IT-ekspert ryster på hovedet ad Danske Banks gældskaos: »Det er chokerende ringe«

I årevis og i tusinder af sager har Danske Bank inddrevet gæld, som den ikke havde ret til, fra kunder. Fejlene, som er opstået i data og IT-systemer, skriger til himlen, mener IT-ekspert. De fejlbehæftede systemer kører fortsat, men kontrollen er skærpet, forsikrer banken.

»Vi har endnu hvidvasksagen og skandalen om Flexinvest Fri frisk i erindringen. Denne gang kan man ikke sige, det er et råddent æble, som er kommet ind i indkøbskurven fra udlandet. Der er tale om rod og svigt i bankens egen kerneforretning,« siger IT-ekspert Erik Frøkjær. Niels Ahlmann Olesen

Danske Bank har med fejlagtig gældsinddrivelse fra tusindvis af kunder fejlet fuldstændigt grundlæggende i kernen af sin opgave som bank.

Det mener Erik Frøkjær, der er IT-ekspert og ekstern lektor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Problemet er opstået på grund af fejl i data og bankens IT-systemer. Ifølge Erik Frøkjær er fejlene »graverende« og datakvaliteten »chokerende ringe«. Han tager sig til hovedet for at understrege sin pointe:

»At det kan ske i så stor en bank på et så centralt område, er chokerende, trist og sølle,« siger han.

Erik Frøkjær har læst centrale dokumenter, som Berlingske og TV 2 har fået adgang til.

De viser, at Danske Bank i årevis har inddrevet alt for høje beløb og forældede gældsposter, som banken ikke længere havde ret til. I flere tilfælde har banken på grund af fejlene desuden opkrævet gæld fra de forkerte personer.

Danske Bank anslår, at mellem 10.000 og 15.000 kunder nu har krav på at få penge retur.

Banken undersøger imidlertid i alt cirka 100.000 inkassosager for fejl.

Fælles for de berørte kunder er, at de ikke har afdraget som aftalt på deres gæld til banken. Idet de blev overført til bankens inkassoafdeling, endte kunderne i de gældsinddrivelsessystemer, der altså har en stribe fejl. Men dokumenter peger på, at der også var fejl i gældsposternes data før 2004.

»Helt elementært«

IT-ekspert Erik Frøkjær kan ikke forstå, det kan være gået så galt:

»For bankkyndige er det helt elementært: De forskellige typer af gæld skal holdes adskilt, stamdata om kunderne skal sendes med, så man kan lave beregningerne igen og dokumentere sit arbejde. De forskellige slags juridiske skyldnertyper skal holdes adskilt, det er fuldstændigt grundlæggende. At man ikke har fået det afspejlet i IT-systemet, skriger til himlen. Og det har man levet med i 16 år!«

IT-eksperten er overrasket over, at det netop er Danske Bank, der viste sig at rumme endnu et stort problem.

»Vi har endnu hvidvasksagen og skandalen om Flexinvest Fri frisk i erindringen. Denne gang kan man ikke sige, det er et råddent æble, som er kommet ind i indkøbskurven fra udlandet. Der er tale om rod og svigt i bankens egen kerneforretning,« siger han.

Systemer kører fortsat – men med skærpet kontrol

Det var netop problemer med inddrivelsen af forældet gæld, der i 2015 kastede Skat ud i en historisk krise. Skats inddrivelsessystem EFI havde grundlæggende fejl, som betød, at forældet gæld automatisk blev inddrevet. Efter Berlingskes afdækning af sagen blev systemet straks lukket ned, og lige siden har Skat arbejdet på at rydde op i sagerne.

Danske Bank har foreløbig ikke lukket de fejlbehæftede IT-systemer ned. Men underdirektør i Danske Bank Rob De Ridder oplyser til Berlingske, at banken har styrket kontrollen med inddrivelsen, efter at interne whistleblowere sidste år advarede om problemerne. Banken arbejder nu på at implementere nye IT-systemer, der skal erstatte de gamle.

»Siden vi blev klar over, at vi har med et systemisk problem at gøre, har vi nedsat en kontrolenhed, der sikrer, at ingen sag bliver lukket uden at være undersøgt manuelt og trippeltjekket. Hver eneste sag skal være korrekt, og derfor har vi indført ekstra kontrolmekanismer,« siger Rob De Ridder.