Nordeas nye hovedsæde er vellykket

Storbanken har nu flyttet sit hovedsæde i Danmark fra Christiansbro til Ørestad. Indretningen er næsten ude i en ekstrem i henseende til tidens kollektivistiske idealer. Men ejendommen, der er tegnet af Henning Larsen, er også nærmest perfekt til dette formål.

Nordeas nye danske hovedsæde tager sig godt ud i sensommersolen. Også indenfor er det lyst og venligt. En af de store opgaver har været at indrette det store trading floor (se billedet på forsiden af denne sektion). Under gulvet er er der næsten, hvad der svarer til en etage med kabler, samt et solidt køleanlæg, der sender kold luft op gennem gulvet og på den måde kompenserer for varmeudviklingen fra de mange skærme. Fold sammen
Læs mere
Foto: John Ehbrecht for Nordea

Da Uber var et politisk stridsemne i forbindelse med den nye taxalov, var modstandernes hovedargument, at Uber-chaufførerne sikkert ville snyde i skat.

Meget bund var der ikke i dette argument – det var næppe noget stort provenu, der stod på spil.

Alligevel fik det lov til at overtrumfe det, som vel var den egentlige bekymring, og som til gengæld var meget forståelig, men som altså ikke kunne bruges alligevel: at taxachaufførerne ville miste deres jobs.

Det er et eksempel på, at tidsånden ikke er individualistisk, sådan som den nogle gange får skyld for at være.

Den er tværtimod ganske ekstremt kollektivistisk. Hensynet til ’fællesskabet’ udmanøvrerer i enhver diskussion selv de mest legitime interesser, individet kunne tænkes at have.

Denne tidsånd findes også i ejendomsdrift, hvor personlige kontorpladser, som de ansatte kan komme til dag efter dag, er ca. lige så moderne som kakkelborde og mosgrønne badeværelser.

Trenden går i den modsatte retning: Det er en dyd, at medarbejderne ikke knytter sig til noget bestemt sted, som de præger ud fra deres individuelle personlighed.

Nordea er i front med trenden. I disse uger bliver medarbejderne gradvist flyttet fra det gamle hovedsæde på Christiansbro til det nye i Ørestad. Storbanken har benyttet lejligheden til at køre tidens tendens helt ud i dens yderste konsekvens.

Synligt fra metroen

Ingen medarbejdere har faste pladser i det nye hus. Der er således ingen steder, hvor man efter arbejdstid kan se medarbejderes personlige aftryk, f.eks. i form af billeder af familien.

I stedet er der lagt vægt på, at alle skal være en del af det visuelle udtryk, som arkitekterne i samarbejde med Nordea har planlagt. Forbipasserende i metroen kan se det meget bogstaveligt, når de fra toget har udsigt til det store trading floor.

Det er ikke noget tilfælde – det er tilsigtet, at banken på denne måde skal åbne sig mod verden. Men det indebærer altså, at de travle tradere må acceptere at være en del af en udstilling.

Det samme gælder indadtil i huset. Der er rolige, tilbagetrukne arbejdspladser, men når man går væk fra dem, skal man ret hurtigt komme til at møde liv – mennesker, der finder sammen til små møder eller bare på tomandshånd til en kop kaffe.

Og for at få dette liv til at fungere skal medarbejdere altså selv deltage i det og bidrage til det. De skal lade sig stille til skue.

Masser af kroge

Som det nok fremgår, er denne signatur ikke nogen ubetinget fan af den antiindividualistiske trend i indretningen af kontorejendomme.

Men det skal indrømmes, at det nye Nordea-hovedsæde, der er tegnet af Henning Larsen Architects, fremstår meget vellykket. Det er lyst og venligt, og for dem, der ikke bryder sig om at være i centrum, er der masser af kroge at søge ind i.

Koncernen har samtidig genbrugt gamle designermøbler fra tidligere chefkontorer. Hensigten er nok at spare nogle ressourcer, men det har også en rigtig god indretningseffekt. Man undgår, at det hele bliver standardiseret, og på hver enkelt lokalitet har man måttet overveje, hvordan man får de gamle møbler til at fungere optimalt.

Og selv om man kan diskutere, hvor meget det kollektivistiske skal fylde, har det naturligvis i en eller anden grad en selvstændig værdi. Ikke mindst i en bank.

Nordea ser sig selv som en relationsdrevet virksomhed, og det vil banken gerne afspejle i sit danske hovedsæde. Derfor er der udvidede muligheder for, at medarbejderne, høj som lav, støder ind i hinanden på kryds og tværs, og det gælder også for topledelsen, som sidder åbent og tilgængelig som alle andre.