Ung forretningsmand er forpagter af to gårde

Den nye landbrugslov har gjort det mere attraktivt for eksterne investorer at købe landbrug og landbrugsjord. 32-årige Martin Lambert Pedersen er forpagter hos en velhavende tysk investor og tilfreds med det.

Foto: Johan Gadegaard. Den nye landbrugslov har gjort det mere attraktivt for eksterne investorer at købe landbrug og landbrugsjord.
Læs mere
Fold sammen

Den 32-årige landmand Martin Lambert Pedersen er en minoritet. Han hører nemlig til gruppen af forpagtere. En gruppe som i de kommende år ventes at blive større og større, fordi nogle bønder, der ser sig som frem­synede forretningsmænd, har gjort op med selvejet.

Martin Lambert Pedersen har en ti års kontrakt som forpagter af to landbrugsejendomme ved Aabenraa, som en tysk velhaver har købt. Tyskeren har investeret op mod 100 millioner kroner i projektet.

Og det er den unge landmand godt tilfreds med. For han og faderen kunne ikke skaffe finansiering til et projekt med en svinefarm. I stedet valgte de at blive forpagtere. Først af én, så to farme med masser af jord.

Før de danske landbrugsreformer i slutningen af 1700-tallet begyndte at vende op og ned på ejerformen på landet, var hovedparten af de danske bønder fæstebønder. Deres gårde var ejet af den lokale godsejer eller herremand, som de betalte en afgift til.

I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje. Med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark helt afskaffet.

Undgår økonomisk krise

Med den nye landbrugslov kommer danske landmænd næppe i den situation, at det bliver eksterne investorer, der kommer til at eje en stor del af dansk landbrug og jorden.

Martin Lambert Pedersen blev forpagter i 2012. Han havde ikke råd til sammen med sin far at gå i en bank og realkreditforening for at prøve at rejse de i alt 40-50 millioner kroner, der skulle til for at købe en landbrugsejendom.

»Mange unge går højt op i at købe ejendomme, men det gør jeg ikke. Min eneste mulighed for at få en virksomhed, der kan følge med udviklingen, så forretningen er fremtidssikret, var at gå sammen med den tyske investor,« siger Martin Lambert Pedersen.

160 konkurser sidste år

Han står ikke som mange andre såvel ældre som unge etablerede landmænd i en dyb økonomisk krise. Den situation undgår han bevidst. Sidste år gik 160 landmænd således konkurs. Det er det højeste konkurstal på ét enkelt år siden begyndelsen af 1990erne. Mange ejendomme bliver solgt på tvangssalg eller tvangsauktioner.

Med den nye landbrugslovs ikrafttræden i 2010 liberaliserede Folketinget reglerne for erhvervelse af landbrug. For eksempel skulle en ændring af selskabsreglerne gøre det mere attraktivt for eksterne investorer at opkøbe landbrug og landbrugsjord.

Den mest attraktive investering for eksterne investorer er opkøb af jord, som bliver bortforpagtet, mente lovgiverne. Unge landmænds adgang til at etablere sig som landmænd er dermed blevet øget, fordi de som forpagtere har mulighed for at etablere sig som landmænd, uden at de skal rejse en væsentlig kapital.

En række investorer fra især Tyskland og Holland, men også Danmark, udnytter denne situation, da de kan købe landbrugsjord til favorable priser.

Investorerne investerer for at få et afkast på mellem tre og fem procent årligt af den investerede kapital. På længere sigt regner de med en pæn konjunkturgevinst, hvis og når jordpriserne stiger – og landbrugene kan sælges med en pæn gevinst.

Investorerne har ingen intentioner om selv at drive landbrug. Den opgave overlader de til for eksempel unge landmænd, som de hyrer til opgaven og lader dem betale en årlig lejeafgift.

Martin Lambert Pedersen er en af de unge landmænd, der har etableret sig som forpagter. Dermed har han ikke skullet rejse væsentlig kapital for at blive landmand.

Kun få almindelige handler

Sammen med sin far og en kompagnon på 36 år driver han en af landets store svine­bedrifter. Hovedparten af jorden, omkring 500 hektar, er ejet af den tyske investor, og den driver de danske landmænd også.

En del danske landmænd er over 60 år og vil gerne sælge deres bedrift, men de færreste unge landmænd har råd til at købe ejendommene. På grund af den nu mere end syv år lange krise i landbruget er der ikke meget gang i de almindelige ejendomshandler, hvor landmænd køber fallerede landbrug med jord.

»I dag er det under fem procent af danske landbrug, der har eksterne investorer som ejere. På længere sigt er det mit bud, at en pæn del af landbrugene vil blive købt af eksterne investorer,« siger cheføkonom Morten Dahl Thomsen fra landbrugets rådgivningscenter Heden & Fjorden i Herning.