Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Elektronikkæden Power åbner sit sjette varehus i Danmark i Holstebro i foråret 2017.
Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer rykker kæden ind i det, der lokalt kaldes for »spøgelseshuset« på Nyholmvej, som aldrig er blevet lejet ud, siden den blev opført for flere år siden. Igen bliver Power her nabo med sin største konkurrent, den norskejede Elgiganten.
Da Power åbnede i 2015, sagde kædens administreende direktør, Jesper Boysen, at planen var 25 butikker i Danmark, heraf de første fire - i Glostrup, Herlev, Odense og Frederiksberg - inden begyndelsen af 2016. I 2016 er hidtil kun åbnet et Power-varehus i Randers.
Stort millionunderskud
Power A/S, der også står bag Punkt1 og Expert, havde i 2015 et underskud på 131,6 millioner kroner efter et fald i omsætningen på over en halv milliard kroner.
Jesper Boysen var selv topchef for Elgiganten, inden han skiftede og satte sig i spidsen for den nye Power-kæde. Han var selv med til at åbne Elgigantens Holstebro-afdeling.
Power i Holstebro ventes at kunne åbne mellem april og juni 2017.
Power-varehusene skal placeres i de større, danske byer, lyder strategien.