Staten kan spare penge på førerløse S-tog

Hvis alt går vel, kan den danske statskasse tjene på at gøre S-togene i hovedstadsområdet førerløse, som et flertal ønsker. Men det er ikke uden risici.

»Vi har rigtig gode erfaringer fra metroen, så hvis man kan lide at køre med den, vil man også kunne lide at køre med de nye S-tog,« siger ministeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Det vil koste 4,2 milliarder kroner at udstyre S-togsnettet i København med nye automatiske tog uden lokoførere.

Men de penge vil blive tjent hjem igen, og staten kan se frem til en fortjeneste på over 300 millioner kroner.

Det viser beregninger fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

For med automatiske tog vil det blive muligt at have flere tog på skinnerne på flere tidspunkter af døgnet. Dermed ventes passagertallet at stige med 13 millioner.

På den måde kan der tjenes 1,1 milliarder kroner på øgede billetindtægter, mens man samtidig sparer 3,4 milliarder på personale.

Førerløse tog er samtidig til fordel for passagererne, mener transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Han er sammen med den øvrige regering, DF og De Radikale blevet enige om at indføre de førerløse S-tog gradvist, i takt med at de gamle tog skal skiftes ud.

»Vi har rigtig gode erfaringer fra metroen, så hvis man kan lide at køre med den, vil man også kunne lide at køre med de nye S-tog,« siger ministeren.

Men i modsætning til metroen er S-toget ikke et lukket system, hvilket kan gøre projektet risikabelt at gennemføre.

Sådan lød det i en rapport fra den såkaldte Trængselskommission i 2013.

Her blev fordelene ved automatiseret drift fremhævet, men anbefalingen var at automatisere ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg først.

Og det er netop, hvad den nye aftale lægger op til. Ringbanen er nemlig i forvejen et lukket togsystem.

Men når resten af S-togsnettet skal hegnes ind, bliver det mere omfattende, og der er få internationale erfaringer med ombygning af eksisterende linjer til automatisk drift, lød det dengang fra kommissionen.

»Der er således en betydelig "first mover risiko" ved automatisering af S-togsnettet, hvilket medfører risici for budgetoverskridelser og forsinkelser af projektet samt risiko for driftsproblemer i starten og deraf følgende forsinkelser for passagerer i igangsættelsesfasen.«

Alene det at indhegne skinnerne vil ifølge en rapport fra Transportministeriet koste 329 millioner.

Når togene skal køre uden førere - hvilket vil koste 500 lokoførere jobbet - bliver driften lagt om i et såkaldt offentligt privat partnerskab.

Ifølge Ole Birk Olesen bliver det efter den model, der kendes fra metroen i København.

Dermed vil ansvaret for vedligehold og trafikstyring af S-banen gradvist overgå fra Banedanmark til det nye partnerskab.

Udgangspunktet er, at DSB skal være den offentlige part i det partnerskab.

Selve driften af de førerløse S-tog skal sendes i udbud. MTR Holding, der driver metro og tog i blandt andet Sverige, siger til Ritzau, at de er klar til at byde ind på opgaven.

En omlægning til automatisk drift vil kunne påbegyndes fra 2021 i forbindelse med færdiggørelsen af det nye signalsystem på S-banen.

Men de førerløse S-tog kan have lange udsigter, vurderer direktør i DSB Flemming Jensen.

»Metrotogene kører førerløst i dag, og der er ingen tvivl om, at det samme kan ske for S-togsdriften på et tidspunkt.«

»Men der er fortsat en masse problemer, der skal belyses og løses, før det kan ske,« siger direktøren.

/ritzau/