Tillidskrisen kradser på finansmarkederne

Kommentar: Det viser sig nu, at den amerikanske kreditkrise også har tråde ind i det europæiske banksystem. Det betaler investorerne dyrt for i disse dage, og bankchefernes besværgelser gør næsten kun ondt værre.

MAN KAN GODT BLIVE lidt urolig, når en repræsentant for et af de store pengeinstitutter herhjemme går ud i offentligheden med ordene »der er ikke noget at komme efter« om bankens eventuelle eksponering mod de andenrangs lån på det amerikanske boligmarked, som i de seneste dage har sendt de internationale finansmarkeder ud på en gevaldig nedtur. Den pågældende skulle nok have brugt en anden vending - den politiske debat herhjemme tyder i hvert fald på, at der er mange, der mener, at der netop var noget at komme efter, da ordene oprindeligt faldt i en helt anden sammenhæng. Men det er en detalje.

Lad os håbe, at de danske banker ikke har penge i klemme i subprime-obligationer, der lige nu har sat verdens kreditmarkeder under et voldsomt pres.

For anden dag i træk har centralbanker verden over måttet pumpe flere tusinde milliarder kroner i markedet for at afværge en global kreditkrise, der kan få uoverskuelige konsekvenser. Den europæiske Centralbank, ECB, måtte flere gange til lommerne - måske for at give den fornødne likviditet til en eller flere europæiske banker, der havde et akut likviditetsproblem.

FOR EN EJENDOMSMÆGLER er der kun tre ting, der tæller, når han skal værdifastsætte en ejendom: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. For aktørerne i den finansielle sektor, uanset om det er centralbanker, banker eller børsmæglere, er der også kun tre ting, der tæller i forhold til kunder og marked, nemlig tillid, tillid og tillid. Den har desværre fået et alvorligt knæk i den forgangne uge, efterhånden som konturerne af krisens reelle omfang begynder at tegne sig.

Det er ikke mange måneder siden, at formanden for den amerikanske centralbank Ben Bernanke sagde, at krisen omkring subprime-lån i USA var under kontrol, og han fik fuld opbakning fra den finansielle sektor i USA. Og det er ikke mange uger siden, at Frankrigs største bank BNP Paribas fortalte offentligheden, at dens eksponering mod disse subprime-lån var »ubetydelig«. I torsdags måtte banken lukke for udbetalinger fra tre af sine spekulationsfonde, fordi fondenes aktiver - investeret i de obligationer, der ligger bag lånene - »ikke kunne værdifastsættes«.

Det må siges at være alt andet end en betryggende melding fra virksomhed, for hvem tillid er kodeordet til selve dens eksistensgrundlag.

TILLIDSKRISEN ER GLOBAL, og konsekvenserne allerede omfattende, men vi ved reelt ikke ret meget endnu om omfanget. Derfor leges der gemmeleg lige nu på de internationale finansmarkeder: Investorer verden over forsøger naturligt nok at få styr på, hvilke banker, spekulationsfonde og helt almindelige erhvervsvirksomheder, der ligger inde med dårlige lån og obligationer, der reelt ikke er det papir værd, de ikke længere er skrevet på. Omvendt putter finanshusene sig og vil enten ikke fortælle, hvor stor deres krediteksponering er mod disse dårlige papirer, eller også afviser de blankt at have noget på bøgerne overhovedet - eller også kryber de i flyverskjul og beder en stille bøn til, at i morgen vil uvejret nok være væk. Rygterne svirrer i markedet om, hvem der er i vanskeligheder og hvem af kollegerne i branchen, man kan have tillid til. Det er rent ud sagt gift for det finansielle system.

OM VI KOMMER TIL AT opleve en krise af en kaliber som i 2000/2001 er svært at forudse, men risikoen er overhængende. Finansfolk verden over kommer på overarbejde i weekenden for at gennemgå deres krediteksponering, og vi har næppe set det værste endnu.

Der er nok flere steder, hvor der er »noget at komme efter«.