Nye ideer fødes bedst under pres

Det er en myte, at innovation opstår, hvis man får fred til at tænke sig om, siger den nye direktør for Danmarks Innovationsfond, Peter Høngaard Andersen. Han ser ingen modsætning mellem grundforskning og produktudvikling og vil skabe mere vækst og beskæftigelse for statens forskningsmidler.

Peter Høngaard Andersen gør op med flere myter om innovation. Grundforskning og produktudvikling hænger sammen, og ingen nye ideer opstår, fordi folk får tid til at tænke sig om. Tværtimod. Man udvikler bedst under pres, siger han. Foto: Sophia Juliane Lydolph Fold sammen
Læs mere

Peter Høngaard Andersen, 57 år, har arbejdet med forskning og udvikling i industrien i næsten 30 år. Senest som koncernforskningschef i medicinalkoncernen Lundbeck. Dét har i sig selv været en stor udfordring. Men i hvad der – formentlig – bliver resten af hans arbejdsår, har han taget imod en udfordring, der om muligt er endnu større.

Han skal få samarbejdet mellem universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder om innovation til at fungere så effektivt, at der kommer vækst og arbejdspladser ud af øvelsen.

Til formålet råder han over i alt 1,6 milliarder kr. og 50 medarbejdere. Pengene kommer fra skatteyderne og medarbejderne fra henholdsvis Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd.

De har alle hidtil forvaltet statspenge, der blev sat i spil for at højne innovationsniveauet i Danmark, dels i virksomhederne og dels i samfundet.

Fusionen af de tre institutioner, der blev besluttet af politikerne i fjor, er nu i fuld gang. Politikerne syntes, der kom for lidt ud af statens støtte til innovation, selv om især Højteknologifonden har høstet anerkendelse for at have hævet mange danske virksomheder op på et højere niveau i kraft af fondens udviklingsprojekter. Nu skal det gøres bedre.

Peter Høngaard Andersen har netop sammen med sin bestyrelse sat en strategiproces i gang, der skal afklare, hvordan Innovationsfonden, som det fusionerede dyr er kommet til hedde, skal operere i fremtiden. Målet er at opfylde politikernes forventninger om, at forskningen skal føre til – om ikke fakturaer – så i hvert fald øget innovation og dermed vækst og beskæftigelse.

Høngaard Andersen selv bidrager til arbejdet ved at slå nogle sejlivede myter ihjel omkring forskning og innovation.

Han mener ikke, som mange andre, at der er en modsætning mellem grundforskning og innovation i virksomheder. De processer kan man sagtens blande og få noget ud af på begge sider af bordet.

Han gør også op med myten om, at hvis dygtige mennesker får ro og fred til at sætte sig ned og tænke, kommer innovationen af sig selv. Tværtimod kommer innovationen kun, hvis man har travlt og er under pres for at udvikle nyt. Det har hans mange år i industrien lært ham.

Han har også gjort sig erfaringer om meget store projekter med mange partnere. Blandt andet i EU-regi, hvor han har været med til at koordinere tværnationale forsknings- og udviklingsprojekter.

»Forsknings og udviklingsprojekter, hvor virksomheder indgår, fungerer ofte bedst, når der er relativt få partnere involveret,« siger han.

Store projekter kræver ifølge Peter Høngaard Andersen lang forberedelsestid. Op til 18 måneder.

Det er hans erfaring fra EU-arbejdet. Men rigtigt koordineret og struktureret kan både virksomheder og samfundet få noget ud af dem.

»Det afgørende er at få sat de rette personer sammen og skabe videndeling. Jo mere viden, der bliver delt, desto større chancer er der for succes,« siger han.

I de EU-projekter, han har koordineret, blandt andet inden for medicinsk forskning, har der tidligere været en vis skepsis over for at dele ud af egen viden.

»Men den skepsis er efterhånden opblødt mange steder, fordi man erfarer, at man får meget ud af at dele det meste af ens viden med ligemænd,« mener han.

Han tror også på enkle processer. I et nyt forsknings- og udviklingsprogram for mindre virksomheder, kaldet Innobooster, har han således skrottet de tidligere ansøgningsskemaer, som man blandt andet brugte i Højteknologifondens regi.

Nu kan virksomhederne blot aflevere den innovationsplan, som de alligevel selv skal udarbejde, for at kunne udvikle et projekt.

»Fleksibilitet er nøgleordet i Innobooster-programmet. Vi gør op med de traditionelle ansøgningsskemaer og erstatter dem med en innovationsplan, der kan skabe værdi for virksomheden i selve processen. Virksomheden sammensætter selv en pakke med de forskellige elementer, der er brug for til at skabe vækst gennem viden og teknologi i netop deres projekt,« siger Peter Høngaard Andersen.

Det økosystem, som findes i USA mellem stat, de højere læreanstalter, virksomheder og det finansielle system, er ikke så udbygget i Europa. Det har bl.a. noget at gøre med, at amerikanske universiteter er privatfinansierede.

Men det er ifølge Peter Høngaard Andersen vigtigt, at Europa kommer på omdrejningshøjde med USA, hvis Europa og Danmark skal klare sig i den globalisering, der hele tiden foregår. I den forbindelse bryster vi os ofte af, at vi er kommet lidt længere i Danmark end i det øvrige Europa, hvor der hersker mistillid mellem højere læreanstalter og virksomheder.

»Men helt så enkelt er det ikke. Hvert land har sine fordele. Danmark har i dag et fleksibelt arbejdsmarked, der gør det lettere at sætte de rigtige folk sammen. Men vores skattesystem gør det f.eks sværere. at lokke udenlandske forskere hertil, og vores iværksættere synes ikke altid, at de økonomiske rammevilkår er tilstrækkeligt attraktive for dem til at gøre en ekstra indsats.«

De grundlæggende politiske rammevilkår kan Høngaard Andersen ikke ændre. I det nye regi må han koncentrere sig om at styrke økosystemet mellem danske virksomheder, højere læreanstalter og myndigheder.

»Når samarbejdet er bedst, kan det føre meget med sig,« mener han og nævner som eksempel myndighedskravene om at reducere NOx-udledningen fra de skibe, der sejler i Østersøen.

Myndighederne stiller kravene, men er via forskningssamarbejder med læreanstalter og virksomheder også med til at udvikle de løsninger, der skal gøre det muligt at opfylde kravene.

»Sådanne partnerskaber kan resultere i store innovationer, der også giver danske virksomheder nye muligheder,« siger den nye direktør for Innovationsfonden.