EU og Kina har sluttet fred, og EU glemmer nu truslerne om bødestraffe til to af de største kinesiske teleudstyrsproducenter, Huawei og ZTE, for at have vundet solide markedsandele i Europa gennem ulovlig, kinesisk statsstøtte.

Aftalen - en gentlemanaftale snarere end en formel, juridisk aftale - om at indstille undersøgelserne kom i stand ved et møde i Bruxelles forleden mellem den kinesiske handelsminister Gao Hucheng og EUs handelskommissær, Karel de Gucht. Europa er Kinas vigtigste handelspartner, mens Kina er EUs næstvigtigste efter USA.

»EU og Kina har løst telesagen. Undersøgelsen af mobile telekommunikationsnetværk fra Kina vil ikke gå videre,« sagde Karel de Gucht.

Betænkelige over høje markedsandele

Huawei, som er verdens næststørste leverandør af mobilt netværksudstyr efter svenske Ericsson og verdens tredjestørste mobilproducent, er ifølge EU-papirer gået fra en markedsandel på 2,5 procent i 2006 til nu at sidde på 25 procent af det europæiske marked for teleudstyr. Derfor begyndte EU-Kommissionen sidste år at interessere sig for spørgsmålet ud fra formodningen om, at det ikke kunne lade sig gøre uden statsstøtte fra Kina, hvilket ifølge EU-regler ville være ulovligt.

Kinesernes indtog i teknologi- og mobilverdenen har presset europæiske mobilproducenter som Ericsson, fransk-amerikanske Alcatel-Lucent og finske Nokia. Mange mener, at den stærke kinesiske fremgang er årsag til, at tusinder af europæiske jobs er forsvundet, fordi kineserne - med statsstøtte i ryggen - har dumpet priserne for at vinde markedsandele.

De kinesiske selskaber leverer netværksudstyr, master og forbindelser til mobilnet, og Huawei overtog i marts i år ansvaret for TDCs danske mobilnet.

Spionagefrygt rumler fortsat

De kinesiske giganter Huawei og den lidt mindre ZTE har dog været i søgelyset for mulig spionage. Gentagne gange har det i flere lande været hævdet, at der kan være indbygget digitale bagdøre i det kinesiske udstyr, således at Kina kunne fjernaflytte kommunikationen. USA og Australien har direkte forbudt Huawei i at byde på visse offentlige opgaver med henvisning til den nationale sikkerhed.

Adskillige undersøgelser har været gennemført, uden at nogen har været i stand til at bevise noget. Huawei har omvendt påpeget, at dets udstyr må være verdens sikreste med alle de øjne, der konstant gennemgår det. I Storbritannien er således oprettet et særligt center, som udelukkende skal holde øje med og undersøge Huaweis udstyr for at sikre mod aflytning.

Og TDCs aftale med Huawei kom først i stand, efter at Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed havde været inde over den. TDC og FE arbejder fortsat sammen.

»Sikkerheden har været et toptema for os. Derfor har det været supervigtigt, at vi har kunnet arbejde meget tæt og intensivt sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste, og at topledelsen i FET meget velvilligt stillede op og stillede folk til rådighed,« sagde TDCs topchef, Carsten Dilling, for et år siden til Berlingske.

Uafhængig kontrol - også i Kina

Et meget stor del af alt teleudstyr - fra netværk til telefoner - produceres i Kina af kinesiske selskaber til teknologigiganterne, men der har aldrig på samme møde været ballade om muligt indbygget fjernspionage her.

EU og Kina er enige om, at en uafhængig myndighed vil holde øje med kinesiske teleselskabers markedsandel i Europa og med europæiske teleselskabers i Kina. Her opnåede europæiske virksomheder at få omkring 33 procent af ordrerne, da Kinas - og verdens - største teleselskab China Mobile sidste år udbød sit 4G-/LTE-mobilnet. I anden runde i år fik europæiske selskaber en lidt mindre andel, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

Det bliver svenskeren Cecilia Malmström, der fra 1. november er EUs nye handelskommissær og dermed skal påse, at aftalen overholdes.