Her er Danske Banks nye hovedsæde

Om tre år vinker Danske Bank farvel til sit hovedkvarter gennem 147 år på Holmens Kanal. Banken flytter over til Hovebanegården i nye omgivelser.

Foto: Danske Bank. Danske Banks nye domicil på posthusgrunden ved hovedbanegården
Læs mere
Fold sammen

Lige over 4.000 medarbejdere skal arbejde i Danske Banks nye hovedkvarter, som skal stå færdigt i 2023. Samtidig vil der være plads til 1.000 gæster.

Sammen med et fremragende regnskab for 2017 oplyste banken fredag, at det 147 år gamle hovedkvarter bliver skiftet ud med et helt sprit nyt domicil på Postgrunden lige ved siden Københavns Hovedbanegård. Det er meningen, at byggeriet af det nye domicil skal starte i 2019.

Foto: Danske Bank. Danske Banks nye domicil på posthusgrunden ved hovedbanegården Fold sammen
Læs mere

Da topchefen Thomas Borgen fredag holdt pressemøde om regnskabet i Kuppelsalen på Holmens Kanal, sluttede han af med:

»Sidst vil jeg gerne nævne noget, der er stort for os. Vi har boet i disse lokaler siden 1875, og nu flytter vi så i 2023. Vi har stor respekt for historien, og vi vil tage den med os. Vi får plads til omkring 4000 medarbejdere i de omkring 70.000 kvadratmeter«.

De smukke gamle lokaler ved siden af søhelten Niels Juel på Holmens Kanal bliver skiftet ud med moderne og tidssvarende omgivelser for både medarbejdere og kunder på Postgrunden i et nyt område i hjertet af København.

Foto: Danske Bank. Danske Banks nye domicil på posthusgrunden ved hovedbanegården Fold sammen
Læs mere