Usikker start for erhvervsobligationer

Regeringen har fremlagt et længe ventet lovforslag, der skal skabe et stort milliardmarked for erhvervsobligationer og dermed hjælpe erhvervslivet med kapital. Alle er glade for, at der nu sker noget, men effekterne er højst usikre.

Foto: Morten Germund. Underdirektør Anders Hjælmsø Svennesen, der er ansvarlig for ATPs investeringer i kredit, forholder sig som andre eksperter på området afventende over for erhvervsobligationerne. Foto: Morten Germund
Læs mere
Fold sammen

De har for længst skabt det i USA og Storbritannien. Sverige og Norge er også godt med. Men i Danmark er der endnu en lang og bumpet vej til et stort milliardmarked for erhvervsobligationer, som vi kender det fra andre lande.

Nu skal et lovforslag fra regeringen om erhvervsobligationer vende udviklingen og forsøge at sparke gang i et nyt stort lånemarked for danske virksomheder. Hvis det lykkes, er fordelene indlysende: Virksomhederne vil få adgang til en ny finanskilde, og obligationerne vil kunne være en afgørende hjælp i kampen mod den kreditklemme, som mange mindre og mellemstore virksomheder fortsat betragter som en del af den danske dagligdag.

Lovforslaget om erhvervsobligationer har været længe ventet i store dele af erhvervslivet, og efter et langt tilløb kunne regeringen forleden fremlægge et færdigt forslag. Men selv om mange pensionsselskaber undervejs har talt om et potentielt milliardmarked for danske virksomhedsobligationer, er det dog højst usikkert, om loven kan blive den håndsrækning til mindre virksomheder, som mange har håbet på.

Selv de ellers positivt stemte pensionsselskaber tør ikke spå om hverken deres egne investeringer i erhvervsobligationer eller om markedets fremtidige størrelse. Det kan tage lang tid at løbe markedet i gang, og det bliver formentlig hovedsageligt større virksomheder, der i første omgang vil udstede flere obligationer.

»Jeg tror, at markedet for erhvervsobligationer vil vokse markant de kommende år, men det bliver mest ved enkeltudstedelser fra næste lag af virksomheder lige under de største koncerner,« siger investeringsdirektør i Sampension, Henrik Olejasz Larsen.

Sampension er blandt de store danske investorer, der løbende har ytret interesse for danske erhvervsobligationer, men Henrik Olejasz Larsen har intet bud på, hvor store beløb pensionskassen vil sætte i obligationerne. Det samme gælder pensionsgiganterne ATP og PFA, der er tilbageholdende med at love små virksomheder en ny finansieringskilde.

Det nye lovforslag indeholder både en model beregnet til relativt store virksomheder og en model møntet på mindre virksomheder. Modellen for de store virksomheder etablerer nogle mekanismer, der giver investorerne større retssikkerhed og i højere grad sikrer, at virksomhederne lever op til aftalerne.

Forslagets anden del lægger op til en model, hvor små obligationslån bliver lagt sammen i puljer, der danner grundlag for udstedelsen af obligationerne. På den måde bliver risikoen spredt, og det vil være muligt for langt mindre virksomheder at få adgang til den nye finansieringskilde. Hvis det altså virker efter hensigten.

»Vi skal have høj grad af gennemsigtighed og sikkerhed for, at obligationspuljerne ikke får en overvægt af dårlige lån. Jeg tror ikke, at der vil ske meget på området for puljede obligationer til at begynde med,« siger Henrik Olejasz Larsen.

I ATP – Danmarks i særklasse største pengetank – er underdirektør Anders Hjælmsø Svennesen som ansvarlig for ATPs investeringer i kredit ligeledes afventende.

»De puljede obligationer har den fordel, at de har en indbygget risikospredning. Men det betyder ikke, at man som investor slipper for at kreditvurdere obligationerne. I den sidste ende er vi ansvarlige for de investeringer, vi foretager,« siger han.

Det bliver bankernes rolle at kreditvurdere de mindre virksomheder og pulje de små lån. Kritikere har påpeget, at det kan blive besværligt at kreditvurdere obligationspuljerne, hvis man ikke stoler blindt på bankernes vurdering. Derfor vil investorerne formentlig stille krav om, at bankerne også skal investere i de nye puljer, men om det er tilstrækkeligt til at skabe en succes, er endnu uklart.

Udfordringerne handler også om, at de nye obligationer fra mindre virksomheder ikke har nogen dansk historik, som investorerne kan læne sig op ad. Samtidig skal de mindre virksomheder næppe sætte næsen op efter en billig finansieringskilde.

I Finansrådet, der har været stor fortaler for lovforslagets modeller, venter cheføkonom Niels Storm Stenbæk et typisk renteniveau på mindst syv-otte procent for de relativt store virksomheder, der udsteder på egen hånd via den nye model. De små virksomheder, der skal benytte puljede obligationer, må formentlig indstille sig på en højere rente.

»Det bliver ikke en meget billig adgang til finansiering, men det kan blive et godt supplement til bankfinansiering,« siger han.

Niels Storm Stenbæk har intet bud på potentialet for de puljede obligationslån til små virksomheder. Til gengæld forventer han, at der nu bliver skabt et potentiale for danske erhvervsobligationer for de større virksomheder på 50-100 mia. kr. mod i alt ti mia. kr. i dag.

En række af Danmarks største virksomheder benytter allerede i dag erhvervsobligationer i vid udstrækning, men langt de fleste udsteder obligationerne i udlandet. Det er i dag hovedsageligt de helt store virksomheder i Danmark, der henter penge viaerhvervsobligationer.