Københavns Kommune har sænket sit skøn for antallet af nye, indflytningsklare boliger i 2015 med over 1.000 enheder i forhold til prognosen i foråret, og dermed har hovedstadens langsigtede plan om 45.000 ekstra boliger frem til 2027 fået en dårlig start.

I marts kunne Berlingske Business fortælle, at rådhuset forventede omkring 4.000 nye boliger i år – kun en anelse under rekordåret 2007 med 4.112 enheder.

Læs om boligprognosen i foråret

Et godt budskab til omverdenen under den internationale Mipim-ejendomsmesse i Cannes, hvor overborgmester Frank Jensen (S) deltog for at tiltrække flere udenlandske investorer.

Læs om Københavns fremstød ved Mipim-messen i 2015

Kæk kommune

Noget tyder på, at budskabet også var for godt – i hvert fald var der ved indgangen til august »kun færdiggjort 1.300 boliger«, og skønnet for 2015 er sænket til »op mod 3.000 boliger«, hedder det i en e-mail fra rådhuset til Berlingske Business.

Overborgmesteren fastholder dog, at boligmarkedet i hovedstaden oplever »en rivende udvikling«:

»Selv om vores prognose fra begyndelsen af året har vist sig at være lige vel optimistisk, er det fortsat vores forventning, at boligbyggeriet i år vil være på det højeste siden 2007,« udtaler Frank Jensen via en e-mail.

Det nye skøn ligger stadig over det faktiske tal fra 2014 på 2.546 nye københavnske boliger, men flere end 1.000 boliger er altså »forsvundet« på fem måneder.

Og kommunens Center for Byudvikling kan hverken udpege konkrete bydele eller særlige boligtyper, for eksempel ungdomsboliger eller ejerlejligheder, hvor udviklingen har overrasket negativt.

Fra en række eksperter hos erhvervsmæglere, projektudviklere og brancheorganisa­tioner er den overvejende reaktion forundring over, at over 1.000 boliger skulle være blevet forsinket eller udskudt – med andre ord et signal om, at kommunen måske var lige kæk nok i foråret.

Svag start for 12-årsplan

Selv med det sænkede skøn forventer København et højere antal nye boliger i år end i 2014, og tallet kan ifølge kontorchef Ingvar Sejr Hansen fra Center for Byudvikling måske blive endnu højere næste år.

Det er dog også nødvendigt med et øget byggetempo, hvis Københavns Kommune skal leve op til sin egen langtidsplan om 45.000 nye boliger fra 2015-2027, fordi kommunen i samme tidsrum får 100.000 ekstra indbyggere, blandt andet i kraft af mange tilflyttere.

Da planen strækker sig over 12 år, skal der i gennemsnit skaffes 3.750 ekstra boliger om året.

I 2013 og 2014 blev det til blot 936 henholdsvis 2.546 boliger, og i 2015, det første år i planen, lyder det sænkede skøn på »op mod 3.000« – en manko på cirka 800 boliger.

I 2016 ventes »over 3.000« boliger, så kun i bedste fald når kommunen det gennemsnitlige mål.

»Vi skal op i en højere kadence for at nå målet om de 45.000 boliger. Men 40.000 boliger skal bygges i vores seks udviklingsområder, og her ligger færdige lokalplaner for byggeri for 32.000 boliger. Vi har rigtigt meget undervejs, og vi ved, at der kommer rigtigt mange nye boliger de kommende år,« påpeger Ingvar Sejr Hansen.

De øvrige 5.000 boliger i planen omfatter dels nybyggeri i andre dele af hovedstaden, for eksempel Indre By og Nørrebro, hvor mange ungdomsboliger er på vej, dels boliger, som opstår ved at omdanne tomme kontorer.

Læs om Danicas kommende »studenterskyskraber« på Nørrebro

»Vi slækker ikke på ambitionerne. Vi har som kommune sikret, at der er plads til, at der kan udvikles tilstrækkeligt mange boliger til at imødekomme københavnernes boligbehov – nu er det op til markedet at bygge dem,« fastslår Frank Jensen som politisk chef.

For lidt byggeri?

I foråret udtalte overborgmesten, at 4.000 nye boliger i år – det daværende skøn – »snarere er for lavt end for højt, hvis vi ikke skal ende med en prisboble på boligmarkedet«.

Hos Dansk Byggeri går chefanalytiker Finn Bo Frandsen nogle skridt videre end Frank Jensen:

»Jeg er enig i det nye skøn på 3.000 ekstra boliger i år, men der burde bygges det dobbelte. Kommunen får 10.000-12.000 flere indbyggere om året, og en stor del af dem er jo singler. Oveni har hovedstaden brug for erstatningsbyggeri. Boligmassen er på knap 290.000 enheder, og de kan måske holde 100 år i gennemsnit, så der er samtidig brug for 2.800-2.900 erstatningsboliger hvert år.«

Læs om flere boligprojekter på vej: