Værdierne i Lauritzen smuldrer

Det hæderkronede rederi J. Lauritzen er voldsomt udfordret af et blødende marked for fragt af produkter som korn og kul. Værdierne i rederiet er så lave, at selskabet er tæt på ikke at leve op til bankernes krav. Selskabets topchef regner med, at et godt forhold til bankerne vil holde Lauritzen oven vande.

Foto: NF

Et af landets ældste og største rederier J. Lauritzen er hårdt presset af en giftig cocktail. En stor ekspansion de seneste år har medført en voldsom gæld på godt 7,5 mia. kr. samtidig med, at et blødende marked medfører store underskud og udhuler skibsværdierne samt egenkapitalen.

»Alle, der har været i skibsfart, er kommet i en situation, som de ikke ønskede at være i. Når man er stor i tørlast som os, er der ikke noget sted at gemme sig,« siger Jan Kastrup-Nielsen, adm. direktør for J. Lauritzen.

Med udsigterne for 2013 kan rederiet komme i konflikt med bankernes krav til selskabet. Ejeren i form af Lauritzen Fonden har allerede konverteret et lån til egenkapital i år for at styrke egenkapitalen til godt 4,6 milliarder kroner og holde solvensen over bankernes minimumskrav.

Den seneste mæglervurdering af selskabets skibsværdier viser, at de ligger så meget som 2,2 mia. kr. under de bogførte værdier. Justeres egenkapitalen herfor, ligger J. Lauritzens solvens tæt på bankernes minimumskrav om 30 procent. Sker det, kan bankerne kræve, at lånene bliver genforhandlet til en højere rente.

»Jeg tror, at hvis vi kom ned under 30 pct., ville der være en stor forståelse fra bankerne. Vores gode og dygtige shippingbanker ved, at vi alle skal hjælpe hinanden for at komme igennem det her på den bedst mulige måde,« siger Jan Kastrup-Nielsen.

Han tvivler på, at bankerne vil ændre lånevilkårene for J. Lauritzen, selv om rederiet brød låneaftalerne, de såkaldte covenants.

»Der er jo ingen banker, der er interesserede i at trække tæppet væk under i øvrigt velfungerende virksomheder, fordi man har brudt covenants. Det vil kun ødelægge værdi,« siger Jan Kastrup-Nielsen.

Markedets vurdering af J. Lauritzens problemer taler også for sig selv. Selskabets første virksomhedsobligation handles med en rente på så meget som 13 procent. Det viser, at markedet i øjeblikket anser det som meget risikabelt at låne penge til det næsten 130-årige danske rederi.

Det kommer til at tage tid

Problemerne for J. Lauritzen stopper imidlertid ikke med pres på solvensen og manglende tillid i markedet. Pengene er også fosset ud af kassen i første kvartal, hvor de afgørende likvide midler er blevet barberet ned med en fjerdedel, så der nu er omkring 1,1 mia. kr. i likvide beholdninger. Det kan fortsat lyde af mange penge, men når markedet er så vanskeligt, at man kan tabe flere hundrede millioner kroner på ét kvartal, ser det pludseligt ikke så komfortabelt ud.

Jan Kastrup-Nielsen er imidlertid sikker på, at J. Lauritzen overlever krisen.»Vi må arbejde med tusindvis af forbedringer, for der er ikke noget enkelt snuptag, der kan løse de her problemer. Vi er afhængige af, hvordan markedet udvikler sig. Det vi kan arbejde med, er kunderelationer, vores organisation, vores lean og de kontrakter, som vi indgår,« siger Jan Kastrup-Nielsen.

Lauritzen nedjusterede i juni efter et skibssalg, og rederiet venter nu et tab omkring 600 mio. kr. i år. Det kommer oveni et underskud sidste år på to milliarder kroner, langt overvejende relateret til netop fragt af tørlast.

»Jeg tror, at vi har set det værste, men det kommer ikke til at gå hurtig fremad. Tørlastmarkedet ser ud til at blive lidt bedre i 2014, og i 2015 vil det formentlig blive et sted, hvor det er tåleligt at være,« siger Jan Kastrup-Nielsen, der håber, at rederiet går i nul i 2014.

Gode bankralationer vigtige

Henrik Sornn-Friese, der er lektor ved CBS og leder for det maritime uddannelsescenter på CBS, regner ikke med, at der vil komme større konkurser blandt de danske rederier.

»Spørgsmålet er, hvor længe der går, før markedet vender, og om der er nogle rederier, der ikke kan overleve. De optimis­tiske prognoser vurderer, at det sker i 2016, og jeg tror heller ikke det sker før. Men der er stor forskel på rederierne. A.P. Møller - Mærsk og Norden er relativt velpolstrede, mens J. Lauritzen og Torm er i helt anden situation,« siger Henrik Sornn-Friese.

Indtil videre har Lauritzen holdt sig på god fod med sine banker, ikke mindst fordi ejeren i form af Lauritzen Fonden har en egenkapital på ni mia. kr., som dog falder i takt med J. Lauritzens underskud. Egenkapitalen er nemlig i vidt omfang bundet op på aktierne i J. Lauritzen samt en aktiepost på 36 procent af færgerederiet DFDS.

Eskalerer J. Lauritzens krise, kan det i sidste ende blive nødvendigt for Fonden at sælge ud af DFDS for at holde J. Lauritzen flydende. Det vil dog kun ske i absolut nødstilfælde, vurderer en analytiker. BME BRØD MED INDRYK: »J. Lauritzen skal virkelig være langt ude, før jeg kan se, at Lauritzen Fonden sælger ud af aktieposten i DFDS. Det må være absolut sidste udvej. Vi vil snarere se, at J. Lauritzen sælger flere skibe fra på trods af de pressede skibspriser for at kunne leve op til bankernes krav,« siger Dan Togo Jensen, aktieanalytiker i Handelsbanken.