Er du til døgnåbent?

Bilka i Fields København og varehuschef Esben Gjessing fotograferet torsdag den 10. december 2015, fordi den fra i morgen fredag holder åbent 24 timer i døgnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Marianne Kreutzfeldt: 51 år, sygemeldt

Marianne Kreutzfeldt på 51 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Hvornår handler du dine dagligvarer?

Jeg handler for det meste om eftermiddagen. Det sker en enkelt gang om året eller noget i den stil, at jeg kunne have brug for at handle på tidspunkter, hvor supermarkederne ikke allerede er åbne.

Ville du benytte muligheden for at kunne handle, når det passede dig døgnet rundt?

Jeg synes som udgangspunkt, at supermarkederne har rigeligt åbent – det er jo helt til klokken 22. Hvem går ud og handler efter det tidspunkt? Men når nu muligheden er der, ville jeg måske i helt særlige anledninger en sjælden gang benytte mig af at kunne handle senere på dagen eller tidligt om morgenen.

Hamid Bashir: 30 år, læge

Hamid Bashir på 30 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Hvornår handler du dine dagligvarer?

Det varierer meget, hvornår jeg handler ind. Det afhænger af, hvornår jeg har tid, hvornår jeg har fri, og hvornår jeg er færdig med at studere. Jeg kunne indimellem ønske, at jeg kunne handle tidligere om morgenen, så jeg kunne klare det, inden jeg går i gang med dagens andre gøremål.

Ville du benytte muligheden for at kunne handle, når det passede dig døgnet rundt?

Jeg tror, at jeg kun ville handle senere end klokken 22, hvis jeg akut stod og manglede et eller andet, men jeg kunne godt forestille mig at handle ind eksempelvis klokken seks om morgenen. Det ville være dejligt, så kunne man bruge resten af dagen på andre ting.

Bo Lindquist: 21 år, salgs- og marketingsrepræsentant

Bo Lindquist 21 år. Fold sammen
Læs mere

Hvornår handler du dine dagligvarer?

Jeg plejer at handle, umiddelbart efter jeg kommer hjem fra arbejde. Indimellem gør jeg det først, når jeg har været nede at træne, men det er altid før klokken 22, så de fleste steder har alligevel stadig åbent.

Ville du benytte muligheden for at kunne handle, når det passede dig døgnet rundt?

Jeg tror ikke umiddelbart, jeg ville benytte mig af forlængede åbningstider. Det er fint, hvis supermarkederne begynder at have døgnåbent, men jeg tror ikke, jeg ville benytte mig af det – jeg bor i hvert fald for langt væk herfra til at benytte det her.

Erik Kasseberg: 71 år, pensionist

Erik Kasseberg på 71 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Hvornår handler du dine dagligvarer?

Jeg handler altid ind om formiddagen. Jeg kommer i Bilka cirka hver anden uge.

Ville du benytte muligheden for at kunne handle, når det passede dig døgnet rundt?

Næ, det ville jeg sikkert knap nok bemærke. Det passer mig meget fint om morgenen, så jeg tror ikke, jeg ville benytte mig af, at butikken havde åbent i længere tid. Jeg står alligevel slet ikke op, før de har åbent.