Business-overblik: Novo-konkurrent dropper diabetes i opsigtsvækkende milliardskifte

Her er de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Novo-konkurrenten Sanofi dropper fokus på insulin. Velkommen til dagens Business-overblik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix.

Godmorgen.

Så er det blevet tirsdag og tid til et business-overblik med fuldt tryk på pensionskasserne, der giver sig i kast med alternative investeringer som aldrig før. Vi skal også se nærmere på en af hjørnestenene i den nye klimalov – de såkaldte energiøer – og sige farvel til en amerikansk centralbanks-legende, der var med til at bekæmpe den tårnhøje inflation i 1980erne. Men vi indleder med en overraskende nyhed fra franske Sanofi.

1
Novo-konkurrenten Sanofi skifter strategi og fravælger diabetes

Franske Sanofi er en af danske Novo Nordisks største konkurrenter på markedet for diabetesbehandling, men sådan bliver det ikke i fremtiden. Ritzau Finans skriver, at Sanofi i fremtiden vil fokusere på blandt andet kræftbehandling og blødersygdomme. Ifølge Ritzau Finans vil den nye strategi blive præsenteret på Sanofis kapitalmarkedsdag tirsdag i Massachusetts, USA.

Den nye strategi kommer samtidig med, at Sanofi har oplyst, at den franske koncern har købt det amerikanske biotekselskab Synthorx, der fokuserer på at forlænge og forbedre livet for patienter med kræft og autoimmune sygdomme i en handel til knap 17 milliarder kroner.

Sanofi ventes ligeledes at præsentere sine nye finansielle ambitioner, der blandt andet omfatter besparelser og effektiviseringer med en effekt på to milliarder euro (knap 15 milliarder kroner) i 2022.

Sanofi havde i årets tredje kvartal et salg af diabetespræparater på 1,26 milliarder euro (lidt over 12 milliarder kroner). Det var præget af et dyk i salget af de langtidsvirkende insuliner Lantus og efterfølgeren Toujeo. Det skyldes blandt andet, at Lantus er ramt af kopikonkurrencen, og at Sanofi ligesom Novo er ramt af krav om øgede rabatter til patienter under den offentlige amerikanske sygesikring, Medicare, skriver Ritzau Finans.

2
Pensionskasser kaster milliarder efter alternative investeringer

I jagten på afkast er de danske pensionskasser de seneste år gået på rov i alternative, risikable investeringer, og siden 2016 er knap en tredjedel af alle investeringer endt i de såkaldte unoterede papirer. Det skriver Finans.

Det vil sige, at på bare tre år er pensionsselskabernes samlede beholdning i alternativer steget med 318 milliarder kroner og ligger nu i alt på 735 milliarder kroner. Det store ryk mod alternative investeringer – ejendomme, infrastruktur og vindmølleparker – er kommet samtidigt med rekordlave renter, der har udhulet en af pensionskassernes traditionelle afkastkilder, statsobligationerne.

»Rationalet har været både risikomotiveret og afkastmotiveret. Vi ville gerne bygge nogle bredere porteføljer. Man ved jo aldrig, om man får mere eller mindre afkast, men det at udbygge porteføljerne har været vigtigt for os. Vi havde for store porteføljer i statsobligationer og aktier,« siger Kasper Lorenzen, investeringsdirektør i PFA, til Finans.

Men der er stadig stor usikkerhed om værdien af de alternative investeringer, og om hvor stort afkastet er på sigt. Derfor er Finanstilsynet begyndt at holde ekstra øje med håndteringer af de unoterede investeringer, og vurderingen er, at pensionsselskaberne er for længe om at justere risikoen.

»Fordi det er så illikvidt, skal man tænke over, hvordan man håndterer det, hvis det går den anden vej. Og der er klart plads til forbedringer,« siger Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet, til Finans.

3
PFA halter på afkast i ellers gyldent pensionsår

Og vi bliver lidt ved pensionskasserne. Børsen har nemlig også kigget branchen efter i sømmene, men med fokus på hvor stort afkastet har været i år. Avisens opgørelse viser, at en opsparer med middel risiko og 20 år til pension har fået et afkast på over 18 procent i år hos Danica og Pædagogernes Pension, mens det hos PFA »kun« har været 13,6 procent.

»Det er da klart, at vi er ambitiøse, og vi vil gerne ligge i toppen af tabellerne. Set i bagklogskabens klare lys kunne vi da godt ønske os at lave nogle af vores beslutninger om. Men det kan man jo ikke bruge til noget. Vores ambition er stadig, at vi skal ligge i toppen af feltet,« siger Kasper Ahrndt Lorenzen, investeringschef hos PFA.

2019 har generelt været et stærkt investeringsår med et plus på over 20 procent for globale aktier. Den store forskel på afkastet pensionskasserne imellem er i høj grad et udtryk for, hvor meget de hver især har sat i risikofyldte aktiver som aktier, forklarer den uafhængige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der har indsamlet tallene for Børsen.

»Men nu har vi en obligationsside, som stort set ikke giver noget afkast. Så det her er et udtryk for, at de, der har allokeret meget til risikofyldte aktiver, er dem, der trækker det længste strå,« siger han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

4
Ny energiø til trecifret milliardbeløb skal gøre Danmark til grøn stormagt

I fredags kunne regeringen præsentere sin længe ventede klimalov, og i de kommende dage vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for alvor sætte gang i et projekt, der udgør en af hjørnestenene i klimamålet: de såkaldte energiøer.

Øerne skal kunne give grøn strøm til millioner af mennesker og samtidigt gøre det muligt at bruge overskydende strøm til at fremstille grønt brændstof. Håbet er også, at det vil være med til at gøre Danmark til en grøn supermagt. Det er endnu ikke afklaret, hvor energiøerne skal ligge, men områder i Nordsøen, Kattegat og Østersøen vil blive undersøgt. Det skriver Berlingske.

Hvis planerne bliver endeligt godkendt, vil de formentligt blive et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Prisen lander nemlig på mellem 200 og 300 milliarder kroner, hvilket til sammenligning svarer til mindst fem Storebæltsbroer i nutidskroner (38 milliarder kroner).

Der er dog stor usikkerhed forbundet med at opføre en energiø, og det statsejede Energinet har tidligere måtte droppe et lignede projekt. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er dog fortrøstningsfuld og siger til Berlingske, at både eksperter og store private investorer giver udtryk for, at der er et potentiale.

»Vi bruger ikke så mange penge og skriver det ind i forståelsespapiret forud for dannelsen af regeringen, hvis vi mente, at det var urealistisk,« siger han.

5
Tidligere amerikansk centralbank-legende dør i en alder af 92 år

Den tidligere amerikanske centralbankchef Paul Volcker døde i weekenden i en alder af 92 år, skriver flere internationale medier.

Volcker blev kendt for at gå til kamp mod høj inflation i slutningen af 1970erne og de tidlige 80ere – en kamp som han havde succes med. Da inflationen i 1981 var på sit højeste i USA, ramte den 22 procent, men Volcker fik den bragt ned til 1,2 procent i 1986, kort før han stoppede i centralbanken.

20 år efter dukkede han atter op for at håndtere endnu en krise, denne gang som præsident Barack Obamas økonomiske rådgiver i kølvandet på finanskrisen 2007-2009. I den forbindelse hjalp han med at udfærdige, hvad der senere blev kendt som »Volcker-reglen«, der havde til formål at begrænse bankernes risikable adfærd og handler.

Efter hans død i søndags har flere af hans efterfølgere været ude og rose Volcker.

»Han personificerede ideen om at gøre noget politisk upopulært, men økonomisk nødvendigt,« sagde Ben Bernanke, der var chef for den amerikanske centralbank fra 2006 til 2014.

Volcker kritiserede i oktober 2018 sit hjemland i skarpe vendinger og sagde dengang, at USA er ved at blive et rigmandsvælde, hvor der bliver stadigt større kløfter i samfundet.

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden leverer her sit bud på, hvad investorerne skal holde øje med i dag:

  • Markedsudviklingen i går var til den svage side uden nogen markedsmæssige katalysatorer, der kunne skubbe i den ene eller den anden retning. De tyske handelstal var til den stærke side, hvor eksporten kom stærkere ud end ventet, og det står en smule i kontrast til de svage industriproduktionstal i sidste uge. Ikke desto mindre vil markederne forventeligt handle sidelæns op til det amerikanske centralbankmøde i morgen, og i mellemtiden kan man følge en række interessante nøgletal her til morgen fra Fjernøsten. Både i form af novembers maskinværktøjsordrer fra Japan og kinesiske inflationstal.
  • Senere på dagen kan det blive interessant at følge Frankrigs og Italiens industriproduktion. Og så kommer analytikernes vurdering af det økonomiske klima i form af ZEW-undersøgelsen. Vi venter, at de hårde aktivitetsbaserede data for industriproduktionen fremadrettet vil følge de bløde indikatorer og stabiliseres. Selv om ZEW-undersøgelsen ikke er blandt de undersøgelser, som vi lægger mest vægt på, vil en fortsættelse af den tendens, vi har set siden bunden i august, være positivt og dermed bekræfte, hvad vi ser i andre lignende undersøgelser.
  • Fra USA kan det blive relevant at følge novembers data for NFIB-undersøgelsen blandt de mindre virksomheder i USA. Her vil man som investor få en fornemmelse af selskabernes indtjening, lagre og jobskabelse. Derudover er der en række spørgsmål, der relaterer sig til forventninger til salg, økonomien eller for eksempel at øge investeringerne i de kommende tre til seks måneder. Undersøgelsen giver derved et indblik i den underliggende økonomis styrke, hvor hovedparten af jobskabelsen sker.

Det sker på markederne

Forsigtig stemning i Asien før store dage: De asiatiske aktiemarkeder holdt sig i ro tirsdag med udsigt til en række afgørende dage. En let negativ stemning blev fundet fra USA, hvor alle toneangivende indeks faldt.

Indeks og udvikling i procent.

  • Nikkei 225: -0,1 pct.
  • Topix: -0,1 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -0,0 pct.
  • China Shanghai Composite: -0,2 pct.
  • China CSI 300: -0,1 pct.
  • Taiwan Taiex: -0,4 pct.
  • Sydkoreas Kospi: +0,3 pct.
  • Indiens BSE Sensex: -0,2 pct.
  • Singapores STI: 0,0 pct.
  • Sydney ASX 200: -0,3

Indeksværdi klokken 06:29.

Ritzau Finans

Med ønsket om en dejlig tirsdag.