Medie: Russiske Nordea-chefer sidder på danske ejendomsselskaber

Ledende medarbejdere i Nordeas russiske forretning har ikke kun haft travlt med at oprette skattely. Ifølge Finanswatch driver to centrale personer fra Nordeas bank i Moskva ejendomsselskaber i Danmark.

Det finske politiforbund smider Nordea på porten som en direkte konsekvens af bankens involvering i Panama-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Åndahl

Storbanken Nordea kan være på vej ind i endnu et heftigt stormvejr. DR og Politiken har allerede beskrevet, hvordan en række chefter i bankens afdeling i Rusland har oprettet forskellige selskaber i skattely via det kontroversielle advokatfirma Mossack Fonseca fra Panama. Nu kan netmediet Finanswatch fortælle, at to personer fra ledelsen i Nordeas bank i Moskva driver ejendomsfirmaer i Danmark.

De to Nordea-chefer Igor Kogan og Irina Mamkhegova stiftede i april sidste år selskaberne Varmont Capital ApS og Varmont Management ApS i Danmark, skriver Finanswatch. Selskaberne deler navn med det firma, som DR kunne spore til de britiske jomfruøer. Den virksomhed fik russerne til verden med hjælp fra det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Netop medarbejderes private investeringer i ejendomme var årsag til, at den svenske storbank Swedbank blev kastet ud i en omfattede ledelseskrise sidste efterår. Dengang afslørede avisen Dagens Industri, at bankens økonomidirektør sammen med en storkundechef drev private ejendomsinvesteringer, hvilket var i strid imod Swedbanks interne retningslinjer.

Skandalen førte senere til at Swedbanks bestyrelsesformand, topchef og en række andre ledende medarbejdere måtte forlade banken.

Finanswatch har spurgt Nordea, hvilke interne regler banken har for ledende medarbejderes private investeringer, men netmediet har ikke modtaget svar på sit spørgsmål.