Pandora vil åbne 200-300 konceptbutikker årligt frem til 2018

Pandora har store ambitioner. Selv om smykkeselskabet har toppet egne forventninger til omsætningen i 2015, skal der endnu flere kunder i butikken, og det skal nye konceptbutikker være med til at opfylde.

Pandora har store ambitioner. Selv om smykkeselskabet har toppet egne forventninger til omsætningen i 2015, skal der endnu flere kunder i butikken, og det skal nye konceptbutikker være med til at opfylde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Vi forventer at åbne mellem 200 og 300 nye konceptbutikker hvert år i 2016 frem til 2018, siger selskabets administrerende direktør, Anders Colding Friis, på selskabets kapitalmarkedsdag i Bangkok i Thailand torsdag.

Globalt har Pandora i dag 9500 forhandlere, herunder mere end 1600 konceptbutikker.

- I rå tal tror vi, at 60 pct. af konceptbutikkerne kommer til at åbne i Europa, mens Nord- og Sydamerika samt Asien og Stillehavsområdet hver skal stå for 20 pct. De tal kommer nok ikke til at holde - men det er, hvad vi tror lige nu, siger Anders Colding Friis.

I december sidste år udvidede Pandora sit samarbejde med den amerikanske smykkekæde Jared. Ved udgangen af 2015 kunne man købe Pandoras smykker i 239 Jared-butikker i USA. Men det tal kommer til at vokse.

- I år vil Jared bygge mere end 200 shops-in-shops. Samtidig vil vi fortsætte med at lukke unbranded butikker globalt, hvor det er relevant, siger Anders Colding Friis.

Konceptbutikkerne skal være med til at slå Pandoras navn fast blandt verdens forbrugere.

- Vi er på en rejse fra at være det mest kendte til det mest elskede produkt. Vi har en genkendelse på 73 pct., og det er mere end Tiffany og Cartier, siger direktøren.

Ifølge Pandoras tal var det 36 pct. af kvinder over 18 år, der kendte det danske smykkeselskab i 2010. Det tal er nu steget til næsten tre ud af fire, mens det er 71 pct. for Tiffany og 65 pct. for Cartier.

- Smykkeindustrien er en industri, der ikke er kendt for mærker som sådan. Men det er ved at ændre sig, siger Anders Colding Friis.

Ifølge en analyse fra McKinsey stod brands eller mærker for 10 pct. af smykkemarkedet i 2003. Det tal var steget til 20 pct. sidste år og ventes at stige til mellem 30 og 40 pct. i 2020.

- Det er meget vigtig at være i folks bevidsthed. Også hos mænd. Faktisk er det en tredjedel af salget, der går til mænd, som køber vores smykker. De er jo nok blevet vejledt af kvinder, siger direktøren.