TV-serier er dansk eksportsucces

Aldrig før har efterspørgslen efter kvalitets-TV-serier været større. TV-stationer køber og sælger globalt, og danske serier er nu big business. Siden 2007 har DR solgt produktioner for en kvart milliard kroner.

»Sarah Lund«, spillet af Sofie Gråbøl, fra Forbrydelsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi lever i TV-seriernes guldalder, siger de i branchen og gnider sig i hænderne.

Mens TV-serier tidligere var noget, skuespillere og instruktører lavede for at tjene penge mellem de prestigefyldte spillefilm, er sagen nu en ganske anden. Budgetterne er skruet i vejret og Hollywoods prisbelønnede stjerner stiller nu gerne op, når de rigtige produktioner kommer på banen.

Men det er ikke bare en kunstnerisk guldalder. Globaliseringen har for alvor fået tag i TV-stationerne, der i stadigt større omfang køber udenlandske produktioner, mens priserne er på himmelflugt.

»Siden DR vandt Emmy-prisen for bedste udenlandske serie tre år i træk, har vi kunnet mærke en kæmpeinteresse for skandinaviske produktioner. Det har virkelig åbnet døren for os, for køberne bliver tæppebombet med godt indhold fra hele verden, så det har tidligere været svært at komme igennem. Nu er det vendt helt på hovedet. Så længe det er fra Norden, så er køberne interesserede med det samme,« siger Jan Salling, salgschef i Nordic World, der står for salg af indhold fra en række nordiske TV-kanaler, blandt andet danske TV2, svenske TV4 og norske NRK.

Den store opmærksomhed gør, at Nordic World har kunnet fordoble omsætningen hvert år, tre år i træk.

»I dag er det sådan, at når vi kommer med skandinaviske serier, som bare ikke har været kæmpesucceser, men bare har klaret sig OK herhjemme, så kan vi sælge til gode priser i udlandet. Det var ikke sket tidligere. Vi har for eksempel solgt et ti år gammelt bagkatalog til Netflix, og det er altså gode penge, de betaler,« siger han uden at ville oplyse de faktiske beløb.

Netop streamingtjenester som Netflix er med til at ændre opfattelsen af TV-serier. I stedet for at lade publikum vente en uge på næste afsnit, viser de hele sæsonen på en gang. Statistikken viser ifølge Netflix, at 48 procent af brugere, der går i gang med en ny serie, ser hele sæsonen på en uge.

Nordisk noir og tyrkiske sæbeoperaer

De internationale hotspots i TV-branchen lige nu er Skandinavien, Israel, USA, Brasilien og Tyrkiet. Hvert område har sine egne kendetegn. Herhjemme var det oprindeligt krimigenren kendt som »nordic noir«, de dystre, regnfulde krimifortællinger med hovedpersoner langt fra de glade sommersmil og det blonde hår, som mange ellers forbinder med Skandinavien. Men nu er der også stor interesse for dramaserier som »Borgen« eller komedieserier som »Klovn«.

Israel hitter især med en række underholdningskoncepter og dramaserien »Ha­tu­fim« (Krigsfanger, red.). Sidst­nævnte er bedre kendt i det amerikanske remake »Home­land« og har blandt andet været vist på DR.I USA sætter kabel-TV-stationer som HBO, Showtime og AMC og den digitale streamingdistributør Netflix nye standarder for velproducerede dramaserier med flagskibe som »Mad Men«, »Boardwalk Empire« og »House of Cards«. Det er produktioner med store budgetter, kendte skuespillere og Oscar-belønnede instruktører.

Tyrkiet og Brasilien oplever også en enorm regional efterspørgsel på deres vartegn: sæbeoperaer. Mens Tyrkiets og Brasiliens økonomier oplever tilbagegang, brager eksporten af kitschede, melodramatiske og stærkt vanedannende sæbeoperaer derudad.

Calinos Group, der står for salg af omkring 60 procent af de tyrkiske serier, melder om fordobling af salget til udlandet til omkring 130 mio. dollar om året. Priserne pr. episode er på fem år steget fra 4.000 dollar til 150.000 dollar. Det er primært i Mellemøsten, men også til fjerne destinationer som Elfenbenskysten, Gabon, Mali og Vietnam. Det samme billede gør sig gældende i Latinamerika, hvor de brasilianske sæbeoperaer klistrer folk til skærmen på stort set hele kontinentet.

Ud over at være eksportvarer, er serierne med til at markedsføre de byer, de foregår i. I København nyder man godt af at lægge bagtæppe til flere af DRs produktioner, mens Tyrkiets Kultur- og Turistministerium melder om 12 procent flere turister fra arabiske lande, siden eksporten af sæbeoperaer tog fart.

BBC var spydspids for dansk succes

En milepæl på vejen mod den nuværende danske succes var, da BBC 4 valgte at købe DRs »Forbrydelsen«. For første gang valgte den britiske public service-station at vise en serie på et fremmed sprog med undertekster. Det var et sats, men det gav pote.

Mens den sweaterklædte Sarah Lund ledte efter Nanna Birk Larsens morder, steg BBCs seertal. Siden har BBC kastet sig over de efterfølgende sæsoner af »Forbrydelsen«, og »Borgen«. I andre engelsktalende lande noterede man sig succesen, og TV-stationer i Australien og USA har efterfølgende købt rettigheder til dansksprogede serier.

»Vores største marked er stadig public service-stationerne i Europa som SVT, BBC, Arte, ARD og VRT, men både USA og Australien er også på vej til at blive rigtigt store markeder. Vi har fået dem til at købe originalversionen af »Borgen« og har også solgt »Arvingerne«. Før i tiden brugte de ikke originaler med undertekster, men det er en interesse, der er blivende. Seerne vil gerne se originalerne. Så vi sælger originalerne, og så sælger vi remake-rettigheder bagefter,« fortæller Helene Aurø, souschef i DRs internationale salgsafdeling.

»Borgen« kan efterhånden ses i mere end 70 lande, mens »Forbrydelsen« kan ses i mere end 130. Remake-rettighederne til »Forbrydelsen« er indtil videre solgt til USA, Indien og Tyrkiet, mens der er forhandlinger med russiske og franske købere.

»Det var »Forbrydelsen«, der satte gang i opmærksomheden, mens »Borgen« og »Arvingerne« har den største interesse lige nu. Det er for tidligt at sige, hvilken der bliver den største succes salgsmæssigt. »Borgen« har ikke været på markedet så længe, og »Arvingerne« er først lige introduceret, men var allerede solgt til række lande, inden den kom på skærmen herhjemme,« siger Helene Aurø.

DR har siden 2007 solgt produktioner for over en kvart milliard kroner. Det foregår primært på de to årlige TV-messer i Cannes i april og oktober, hvor købere og sælgere kommer fra alle verdenshjørner for at præsentere det bedste, TV har at byde på. For DR er det samtidig en mulighed for at få solgt ud af gamle produktioner.

»I går fik vi bud på »Edderkoppen« og »Rejseholdet« fra DVD-distributører. De er produktioner, som er 11 år gamle. Der er benhård konkurrence om at sikre sig vores nyeste produktioner, og vi oplever, at købere fra samme land byder hinanden op for at sikre sig rettighederne. Nogle kan ikke sikre sig det nyeste og går efter noget af det gamle i stedet.«

Filmkvalitet koster

Interessen for skandinaviske TV-produktioner kan mærkes ikke bare i salgsleddet, men også i de indledende faser, hvor finansieringen skal hentes. Hos Miso Film, der står bag »Den som dræber« og DRs kommende historiske drama »1864«, betyder det lettere adgang til international kapital.

»Finansieringen foregår som regel på den måde, at TV-stationerne som DR og TV 2 lægger 40-50 procent af pengene, mens vi skal finde resten hos andre. Det kan eksempelvis være internationale salgsagenter, der lægger et beløb up front eller ved at sælge rettighederne på forhånd til eksempelvis ZDF i Tyskland,« siger Peter Bose, producer og partner i Miso Film.

»Det afgørende er, at vi laver indhold til TV i filmkvalitet. »Den som dræber«, »Dicte« og »1864« har ret høje budgetter på omkring 80-90 mio. kr. Det svarer til cirka fem spillefilm fordelt på ti afsnit. Men derudover er det afgørende, at vores produktioner rammer et bredt publikum. På DR og TV2 skal der gerne være 20-25 procent af befolkningen, der følger serien, før det er en succes,« siger han.

Netop den folkelige tilgang gør de danske produkter interessante for udenlandske købere, der ikke i samme grad er vant til at få så mange seere. Hitserien »Mad Men« havde eksempelvis kun omkring tre-fire millioner seere ud af en amerikansk befolkning på 270 millioner. De publikumsmæssigt snævre serier kan til gengæld ofte afgøre, om folk vil abonnere på en kabel-station eller ej.