Ny sponsor dropper Tiger Woods

En af verdens største teleoperatører kan ikke tolerere golfstjernens eskapader.

Foto: Scanpix
Denne gang er det televirksomheden AT&T, som er den største teleoperatør i USA, der smækker røret i over for Tiger Woods.

"Vi afslutter vores sponsoraftale med Tiger Woods og ønsker ham held og lykke i fremtiden," lyder det kortfattet fra telegiganten.

Ud over teleselskabet har også urproducenten Tag Heuer, konsulentfirmaet Accenture, læskedrikfirmaet Gatorade og barberproducenten Gillette enten stoppet kampagner eller helt afsluttet sponsorater med Tiger Woods.

Tiger Woods, som kørte galt i sin bil den 27. november, har trukket sig tilbage fra golfsporten på ubestemt tid oven på alle skandalerne.

Ritzau