SAS-topchef: Vi er forpligtet til at tage nye metoder i brug

SAS er fortsat under pres i luftfartskonkurrencen og er derfor nødt til at styrke sit effektiviseringsprogram endnu mere. Det skal blandt andet foregå gennem digitalisering og etablering af nye baser udenfor Skandinavien.

ARKIVFOTO: SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson Fold sammen
Læs mere
Foto: TT NEWS AGENCY

Sådan lyder udmeldingen tirsdag fra SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson, efter at flyselskabet har fremlagt regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2015/16.

»For at kunne konkurrere er vi nødt til at tage yderligere strukturelle metoder i brug.«

»De er relateret til, hvordan vi opererer i forhold til de administrative strukturer, at vi har det rigtige produkt til det rigtige publikum, og at vi udforsker yderligere metoder i vores produktion, heriblandt at vi tilføjer baser udenfor Skandinavien«, siger Rickard Gustafson til Ritzau Finans.

Hvor de nye baser skal placeres er endnu ikke besluttet.

»Vi leder efter flere muligheder. Lige nu accepterer vi den her mulighed. Vi ved, at vi er nødt til at gøre noget for at kunne konkurrere i Europa på det voksende marked for fritidsrejsende,« påpeger han.

Med et fortsat stort yieldpres, der skyldes øget konkurrence og nye beskatninger, vil SAS nu forbedre driften med 1,5 mia. svenske kr. i 2017-2019. Tidligere var ambitionen at forbedre driften med 800 mio. svenske kr.

DIGITALE METODER ER VEJEN FREM

»Det europæiske landskab er i dag domineret af lavprisflyselskaber. Så det europæiske landskab er ved at ændre sig, og vi er nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan konkurrere effektivt. Ellers taber vi på det,« forklarer direktøren.

Og et sted, som SAS har tænkt sig at satse stort på for at være konkurrencedygtige, er digitale elementer.

»De digitale elementer er en fundamental del af det. Både i forhold til at skabe en mere effektiv distribution ved at skabe en bedre kundeoplevelse, hvor vi kan bruge teknologien til at skræddersy løsninger til vores hyppige kunder.«

»Men selvfølgelig bruger vi også teknologien til at forbedre SAS indefra. Lige nu har vi en masse tidskrævende manuelle processer, konstaterer Richard Gustafson og nævner, at SAS endvidere benytter sig af digitale elementer til blandt teknisk vedligeholdelse og kommercialisering.«