Landmænd drejer nøglen om med milliardgæld

Masser af danske landmænd ventes i den kommende tid at dreje nøglen i en bølge af konkurser, tvangsauktioner og tvangssalg. Blandt dem er den 59-årige Ole Larsen, svineproducent fra Aarhus-kanten.

Efter 32 år med selvstændigt landbrug har Ole Larsen besluttet at opgive kampen modstigende bidragssater og fejlsslagne investeringer. Gælden er i dag på 30 mio. kr. Foto: Flemming Jeppesen
Læs mere
Fold sammen

Det virker ret mistrøstigt det hele derude på landet. At 11.000 danske landmænd skylder 362 milliarder kroner væk giver stof til eftertanke.

På en grå, blæsende og regnfuld januardag, hvor jorden og vejene omkring de lidt nedslidte bygninger på »Grødebakkegården« uden for Sabro ved Aarhus er mudrede og kørt op, gør svineproducent Ole Larsen situationen op.

I næste uge kører han nemlig ind til sin bank, Nordeas afdeling, i Aarhus. Han og sønnen skylder Danmarks og Nordens største bank 30 mio. kr., men de har opgivet at kæmpe mere.

»Det løber ikke rundt længere. Nu har vi besluttet at lukke, for det er uforsvarligt at fortsætte. Når vi i næste uge har et møde i Aarhus med repræsentanter for vores bank, Nordea og en advokat, giver vi dem besked om, at enten lukker de landbruget, eller også indgiver vi en konkursbegæring,« siger Ole Larsen.

Mens banker og realkreditinstitutter skruer bissen på over for landmænd, der længe økonomisk har hængt ud over afgrundens rand, er de første af de værst kriseramte selv begyndt at trække det røde kort. Driftige, ihærdige og ærekære mænd og kvinder i et erhverv i dyb, dyb krise må lukke og slukke.

Sammen med sønnen, Frederik, har Ole Larsen de seneste ti år drevet en svinebedrift i Lading uden for Sabro ved Aarhus. Budgettet er skrevet for længst. Det viser et underskud på en halv mio. kr. i år. Han venter et nulresultat for 2014. Med tidligere års underskud, har svinevirksomheden et samlet underskud på tre mio. kr.

»Det kan ingen, hverken vi eller banken været interesserede i at køre videre med,« fastslår Ole Larsen mens han er i gang med morgenarbejdet i stalden.

Han slår pludselig en kort latter op, selv om han har gode grunde til at være både opgivende og ked af det. Men livet må jo gå videre, siger landmanden, der håber at få sig et nyt job.

Familievirksomhedens gæld er over nogle år vokset til 30 mio. kr. Gården kan formentlig kun sælges for 20 mio. kr. eller mindre, mener Ole Larsen. Nordea står dermed til at få et betragteligt tab på det 30 mio. kr. store bank- og realkreditlån, det kan der vist ikke være tvivl om.

Der er endnu hyl og liv fra dyrene i stalden, hvor 350 søer producerer 10.000 smågrise til videresalg til slagtesvineproducenter. Det er størrelsen på et typisk familiebrug, men det er der ikke plads til mere, bemærker Ole Larsen.

Ifølge eksperter vil omkring 1.000 – i værste fald op til 1.700-1.800 fallerede landmænd – over de næste par år blive tvunget til at kaste håndklædet i ringen. En stribe af forgældede mennesker kommer dermed til at dreje nøglen om efter konkurser, tvangsauktioner og tvangssalg.

Ole Larsen har denne kommentar til den tunge beslutning om at lukke familievirksomheden efter hele 32 år som selvstændig landmand:

»Vi har i nogle år været økonomisk i klemme. Gennemsnitsrenten på vores lån er helt oppe på 5,6 procent. Banken råber om, at vi har en billig rente, men det er jeg uenig i. Oven i det kommer, at banken også bare har hævet bidragssatserne på de faste lån, som det passer dem,« siger han.

Da han fik et skriftligt lånetilbud fra banken i 2005, var bidragssatsen 0,4 procent.

»Nu har banken uden genforhandling af aftalen hævet bidragssatsen til 1,5 procent, fordi Finanstilsynet kræver, at bankerne får større sikkerhed,« siger Ole Larsen.

Surt show, men det har så mange andre landmænd også oplevet, så hvorfor skulle Frederik og Olsen Larsen gå ram forbi, når Nordea og de øvrige banker vælger at følge tilsynets udmeldinger over for mangeårige landbrugskunder.

Efter nullernes fejlslagne eventyr i form af gearede opkøb af jord og ejendomme baseret på tårnhøje jordpriser krydret med dyre rente- og valutaswap samt i mange tilfælde også investeringer i vindmøller og meget andet godt er 15-16 procent af de 11.000 heltidslandmænd i dag insolvente. Deres historie er, at de købte og købte op med bankernes, realkreditinstitutternes og landbrugsrådgivernes velsignelser.

Ole og sønnen Frederik har for store underskud på bundlinien og for høj gæld til, at de trods en veltrimmet svineproduktion alligevel er ude af stand til at afdrage gælden på bank- og realkreditlån og få styr på butikken.

»Problemerne begyndte da min søn købte en ejendom, og de i banken var så flinke at lokke os til at tage et renteswap og et valutaswap. Det skete i 2007. Det har virkelig kostet os penge – foreløbig omkring fire mio. kr. i ekstra udgifter. I banken har de ingen forståelse for, at det var noget, de var med til at overtale mig til. Det er bare at betale, hvad vi skylder,« siger Ole Larsen.

På spørgsmålet om det er hårdt for ham at skulle stoppe som landmand, svarer han undvigende med et ha,ha og siger:

»Det ved jeg ikke. Når du driver en erhvervsvirksomhed, går det op og ned. Det har vi prøvet nogle gange i mine 32 år i landbruget, men denne gang ser jeg slet ingen lyse udsigter. Nu bliver vores bedrift nok bare solgt billigt til en køber, der har lån med en rente, der er flere procent lavere, end vi betaler,« erkender Ole Larsen.