Elbilsalget steg 31 procent i 2023 – markant mindre end året før

Væksten i elbilsalget tager af, og i år kan ændringer på det største europæiske marked, Tyskland, smitte afgørende af på salget i Danmark. Her har nysalget af elbiler slået benzinbilerne, og der er meget store penge at spare ved at låne til en elbil frem for en benzinbil, siger FDM.

Kloden over er der blevet set på – og købt – elbiler i stor stil i 2023, men væksten tager af, og i 2024 kan ændringer i Tyskland påvirke det danske marked. Khalil Mazraawi/AFP/Ritzau Scanpix

Elbilsalget kører ikke længere i femte gear, selv om der stadig er god strøm på mængden af biler, der ruller ud fra forhandlerne.

I 2023 steg det globale salg af elbiler – både de ægte og plug-in-hybridbilerne med såvel el- som benzinmotor – med 31 procent. Men det skal holdes op mod en vækst på 60 procent i 2022.