Virksomheder kan score på »big science«

Der er skudt mange store videnskabelige projekter op i Europa gennem de seneste årtier, og det er big business for private virksomheder. Danskerne er bare for dårlige til at komme med om bord.

Henrik Bindslev, der er direktør for Fusion for Energi, måtte tirsdag se langt efter de danske bud til det internationale ITER, som er det største »big science-projekt i nyere tid. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Var det noget med en partikelaccelerator eller en fusionsreaktor? Måske en enorm strålekanon eller et rumteleskop? Det spørgsmål har verdenssamfundet svaret ja til flere gange på kort tid. Og det er ikke småpenge, der skal investeres i de enorme forskningsfaciliteter. Alene fusionsprojektet ITER i Frankrig koster i omegnen af 100 milliarder kroner – og der er masser af ordrer at hente for danske virksomheder også.

»Udenlandske investorer placerer mange ordrer inden for EU, og det er ikke bare USA. Ordrerne kommer også fra lande, hvor lønforskellen ellers ville være et problem,« siger Henrik Bindslev, der er direktør i europæiske Fusion for Energy, der koordinerer Europas leverancer af teknik til ITER. På bare fire år er DTUs og Teknisk Instituts såkaldte big science-sekretariat, der formidler kontakt mellem danske virksomheder og de store, europæiske forskningsanlæg, vokset fra blot 20 virksomheder i 2010 til 140 i dag.

»Vi regner med, at den årlige omsætning kan udgøre en milliard kroner for danske virksomheder i 2020,« siger Søren B. Korsholm fra Big Science sekretariatet.

Raketvidenskab sælger

En af de virksomheder, der gerne vil have del i den milliard, er teknologivirksomheden Axcon fra Lyngby. Axcon har tidligere leveret løsninger til det europæiske rumfartsagentur, da man skulle bygge laserkommunikation fra Tenerife til Månen. For en SMV som Axcon har big science været et ret centralt ben i omsætningen de senere år, og for administrerende direktør Anders Enggaard har området stadig højt prioritet.

»Det er klart, at vi synes det er spændende,« siger han.

»Der er masser af muligheder, men der er også masser af udfordringer.«

Af udfordringer nævner Anders Enggaard, at det er meget vigtigt, at forskningen på landets universiteter kobles ordentligt sammen med ingeniørarbejdet ude i industrien, når det gælder big science.

»Research-delen er meget vigtig at få gjort i samarbejde med universiteterne, for kontraktsummerne til big science og normal industri adskiller sig meget fra hinanden. Det er tit underforstået i kontrakterne, at forskningen allerede er udført, når man byder på opgaven,« siger han og slutter med et lille grin.

»Derfor er det nok også meget godt, at vi leverer til begge dele.«

For langsomt ude

Axcon har indtil videre ikke fået del i de mange penge fra ITER, men det er der generelt ikke mange danske virksomheder, der har. Af de over 600 bud, der er sendt til det franske fusionskraftværk, kommer kun fire fra danske virksomheder. Og det er ganske tydeligt en frustration for Henrik Bindslev, mens han bladrer igennem det ene slider efter det andet med komponenter til ITER-byggeriet. Den ene hyperkomplicerede dingenot overtager den anden. Men efter hvert slide udbryder Henrik Bindslev kort.

»Men hvor er det en skam, at danske virksomheder ikke er med.«

Da Berlingske møder ham til et interview efter oplægget uddyber han.

»Det er ikke, fordi vi ikke har evnerne i Danmark. For det har vi. Danske virksomheder skal bare blive bedre til at komme ud og opsøge kontrakterne.«