvaltningens egne embedsmænd, kontorchef Ole Christiansen, frem og fortalte, hvordan han direkte og skriftligt advarede de tre direktører i forvaltningen om, at tilbuddet til de ledige og hjemtagningen af den høje refusion var ulovlig. Ole Christiansen har siden flere gange mundtligt gentaget sin vurdering af den manglende lovlighed af aktiveringen, uden at direktionen i forvaltningen har reageret.
Københavns Kommune sendte mandag aften en pressemeddelelse ud om, at kommunen nu vil lade sine advokater granske sagen. Hvis det ender med en retssag har Arbejdsmarkedsstyrelsen også truffet sine forholdsregler og diskuteret sagen med statens advokat – Kammeradvokaten.
»Vi har rådført os med kammeradvokaten. Det er klart. Man rådfører sig selvfølgelig med sin advokat i sådan en sag her,« siger Kim Svendsen-Tune.
Opsigtsvækkende afgørelse
Afgørelsen får arbejdsmarkedsekspert og tidligere medlem af regeringens Arbejdsmarkedskommission, Michael Svarer, til at spærre øjnene op. Han kalder det økonomiske krav mod kommunen for »opsigtsvækkende.«
»Det er en markant afgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der fastslår, at de regler der findes skal efterleves. Det er ikke nok at tilbyde ledige et kursus på en times varighed om ugen, sådan som Københavns Kommune har gjort i Farvergade,« siger Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet.
»Denne sag viser jo, at der ikke nødvendigvis er tilstrækkelig kontrol med, om kommunerne efterlever reglerne. Det er måske ikke nok, at det er kommunalbestyrelserne selv, der skal holde øje med, om tingene foregår, som de skal. Måske er det en idé, at kommuner i større grad skal være i stand til at dokumentere, at de vitterligt også tilbyder de ledige det, som de har krav på, og som kommunerne får betaling for,« siger Michael Svarer.
Chokeret og forbavset
På Københavns Rådhus blev politikerne orienteret om sagen i går aftes under et almindeligt møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Og her vækker sagen bestyrtelse.
»Jeg er chokeret og forbavset over, at vi risikerer at miste så mange penge. Det er noget af et økonomisk rod. Nu tager Arbejdsmarkedsstyrelsen det hele, og så skal kommunen løfte bevisbyrden om, at det var okay,« siger Carl Christian Ebbesen, der er gruppeformand for Danske Folkeparti på Københavns Rådhus.
»Jeg er skuffet over sagen. Det er ikke første gang, at Københavns Kommune har rod i økonomien, og det er ikke første gang, at Klaus Bondam har rod i sin forvaltning. Han burde have haft bedre styr på sin forvaltning,« tilføjer Carl Christian Ebbesen.
Fra Socialdemokraterne på rådhuset opfordrer man til at holde hovedet koldt.
»Men det er klart, at hvis det her står til troende, så får det alvorlige konsekvenser for de ledige i København og for alle københavnere,« siger Ikram Sarwar (S).
Negativ effekt
Præcis hvad tilbagebetalingskravet kommer til at betyde for kommunens økonomi er endnu uvist, men kommunen slår fast, at en tilbagebetaling på 390 millioner kr. vil være alvorlig for kommunens samlede økonomi.
»Oven i de op til 350 millioner kr., som dette års finanslov allerede har reduceret vores beskæftigelsesindsats med, vil en tilbagebetaling på 390 millioner kr. betyde, at København mister op imod 740 mio. kr. inden for beskæftigelsesområdet i 2011. Det vil selvfølgelig i givet fald få en negativ effekt – ikke bare for indsatsen for ledige, – men for hele kommunen. Derfor skal vi nu kigge på juraen,« siger administrerende direktør i Økonomiforvaltningen Claus Juhl.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere sagen.
»I første omgang er det Københavns Kommune, der må se nærmere på Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse og finde ud af, hvordan de vil forholde sig til den. Da jeg er klageinstans for Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse, har jeg ingen kommentarer til afgørelsen på nuværende tidspunkt.«
