»Hov, hov, vi har skam også krav til jer!«

IT-Branchen og Ældresagen går sammen og stiller krav om et digitalt Magna Carta. Danskerne skal nemlig i lige så høj grad kunne bestemme, hvordan de påtvungne offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet skal bruges.

Magna Carta fra 1217 er det første eksempel på, at borgerne bliver tildelt rettigheder. Og nu er der behov for at få et digitalt Magna Carta, så danskerne får rettigheder, når det offentlige tvinger dem til at bruge digital selvbetjening, mener IT-Branchen og Ældresagen. Arkivfoto: Bobby Yip, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: BOBBY YIP

Tvangsdigitaliseringen af danskerne har hidtil kun virket den ene vej, nemlig som krav til borgerne. Nu kræver den danske IT-branche og Ældresagen indført digitale borgerrettigheder, så danskerne også kan stille krav til det offentlige om, hvordan de vil kunne bruge den digitale selvbetjening.

Det sker i form af seks krav, nu hvor fjerde bølge af områder 1. december overgik til fremover udelukkende at kunne bruges gennem digital selvbetjening over nettet og ikke længere ved at kunne udfylde og aflevere en papirblanket - en øvelse, der skal spare staten for et par milliarder kroner om året, få udryddet papirdyngerne og få nedbragt mængden af fejltastninger.

Seks krav fra danskerne

IT-Branchen, som er Danmarks største brancheforening for IT-virksomheder, kræver sammen med Ældresagen »vores tids digitale Magna Carta, hvor vi tager lidt af magten fra det offentlige og begynder at stille krav til borgernes digitale rettigheder«. De to organisationer tager de seks krav med under armen til møder i Digitaliseringsstyrelsen, som er statens piskesvinger inden for digitaliseringen af det offentlige, og vil have dem skrevet ind i den nye, offentlige digitaliseringsstrategi, som ventes færdig i marts og dækker kommuner, regioner og staten selv.

Hvor det i dag er myndighederne, der kan vælge, om de vil sende beskeder ud digitalt eller pr. brev, så danskerne både skal se i postkassen ved vejen og i den digitale postkasse, så skal danskerne fremover kunne vælge at få alle beskeder fra det offentlige digitalt, ligesom man skal have krav på at kunne svare på alle henvendelser digitalt, medmindre det ikke er muligt på grun af krav om personligt fremmøde.

Desuden kræver de, at alle selvbetjeningsløsninger, som danskerne forpligtes til at bruge på nettet, løbende skal justeres på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelser.

»Løsninger, der ikke vurderes brugervenlige, skal kvalitetsløftes eller ændres,« lyder kravet oven på utallige eksempler på, at mange af de nuværende selvbetjeningsløsninger enten er for indviklede eller uforståelige at bruge, eller at man alligevel ikke kan gøre sit ærinde helt færdigt digitalt.

Hold op med at genere

Alle, der visiteres til at få hjælp af en kommune eller et hospital, skal have tilbud om at vælge velfærdsteknologi - men også have ret til at sige nej uden at miste retten til at få hjælp, hvis man har brug for det -, hvis »velfærdsteknologier kan give samme eller bedre kvalitet for borgeren«.

Hvor man i dag kan blive fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, hvilket 11 procent af danskerne har fået, kræver IT-Branchen og Ældresagen, at borgere uden digitale færdigheder ikke skal generes unødigt med forventninger om, at de betjener sig selv over nettet på de stadig flere områder, hvor papirblanketterne afskaffes, og digital selvbetjening bliver obligatorisk.

»Hvis en borger er fritaget for digital post, skal fritagelsen også gælde øvrig, digital kommunikation, herunder digital selvbetjening,« siger IT-Branchen og Ældresagen.

Andre skal kunne repræsentere én digitalt

De to organisationer klager også over, at det offentlige ikke har bygget ind i den obligatoriske selvbetjening, at man skal kunne lade andre repræsentere sig digitalt. Derfor tyr mange til at låne deres NemID ud til hjælpere eller familiemedlemmer.

»Du har som borger ret til at lade andre repræsentere dig via de digitale løsninger. I det offentlige system skal der således findes en løsning på behovet for at lade andre hjælpe dig digitalt, så man ikke føler, at den eneste mulighed er at låne sin NemID ud,« lyder kravet.

Endelig skal det gøres muligt for danskerne selv at kunne undersøge, om det offentlige har registreret korrekte oplysninger om én selv, f.eks. i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning.

»Det skal være muligt at følge med i sagsbehandlingen, og hvem der har adgang til ens personlige oplysninger,« siger IT-Branchen og Ældresagen.