Internetboghandel lancerer gratis e-bøger

Fra i dag kan alle downloade gratis bøger fra internettet via internetboghandlen Saxo.com.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SAXO.com tilbyder fra i dag Danmarks største udvalg af gratis e-bøger, skriver virksomeheden i en pressemeddelelse.

SAXO.com er Danmarks første og største internetboghandel, og nu går SAXO også forrest, når det gælder bøger, der kan downloades gratis fra internettet.

Udvalget af gratis e-bøger dækker bla. rejsebøger, kogebøger, golf, havebøger og bøger om IT. Hertil kommer en stor samling gratis studiebøger. Og sortimentet udvides konstant, oplyser Saxo.com.

Fordelen ved e-bogerne ud over at de er gratis er, at man kan få bøgerne med det samme. Al ventetid og leveringstid er elimineret, hvilket kan være smart, hvis man f.eks. skal til Paris i morgen, men ikke har haft tid til at købe en rejsebog om byen.

"Vi har gennem et års tid haft gratis studiebøger - fx. kompendier i matematik og statistik - i sortimentet og har haft stor succes med disse e-bøger. Med de nye gratis e-bøger, som rammer mere bredt i markedet, regner vi med en voldsom vækst i e-bogsaktiviteten", siger administrerende direktør i SAXO.com, Jørgen Balle Olesen.

De gratis bøger er 'betalt' via annoncer fra virksomheder, der reklamerer i den enkelte e-bog og på denne måde sikrer forlag og forfatter en indtægt.

"I SAXO vil vi gerne være på forkant med udviklingen inden for e-handel. De gratis e-bøger er ikke noget, som SAXO tjener penge på, men vi håber at vænne flere til at downloade bøger på nettet og dermed også skabe grundlag for en forretning på længere sigt. Vi har det største udvalg af e-bøger i Danmark og selvom udvalget endnu ikke er imponerende, forventer vi, at udvalget vil stige kraftigt de nærmeste år. Nu mangler vi bare nogle flere forlag, der øjner muligheden for at lægge - om ikke hele - så dele af deres udgivelsesprogram ud på nettet," tilføjer Jørgen Balle Olesen.