DI-boss om ny klimalov: »En historisk dag. Virksomhederne er klar«

Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen glæder sig over, at det er lykkedes et bredt flertal i Folketinget af lande en klimalov, der både sikrer handling og den nødvendige fleksibilitet til at sikre, at nye teknologier bliver modnet. Samtidig hæfter han sig ved, at der også er blik for det internationale klimaarbejde i aftalen.

Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen er godt tilfreds med den nye klimalov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er ikke kun i Energi-, Forsynings- og Klimainisteriet, at de store ord er fremme fredag aften, efter at det er lykkedes et bredt flertal bestående af alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance, at blive enige om en ny Klimalov.

Også hos landets største brancheorganisation, Dansk Industri, på Rådhuspladsen er der glæde. Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl, kalder det »uden overdrivelse – en historisk dag.«

»Klimaloven er det reelle startskud på den indsats, vi nu skal i gang med. Virksomhederne er klar. Ved at gå forrest og vise klimalederskab, kan vi inspirere resten af verden, siger Lars Sandahl Sørensen i en skriftlig kommentar.

Bredt flertal giver sikkerhed om klimapolitikken

Han er yderst tilfreds med, at et meget bredt flertal på 167 ud af 179 medlemmer af Folketinget bakker op om loven, for det giver den nødvendige sikkerhed omkring klimapolitikken og den omfattende omstilling Danmark og ikke mindst erhvervslivet skal igennem i de kommende år.

Den nye klimalov indeholder det meget omtalte mål om at reducere dansk CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Samtidig fastholdes det, at det endelige mål er klimaneutralitet i 2050.

Som en del af aftalen bliver regeringen med loven pålagt en handlepligt, hvis det er ser ud til, at målene ikke nås. Samtidig bliver der indført et såkaldt indikativt delmål for 2025 i de kommende handleplaner, som skal besluttes til foråret. Det bliver Klimarådet, der skal være med til at pege på, hvad det konkrete 2025 mål skal være.

Det sidste har været et krav fra regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale samt De Konservative. Oprindeligt havde de ønsket et konkret mål i selve klimaloven, men kompromisset er altså blevet at skrive det ind i handleplanerne i stedet. På den måde, bliver det knap så bindende, selvom det skal fastsættes ved lov efterfølgende.

Du kan læse aftalen om klimaloven her.

Delmål er godt politisk håndværk

Lars Sandahl Sørensen er tilfreds med, at der kommer delmål med i aftalen, fordi det kan være med til at sikre fremdrift, men samtidig sikre en vis fleksibilitet.

»Det er godt politisk håndværk af forligspartierne. Det er nødvendigt, at der er en vis fleksibilitet, så vi kan tilpasse klimaindsatsen samtidig med, at teknologierne udvikler sig, bliver billigere og vi bliver klogere. Det afgørende for klimaindsatsen er, at vi når målene, siger Lars Sandahl Sørensen.

Forhandlingerne om en klimalov er faldet på plads. Klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterer aftalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup.

Mens politikerne med opbakning fra blandt andre Klimarådet har været ivrige efter at få delmål med og sikre fremdrift, har blandt andre De Økonomiske Vismænd advaret mod at skrive konkrete mål for 2025 og 2030 ind i Klimaloven, fordi de frygter, at det i sidste ende kan bliver samfundsøkonomisk for dyrt.

Et andet ønske fra erhvervslivet, blandt andre Dansk Erhverv, har været, at klimaloven fik en international søjle, og det slås da også fast i aftalen om Klimaloven, at klimaudfordringerne er globale, og det derfor også er vigtigt at have øje for »såvel Danmarks internationale klimaindsats som Danmarks globale påvirkning af klimaet,« som der står i aftaleteksten.

Danmarks internationale klimaindsats får fokus

Partierne er blandt andet enige om, at der i forbindelse med den årlige klimastatus og klimafremskrivning skal laves en særskilt årlig global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats, »herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder.«

Derudover skal der ifølge aftalen også være fokus på øget dansk eksport af energiteknologi.

Det er formuleringer, som vil få direkte effekt for en land række af Dansk Industris medlemmer fra Mærsk over SAS til Vestas, Danfoss, Grundfos og Velux.

»Når vi laver en indsats herhjemme, har det selvfølgelig også effekt mange andre steder. Det er godt, at politikerne har blik for det og har skrevet det ind i klimaloven. Virksomheder tænker internationalt og har løsninger inden for energieffektivisering, vedvarende energi og klimaeffektiv produktion. Deres markeder er størst udenfor Danmark, og selvfølgelig skal den danske indsats stå på skuldrende af det, der sker udenfor Danmark,« lyder det fra DI-boss Lars Sandahl Sørensen.

Forud for indgåelsen af aftalen forlod Liberal Alliance forhandlingerne, blandt andet med henvisning til, at de ikke havde kunne få noget bud på, hvad klimaloven og målet om en 70 procent reduktion i 2030 kommer til at koste.

Hos Dansk Industri slår Lars Sandahl Sørensen fast, at der bliver en pris at betale. Men virksomhederne er parate til at bære deres del af ansvaret. Han hæfter sig samtidig ved, at der i aftaleteksten direkte står, at der skal ske en omstilling og ikke en afvikling af erhvervslivet.

»Det vil kræve en indsats af alle dele af det danske samfund, hvis vi skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Men det skal ske samtidig med, at vi har økonomisk vækst og udvikling i Danmark. Kampen mod klimaforandringerne skal ikke ske på bekostning af vores velstand. Klima er en investeringsdagsorden, og hvis vi skal flytte resten af verden, skal vi gøre det samtidig med, at vi har økonomisk vækst, som bygger på en stærk konkurrenceevne,« siger Lars Sandahl Sørensen.