Fantasiprojekt eller game changer? Regeringens store energiø kan løbe op i fem storebæltsbroer

Regeringen vil opføre en energiø med kapacitet på ti store havvindmølleparker. Prisen kan blive et trecifret milliardbeløb. Det store spørgsmål er, om projektet kan føres ud i livet.

Klimaminister Dan Jørgensen kunne i fredags fortælle, at Danmarks første klimalov nogensinde er faldet på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) sent fredag aften kunne præsentere en længe ventet klimalov, udstak et bredt flertal i Folketinget kursen for Danmarks grønne omstilling de kommende årtier.

Mens klimamålet i loven var kendt – 70 procents reduktion i drivhusgasser i 2030 holdt op mod niveauet for 30 år siden – har regeringen trods loven endnu til gode at fortælle, hvordan den øvelse skal tages fra papiret og føres ud i den virkelige verden.

Det står dog klart, at såkaldte energiøer, der potentielt vil kunne gøre Danmark til en grøn stormagt, fra politisk hold er blevet udset til at være en hjørnesten, hvis bestræbelserne skal lykkes. De vil nemlig kunne give grøn strøm til millioner af mennesker og samtidig gøre det muligt at bruge overskydende strøm til at fremstille grønt brændstof.

Og nu vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for alvor sætte gang i projektet og sender de kommende dage forundersøgelser i udbud til det kæmpemæssige anlægsprojekt. Øen skal som minimum give ti gigawatt havvind, hvilket er godt fem gange så meget havvind som i dag.

»Det er et kæmpestort projekt. Der er tale om, at vi skal bygge fem gange så meget kapacitet, som vi har i dag. Vi skal have en fornuftig plan for udbygningen, så vi blandt andet sikrer, at den sker i takt med, at den energi, der produceres, både kan bruges og transporteres,« siger Dan Jørgensen.

Energiøens endelige placering er stadig ikke fastlagt, men det står klart, at områder i Nordsøen, Kattegat og Østersøen vil blive undersøgt.

Der har været planer om en energiø i Nordsøen i flere år, men ideens kompleksitet har udløst prædikaterne »måneprojekt« og »science fiction«. Dels fordi det kræver et kæmpemæssigt internationalt samarbejde at få kabler, gigamøller og platforme på plads. Dels fordi regeringen gerne vil have, at det sker i 2030.

Fem til otte storebæltsbroer

Planerne, der foreløbigt har til gode at blive vedtaget politisk, kan meget vel blive til et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Prisen lander således på mellem 200-300 milliarder kroner, oplyser klima-, energi- og forsyningsministeren. Til sammenligning kostede Storebæltsbroen 38 milliarder kroner i nutidskroner.

Prisskiltet er behæftet med stor usikkerhed og bygger på estimater, og størstedelen ventes at blive dækket af private pengetanke, der vil øjne en god forretning i at opføre projektet. Det ligger dog fast, at der også bliver en regning til skatteyderne.

»Det er realistisk, at mange private investorer vil gå ind i det. Derfor regner vi også med, at de offentlige investeringer vil være begrænsede. Måske helt ned til ti procent (af det samlede anlægsbudget red.),« siger Dan Jørgensen.

Han forventer, at regningen vil skulle deles ud over de kommende mange års energiforlig.

Regeringen har i første omgang afsat 65 millioner kroner til det indledende arbejde og til at udvikle teknologier, der kan bidrage til energiøens potentiale.

Droppet projekt

Undersøgelserne vil vise, om at det er »praktisk muligt at etablere en energiø«, når hensyn til miljøet tages med ind i billedet sammen med de økonomiske beregninger, der danner grundlaget for at træffe beslutning om at opføre en energiø.

Der er nemlig stor usikkerhed forbundet med at opføre en energiø. Tidligere har det statsejede Energinet måtte droppe et lignende projekt, der skulle være opført på Dogger Banke.

Det projekt blev præsenteret af den forhenværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for to år siden, men siden er det kommet frem, at placeringen ikke var velegnet. Selv om det projekt blev droppet, er Dan Jørgensen fortrøstningsfuld, når det gælder regeringens vedtagne energiø.

Vi har set, at den mulige energiø på Dogger Banke, som flere politikere har brugt som eksempel, blev skrinlagt. Hvad gør dig sikker på, at de andre projekter vil kunne lykkes?

»Vi skal netop i gang med at lave en screening for at finde gode steder. Det kan godt være, at der er steder, der viser sig ikke at være gode, men det er det, vi skal finde ud af nu.«

Men er der en risiko for, at det ikke kan blive til noget?

»Når man lytter til eksperter på det her område og lytter til store private investorer, så siger de jo ret entydigt og enstemmigt, at de mener, potentialet er der, og at det ikke er utopi. Vi bruger ikke så mange penge og skriver det ind i forståelsespapiret forud for dannelsen af regeringen, hvis vi mente, at det var urealistisk,« siger Dan Jørgensen.

En af dem, der har stillet sig kritisk over for en energiø som den på Dogger Banke, er professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Frede Hvelplund. Han har kaldt den droppede energiø på Dogger Banke for et »fatamorgana-projekt«. Og professoren er også skeptisk over for, om øprojektet, hvis det ligger i Nordsøen, vil have den ønskede effekt.

»Det vil også kunne blive meget dyrt, blandt andet fordi det ligger så langt fra forbrugsmarkederne,« siger han og foreslår, at man i stedet bruger omfattende midler på at lave energirenovering af bygninger.

Hvis der skal laves et energiprojekt i den størrelse, som regeringen foreslår, hælder Frede Hvelplund til, at man opfører et projekt, som energiselskabet Ørsted har foreslået, på Bornholm. Også den mulighed er med i regeringens undersøgelser.

Dan Jørgensen mener omvendt, at projektet simpelthen er en nødvendighed for at komme i mål med den grønne omstilling.

»Vi skal være 100 procent CO2-neutrale i 2050. Hvis vi skal være det, kræver det, at vi kan få vedvarende energi ind i vores energisystem, og det her kan være en realitisk måde at gøre det på,« siger han.

Det ventes, at en energiø kan blive politisk vedtaget, når der næste år skal forhandles klimahandlingsplaner.

GRAFIK

Her ligger Danmarks vindmølleparker på havet

Danmark har allerede en lang række havvindparker. Med energiaftalen fra 2018 kommer der tre nye og måske to yderligere på sigt.