Myten er hr. Møllers - resultaterne er Søderbergs

På den korte bane bliver skibsreder Jess Søderbergs sortie hos A.P. Møller - Mærsks skæmmet af krisen i containerforretningen og ledelsesuroen. Men i et større perspektiv står Søderberg som manden, der over næsten 15 år bragte Mærsk-gruppen i verdenseliten.

A.P. Møllers to topchefer siden 1965, Mærsk Mc-Kinney Møller frem til 1993 og Jess Søderberg i de seneste næsten 15 år. Et langt, til tider stridbart parløb er på vej mod en konfronterende afslutning. Søderbergs pensionering er fremrykket. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere
Når skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i morgen puster de 94 lys ud på fødselsdagslagkagen kan han glæde sig over, at børsværdien af familiefirmaet A.P. Møller - Mærsk ligger på det højeste niveau nogensinde.

Olie- og rederigruppen er over 300 mia. kr. værd. Familiens fortsat aktive overhoved kontrollerer via familiefonde og personligt ejerskab omkring 60 procent af de to børsnoterede selskaber - en samlet formue på 180 mia. kr.

Opgjort på denne måde rangerer familien Møller blandt de absolut rigeste i verden. Verdens to rigeste skulle efter de seneste opgørelser være Microsofts Bill Gates og den mexikanske ejendoms- og telematador Carlos Slim med formuer i størrelsesorden 350 mia. kr. Værdierne opsamlet på Esplanaden gør sig altså - også i den internationale verden.

Mærsk-gruppens tigerspring frem i verdenseliten er i vid udstrækning sket inden for de seneste 15 år eller stort set i den periode, hvor skibsreder Jess Søderberg har siddet i seniorstolen som CEO.

Historisk ledelseskrise
Men midt i fødselsdagsfestlighederne må den gamle reder samtidig konstatere, at krisen i containerforretningen har ført til en historisk ledelseskrise i firmaet. Bestyrelsen har fortalt Jess Søderberg, at hans tid ER udløbet. Planen er, at han går senest den 1. december 2007 – i realiteten to år før tid. Der er ikke tale om en fyring, men dog et såkaldt tilbud, der for Jess Søderberg er umulig at afvise.

To andre skibsredere, den mangeårige containerchef Knud E. Stubkjær og generalisten Tommy Thomsen, fik ved samme lejlighed også besked på, at de var uønskede i toppen, hvorfor de besluttede helt at forlade A.P. Møller - Mærsk. Tre ledende personer med samlet set 35 års skibsredererfaring forsvinder dermed. Den nye skibsredergruppe har samlet blot knap fem års redererfaring.

Og dermed bryder Esplanaden med traditionen med lange og godt forberedte ledelsesskift.

Adjunkt Martin Jes Iversen fra CBS (Handelshøjskolen i København) forsker i de store virksomheders ledelse og historie, og hans vurdering er, at Jess Søderbergs betydning for udviklingen i A.P. Møller næppe kan overvurderes.

»Som jeg ser det, får Søderberg et flot eftermæle. Selvfølgelig har der været udsving, men den langsigtede strategi er succesfuld. Da Jess Søderberg blev CEO, var det naturligt at fokusere eksisterende områder op i en større skala. Det gjorde han, og han har gjort det med stor succes,« siger han.

»Jess Søderberg kom ind og fik det øverste ansvar i en tid med kraftig vækst. Den mulighed greb han med begge hænder. Det virker selvfølgelig voldsomt med så store investeringsprogrammer set med danske øjne, men det skete i en tid, hvor globaliseringen og den kraftigt øgede samhandel for alvor tog fart. Det er karakteristisk ikke bare for A.P. Møller, men for dansk erhvervsliv, at den har grebet globaliseringens muligheder og profiteret af den globale arbejdsdeling.«

Afløste mesteren selv
Jess Søderberg kom til i 1993, hvor han overtog seniorstolen efter mesteren selv, Mærsk Mc-Kinney Møller, som dog forblev aktiv på Esplanaden – meget aktiv endda. Dels som formand for det børsnoterede selskab, dels som skibsreder og aktiv leder i Firmaet A.P. Møller. Jess Søderberg fik aldrig helt kæmpet sig ud af Mc-Kinney Møllers skygge, men trods den lange skygge lykkedes Søderberg mere end nogen anden med at bringe firmaet fremad med stormskridt.

I forbindelse med skiftet i seniorstolen har der internt på Esplanaden været spøgt med, at når Jess Søderberg går, kommer Mc-Kinney Møller selv tilbage i seniorstolen. Helt sådan er det ikke blevet, men meget tyder på, at den gamle skibsreder har meget svært ved at slippe tøjlerne. Både i det opererende selskab men også i familiefondene, hvor den yngste datter i flere år har stået på spring til at overtage. Det kan undre, at Mc-Kinney Møller ikke giver slip, set i lyset af, at han på egen krop oplevede, hvordan hans far, stifteren A.P. Møller, fastholdt magten helt frem til sit dødsleje.

Fuld kraft frem
To betydende opkøb i containerforretningen for samlet set næsten 25 mia. kr. har gjort Maersk Line til verdens største med en markedsandel på 16-17 procent. Derudover er der postet endnu flere investeringer i udbygningen af Maersk Olie & Gas, som via lederskabet af Dansk Undergrunds Consortium (DUC) står for olieudvindingen i Nordsøen. Men derudover er Maersk Olie & Gas aktiv en række andre steder i verden, primært i Qatar. Om få år vil produktionen i Qatar således være dobbelt så stor som produktionen i Nordsøen.

Desuden har A.P. Møller satset dusinvis af milliarder kroner på opkøb og udvidelser af aktiviteterne i APM Terminals (havneterminaler), Maersk Tankers (tankskibe) og Maersk Contractors (olieplatforme.) Søderberg er lykkedes med fokuseringen på de to kerneområder, olie og shipping.

Hvad skete der?
Præcis hvad der er foregået i A.P. Møller - Mærsk bestyrelsen, med formanden Michael Pram Rasmussen som den styrende, er uvist, og på trods af mange rygter og gisninger er det også uvist, hvor meget – eller hvor lidt – fødselaren Mærsk Mc-Kinney Møller har været udfarende i den overraskende paladsrevolution, som kom som et lyn fra en klar himmel den 22. juni 2007. Så vidt Berlingske Business erfarer, er det dog bestyrelsen, der har været den udfarende kraft i forbindelse med paladsrevolutionen, mens myten selv har nikket ja til den omfattende og overraskende ledelsesrokade.

Det kan imidlertid næppe være Jess Søderbergs resultater, der har fældet ham. Tværtimod taler de til hans fordel, hvis man ser det over en 15-årige periode.

Både Maersk Line og Maersk Olie & Gas er i den periode løftet op i superligaen. Løftet op af en tyrkertro på, at kun med enorme investeringer kan A.P. Møller - Mærsk for alvor bringes fremad. Og frem for alt støttet af den galopperende globalisering, som skriger på transportkraft og energi.

Kina er kernen
For Mærsk ligger guldet i Kina og USA. Vækstrater i Kina år efter år i størrelsesorden 10 procent har betydet en voldsom efterspørgsel efter energi, og eftersom den kinesiske produktion er afsat til markederne i USA (og Europa) har efterspørgselen efter transport betydet årlige stigninger i fragtmængderne ofte på mere end 10 procent.

A.P. Møller - Mærsk har været dygtige/heldige til at forudse disse markante skift i verdensøkonomien og profiteret af det.

Krisen på Esplanaden er da heller ikke større, end at A.P. Møller - Mærsk i disse år kører med overskud før skat i størrelsesorden over 30 mia. kr. Det er inklusive køb og salg af skibe, som er en integreret del af forretningen.

Trods de enorme investeringer – for et par år siden blev der igangsat et investeringsprogram på 100 mia. kr. – har Mærsk aldrig behøvet at bede aktiemarkedet om hjælp til at finansiere væksten. De store pengestrømme – cash-flowet – er rigelige til at servicere den fortsat voksende gæld.

Søderbergs fortjeneste
Driften på Esplanaden og oplægget til så kraftige investeringer er først og fremmest finansmanden Jess Søderbergs fortjeneste. Bistået selvfølgelig af bestyrelsen og i sidste ende konfirmeret af Mærsk Mc-Kinney Møller.

Det seneste år er det imidlertid gået helt skævt mellem Søderberg og bestyrelsen, og i særdeleshed mellem Mc-Kinney Møller og Jess Søderberg. Så sent som ved den dramatiske nedjustering i juni 2006, hvor bestyrelsen etablerede et »executive board« med Jess Søderberg i spidsen, var der ellers fuld opbakning til Søderberg. Fra formanden Pram Rasmussen lød det således:

»Det øgede antal (læs: det udvidede executive board) med direkte reference til Group CEO (Søderberg) skal ud over at styrke den daglige ledelse ses som Bestyrelsens forberedelse af kandidater til at efterfølge Jess Søderberg.«

Martin Jes Iversen karakteriserer Jess Søderberg som en professionel topleders indsats på Esplanaden - en »hired-hand.«

Effektiv leder
»Søderberg har vist sig som den effektive leder med en meget professionel tilgang til sit job. Derfor også naturligt, at han nu siger, at når man går, så går man. Når man i 2015 ser tilbage på A.P. Møller vil nok kun de færreste huske navnet Jess Søderberg. Men blandt andre danske ledere og på CBS (Handelshøjskolen, red.) vil han stå som den professionelle topchef, som har haft meget stor betydning for A.P. Møller over en lang periode.«

I de seneste signaler fra Esplanaden er mantraet om fokus på indtjeningen rykket op på dagsordenen, og det kan betyde, at det hidsige væksttempo er sat ned. I hvert fald for en periode. Umiddelbart betragtet er Søderbergs afløser, Carlsberg-topchefen Nils Smedegaard Andersen, næppe så vækstivrig som Mærsks »hyrede hånd«, der sad næsten 15 år i seniorstolen, men ikke desto mindre havde ejeren til frokost hver dag.