Kikset fusion koster topchef jobbet

Adm. direktør Leo Svendsen forlader BEC efter den mislykkede sammensmeltning af bankernes datacentraler

Topchef Leo Svendsen forlader Bankernes EDB-Central (BEC). Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Bohr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankernes EDB-Central (BEC) siger farvel til adm. direktør Leo Svendsen.

Baggrunden er den længe planlagte fusion mellem BEC og det andet datacenter, der håndterer IT-systemerne for bankerne, og som slog fejl i juni, da bestyrelserne i henholdsvis BEC og SDC (Skandinavisk Data Center) trak i håndbremsen.



Den fejlslagne proces er den direkte årsag til Leo Svendsens afgang.

"Baggrunden for Leo Svendsens og bestyrelsens beslutning er, at ambitionen om at gennemføre en hurtig konsolidering af en ny stor fælles edb-central ikke er lykkedes," Skriver BEC i en pressemeddelelse.

I samme skrivelse udtrykker Leo Svendsen selv forståelse for beslutningen.

”Jeg er gået benhårdt efter, at det skulle lykkes med en hurtig fusion mellem edb-centralerne. I og med at dette ikke er sket, er det naturligt at ændre i BEC’s strategi og ledelse," siger Leo Svendsen, som har været i BEC i 12 år.

Fusionen mellem BEC og SDC har har været på tegnebrættet ad flere omgange, men er hver gang faldet på uenighed om, hvilken af de to IT-platforme der skulle fortsætte.

Det var også netop dette spørgsmål, der spændte ben for godkendelsen i juni måned, hvor bestyrelserne blev enige om, at der er brug for flere analyser.

Bestyrelsesformand i BEC, Gert R. Johansen mener dog, at fusionen rykker nærmere.

”Trods det forhold, at det ikke er lykkedes at fusionere edb-centralerne, så har der været en god udvikling i samarbejdet om det fælles selskab NFIT (Nordisk Finans IT). Både SDC og BEC har gennem de seneste år samlet driften hos JN Data, og derudover er der stor aktivitet på udviklingen af et risikostyringssystem til bankerne,” siger han Gert R. Jonassen.



INFOshop: Her er bankerne værd at kaste penge efter