Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af 2017, der er offentliggjort onsdag morgen.
Tidligere ventede koncernen et overskud før skat på 700-800 mio. kr.
Langt størstedelen af opjusteringen stammer fra skadeforsikringsforretningen, hvor Alm. Brand har noteret sig store afløbsgevinster, der er penge, som allerede var sat af til erstatningssager, som er endt med at blive billigere end budgetteret.
Derudover har Alm. Brand været begunstiget af meget få vejrligsskader samt en heldig hånd med investeringerne.
- Opjusteringen sker som følge af realiserede afløbsgevinster, det positive investeringsresultat samt fortsat lave udgifter til vejrligs- og storskader, skriver Alm. Brand om sin skadeforsikringsforretning, hvor forventningerne er opjusteret med 200 mio. kr.