Langt færre danske banker i fremtiden

Siden udgangen af 2008 er over en tredjedel af de danske banker forsvundet. Flere peger på, at udviklingen vil fortsætte.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Roskilde Bank hører til blandt de største af de mange danske banker, der har måttet dreje nøglen om, siden finanskrisen ramte.
Læs mere
Fold sammen

De er lagt i graven. Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Sparekassen Løgumkloster og 46 andre banker, som én efter én er ophørt med at eksistere – enten på grund af krak, salg eller fusion. Snart bliver Sparekassen Faaborg formelt spist af Sparekassen Sjælland, og næste i rækken ser ud til at blive en fusion mellem Lollands Bank og Vordingborg Bank.

Således er Danmark gået fra at have 138 banker ved udgangen af 2008 til kun 89 i dag. Et tal, der efter al sandsynlighed snart falder til 87 og på længere sigt endnu færre.

En stor del af forklaringen er selvsagt krisen. Både fordi nogle af de skibbrudne banker knækkede nakken på risikable investeringer, da opsving blev til nedtur, og fordi krisen har gjort det mere ressourcekrævende at være bank.

»De regulatoriske og adminstrative forpligtelser, der følger med at være pengeinstitut, er blevet så omfattende, at det for en lille bank bliver en stor del af arbejdsbyrden. De skal jo udfylde de samme blanketter og gøre de samme ting som de store, og det er hårdt,« siger bankekspert fra Aalborg Universitet Lars Krull, som peger på, at Vordingborg Bank med sine 48 ansatte endda ikke er blandt de mindste.

Partner i PA Consulting og mangeårig rådgiver i den finansielle sektor Olaf Valentin Kjær mener dog, at krisen bare har accelereret en proces, der ville være kommet alligevel.

»Danmark er i international sammenhæng »overbanked«. Det, vi ser, er også en tilpasning til udlandet,« siger han.

Grænser for hvor lille man kan være

Mange af de banker, der fra tid til anden forsvinder fra landkortet, hører til i den mindre ende af spektret. Og det giver god mening, mener Lars Krull.

»Der er kommet en tærskel for, hvor lille man kan tillade sig at være, medmindre man har en helt særegen forretningsmodel,« siger han.

Han mener ikke, at det er en negativ udvikling, at bankerne bliver færre og større, så længe de når at fusionere i tide.

»Jeg tror, vi kommer til at se færre banker, men jeg synes også, at vi skal glæde os, for nu begynder der at komme nogle fusioner, som sker i god tid og før, det er for sent. Vordingborg Bank er jo ikke umiddelbart truet i morgen, men det er de på længere sigt. Tidligere har vi set, at de små banker har holdt selvstændighedsfanen højt, lige indtil Finansiel Stabilitet kom,« siger han.

Også hos Forbrugerrådet er man positivt stemt over for udviklingen.

»På bankmarkedet har vi nogle kæmpespillere, og så har vi myriader af små pengeinstitutter, og jeg tror ikke, at de små giver kamp til stregen. Med fusionerne får vi et større mellemlag af banker, og det, tror jeg faktisk, kan sætte lidt mere fut i konkurrencen i sektoren,« siger Morten Bruun Pedersen, økonom i Forbrugerrådet.

Fordel for kunderne

Han mener, at fusionsbankernes større konkurrenceevne og formindskede driftsomkostninger meget vel kan komme forbrugerne til gavn. Han bakkes op af Olaf Valentin Kjær, som i fremtiden ser de fleste af småbankerne ryge i svinget.

»De nye teknologier betyder, at man vil se et helt andet bankbillede i fremtiden. Du vil se internetbanker, som overhovedet ikke har filialer og derfor drives for langt færre omkostninger. Det vil blive en fordel for forbrugeren, fordi transparensen bliver højere, og prisen bliver lavere.«

Olaf Valentin Kjær mener ikke, det er urealistisk, at sektoren fremover kommer til at bestå af internetbanker, enkelte større banker og specialiserede banker som Coop Bank.

»Det »at gå i banken« vil være væk. Prisen vil gå ned, og servicen vil gå ned,« siger han.