Nykredit dropper salg af hovedsæde

Nykredit opgiver salget af hovedsædet på Kalvebod Brygge. Det erfarer TV2Business fra kilder med indsigt i processen.

Foto: Torben Christensen. Arkivfoto: Nykredit.
Læs mere
Fold sammen

Nykredit havde ellers sat hele tre ejendomme til salg med hovedsædet - Glaskuben som kronjuvelen. TV2 business er i besiddelsen af det fortrolige materiale fra salgsforsøget med titlen projekt Novi.

Her fremgår det at Nykredit i første omgang havde ønske et samlet bud på Glaskuben, Krystallen og Otto Mønsteds Plads. Nykredit havde håbet på en samlet salgspris på 1.6-1.8 milliarder kroner, men de bud der er indkommet er så lave, at Nykredit må opgive at sælge hovedsædet.

I følge kilder tæt på processen har buddene været 3-500 millioner kroner lavere end realkreditkæmpen havde håbet. En af årsagerne til de lave bud er i følge TV2s oplysninger, at Nykredit kun vil binde sig for en 5-årigt lejeperiode efter et salg og det presser prisen. Nykredt lagde ellers ved meddelelsen om børsintroduktionen afgørende vægt på at sælge hovedsædebygningerne.

»Den verden vi driver forretning i, er under stor forandring. Kigger vi bare få år frem, venter markant strengere lovkrav til, hvor meget vi skal lægge som sikkerhed, når vi låner ud. I det lys er vi tvunget til at intensivere vores fokus på at nedbringe koncernens udgifter. Derfor er tiden ikke inde til dyre adresser mit i København,« sagde koncernchef Michael Rasmussen.

Han forudså samtidig en salgsperiode på et halvt år. Det er den plan, der nu skrider. Nykredit har arbejdet intenst med om at flytte til mere beskedne forhold. På radaren er Ørestad og det nye Carlsberg-område, men en række omegnskommuner har også budt dig til i håbet om lande Danmarks største realkreditinstituts kommende domicil. De planer bliver nu udskudt.

De tilbudte priser på 1,3-1,5 milliarder er også presset af, at de to hovedejendomme er bygget ekstravagant dyrt med for store halls og ekstra-avagante møderum, der gør kvadratmetrene svære at udnytte optimalt for en potentiel køber.

Især ATP ejendomme har i følge TV2s oplysninger ønsket en længere sikret lejeperiode op mod 20 år. Det københavnske erhvervsejendomsmarked er presset af begyndende tegn på tomgang og at en række store lejemål kommer på markedet snart.