Intermail i benhård fyring af topchefen

Det bliver bestemt ikke pakket ind i pæne floskler om gensidig aftale. Kompetencerne og resultaterne manglede, og så røg chefen på porten

Foto: Jeppe Bøje Nielsen. N-E. Nielsen, bestyrelsesformand for Intermail pakker ikke fyringen af topchefen ind i pæne floskler.
Læs mere
Fold sammen

Intermail har opsagt sin administrerende direktør, Jens Knudsen, oplyser selskabet torsdag morgen.

Selskabet begrunder fyringen med selskabets "fokus på en bedre resultatdannelse og ønsket om at tilføre selskabets direktion kompetencer, der bedre matcher selskabets forretningsgrundlag og fremtid."

»Vi har været tilfredse med Jens' indsats i vores digitaliseringsproces og ønsker at drage nytte heraf i den kommende periode. Jeg forventer, at selskabet senere på året offentliggør sammensætningen af direktionen fremover«, siger Intermails bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, i meddelelsen.

Selskabets direktion består pt. af Jens Knudsen, Anders Ertmann og Johannes Madsen-Mygdal.