Danske Bank kritiseres skarpt af eksperter

Danske Bank har meget lang vej til fordums styrke – og banken har ikke øget sin pengetank så meget, som det umiddelbart ser ud til, lyder det fra nogle af landets førende finansielle eksperter. Danske Bank afviser.

Ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Danske Bank ser på papiret noget stærkere ud, end den faktisk er. Det skyldes, at banken efter krisen har haft held til at nedvurdere sin samlede risiko så meget, at banken ser mere velpolstret ud, end hvad der rent faktisk er tilfældet.

Sådan kan den overordnede konklusion i en kritisk artikel om blandt andet Danske Bank i det velansete tidsskrift Finans/Invest sammenfattes.

Bag artiklen står professor Ken L. Bechmann fra CBS, samt professor Anders Grosen og lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet. Deres overordnede budskab er, at bankerne har brug for en stærkere egenkapital, og i den forbindelse har de kigget kritisk på Danske Banks kapitalstyrke:

»Fra 2007 og frem til i dag har Danske Banks ledelse den opfattelse, at risikoen på deres aktiver er blevet stærkt reduceret og er væsentlig lavere end de internationale bankers. Tillagt Danske Banks meget kraftige ekspansion blandt andet på nye markeder og de vanskeligheder, som dette har afstedkommet, er vi som følge heraf skeptiske med hensyn til udviklingen og størrelsen af Danske Banks kernekapitalprocent,« hedder det blandt andet.

For mens Danske Banks egenkapital i forhold til balancen er steget med 43 procent, melder banken om en stigning i kernekapitalprocenten på hele 113 procent. Det er først og fremmest udtryk for, at banken har haft held til på papiret at nedbringe sine risici, og man kan så diskutere, om risikoen rent faktisk er reduceret.

Afgørende for banken strategi

Diskussionen er yderst relevant for Danske Bank lige nu, idet Finanstilsynet også har angrebet den måde, som Danske Bank opgør sine risici på. Finanstilsynets krav betyder, at Danske Bank skal holde mere kapital – og får sværere ved at opnå sine langsigtede mål om en god egenkapitalforrentning.

Det er med andre ord afgørende for bankens fremtidige strategi, og Danske Bank har reageret på myndighedernes krav ved at anlægge sag i Erhvervsankenævnet.

Eksperternes dom over Danske Banks måde at opgøre sine risici på er bestemt ikke positiv for banken. For med henvisning til OECD-eksperten Patrick Slovik tyder udviklingen i Danske Banks kapitalstyrke på, at man har taget kreative metoder i brug for på papiret at nedbringe risikoen:

»Der er med andre ord tale om et delvist tag-selv-bord, hvor de store banker langt hen ad vejen har været i stand til at opretholde deres regulatoriske kernekapitalprocenter ved selv at reducere risikovægtene. I princippet er risikovægte fornuftige, men i praksis er risikovægtene subjektive og manipulerbare,« lyder det fra forskerne.

Påstand taget ud af den blå luft

Fra Danske Bank afvises det blankt, at man manipulerer sin risiko lavere – blandt andet med henvisning til ejerskabet af Realkredit Danmark, der som realkreditinstitut alt andet lige har en mindre kreditrisiko end den øvrige bank:

»Påstanden om, at man som dansk bank under løbende tilsyn kan manipulere sig til lavere risikovægte, er taget ud af den blå luft. Danske Bank har i mange år arbejdet indgående med risikomodeller. Vi er faktisk en af de banker, der er længst fremme på området og er blevet godkendt til at bruge disse modeller af tilsynet. Jo mere præcise modeller, man bruger, desto mere præcist kan man beregne sin risiko. Det er derfor logisk, at vi har lavere risikovægte end andre banker med andre modeller,« siger Simon Haldrup, der er underdirektør i Danske Bank.

Artiklerne om bankerne kapitalpolstring er en del af en indædt debat mellem en gruppe af landets tungeste økonomiske forskere og bankerne selv. Ken L. Bechmann, Anders Grosen og Johannes Raaballe peger på, at den mest fornuftige reaktion på krisen er at polstre de danske banker langt bedre.

»En to-til-tredobling af egenkapitalen i de svagest kapitaliserede danske banker vil utvivlsomt skabe finansiel stabilitet med væsentlige samfundsøkonomiske gevinster,« skriver de med begrundelsen, at det dårligt nok vil kunne mærkes for de mindre bankers kunder i form af højere renter. De større bankers rentabilitet vil dog forringes, fordi deres implicitte statsgaranti bliver ringere.

I den seneste udgave af Finans/Invest kommer også et modsvar fra den danske finansverden skrevet af underdirektør Jesper Berg og senioranalytiker Christian Sinding fra Nykredit samt cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet. De mener, at alt for stramme krav til bankerne vil sætte væksten i stå:

»Der er ikke tvivl om, at kapitalkravene kom for langt ned før krisen. Det spørgsmål, som vi rejser, er, om vi nu er på vej over i den anden grøft, og om det vil have konsekvenser for realøkonomien«.

Debatten er særlig relevant lige nu, fordi politikerne i den nærmeste fremtid skal diskutere de strammere krav til kapitalstyrken i primært Danske Bank, der er lagt frem af SIFI-ekspertudvalget (systemisk vigtige finansielle institutioner, red.).

Danske Bank, Venstre og de Konservative mener, at kravene er for stramme.