SAS-boss tippes til at overtage chefpost i SEB

Rickard Gustafson, der er administrerende direktør i SAS, er med i opløbet om at overtage chefposten i den svenske bank SEB.

ARKIVFOTO. Rickard Gustafson, administrerende direktør i SAS. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX SWEDEN

Det skriver den svenske avis Dagens Industri.

Avisen har talt med flere kilder, der peger på, at SAS-bossen er sandsynlig som ny administrerende direktør i SEB, efter at den nuværende, Annika Falkenberg, i starten af ugen meddelte, at hun efter 11 år har valgt at opsige sin stilling i den svenske storbank med effekt fra 1. juli 2017.

Hun skal i stedet være en del af ledelsen og ejerholdet i den schweiziske kapitalforvalter Lombard Odier.

SEB har selv meddelt, at banken har startet jagten på en ny direktør for at sikre en glidende overgang.