Ejerboliger kan blive næste alternative investering

I USA boomer opkøbet af ejerboliger til investerings­formål. Herhjemme er det tilsvarende marked endnu småt, men det kan blive sparket i gang, hvis boligpriserne falder, og forældrekøbere ikke kan sælge uden tab.

I et af de største boligbyggerier i Ørestad i København, »8tallet« til venstre, er en treværelses lejlighed udbudt til salg som investeringsobjekt. Arkivfoto: Malte Kristiansen
Læs mere
Fold sammen

Køb en anpart i en boligejendom i ­randen af København og få et udbytte på fire-seks procent om året.

Tilbuddet, som man finder på hjemmesiden Brickshare.dk, der faciliterer crowdfunding af fast ejendom, lyder umiddelbart tidstypisk, men der er en særlig omstændighed ved det: Der er ikke tale om en hel udlejningsejendom, men i stedet om en enkelt treværelses lejlighed i det prisbelønnede boligkompleks 8tallet i Ørestad.

Lejligheden bliver altså blot solgt til investorer i stedet for til den eller de personer, der faktisk skal bo i den.

At for eksempel velhavere ejer boliger, som de udlejer, er et gammelt fænomen, men det har aldrig rigtigt været stort herhjemme. Det kan det imidlertid blive, hvis tendenserne fra det store udland kommer hertil.

Afkast har potentiale

Specielt i USA er porteføljer af enkeltstående boliger til udleje blevet et så stort fænomen, at det også tiltrækker institutionelle investorer. En af disse er Amherst, som er en del af BNY Mellon Investment Management.

»Amerikanske boliger udgør et virkelig stort marked. Dets størrelse og dybde gør det potentielt til et meget profitabelt sted at investere, hvis du ved, hvor du skal lede,« siger Amhersts managing director Sandeep Bordia i BNY Mellons 2017-publikation om såkaldt alternative investeringer – altså andre aktiver end børsnoterede aktier og obligationer.

I USA blev markedet sat i gang af finans­krisen i 2008. De heldige, der havde likvide midler, opkøbte nogle af de mange boliger, som stod tomme, fordi de tidligere ejere ikke var i stand til at betale renter og afdrag på de uheldssvangre subprime-lån.

På den måde opstod der hele porteføljer af boliger, som nu bliver handlet mellem professionelle investorer.

Siden er udviklingen holdt i gang af, at et støt voksende antal amerikanere kommer ud på arbejdsmarkedet med en stor studiegæld i bagagen. Dermed er de ikke kreditværdige til også at optage boliglån, og de må i stedet leje sig ind, der hvor de skal bo.

Udviklingen har været så markant, at stort set hele væksten i det amerikanske boligmarked det seneste tiår har ligget på lejeboliger.

I Danmark er situationen en lidt anden. Netop ejerboligmarkedet var herhjemme ikke hårdt ramt af finanskrisen på en måde, så et panikudsalg gik i gang.

Derfor er der heller ikke mange investorer, der har specialiseret sig på området, og for eksempel Carlsbergbyen, der løbende sælger boliger, oplyser til Berlingske Business Ejendomme, at man ikke har mødt egentlige investorer på købersiden.

Men immervæk gør de amerikanske faktorer sig i deres essens også gældende herhjemme: Mens folk med formue mere og mere fortvivlet leder efter et sted at placere den, bliver boliglån dyrere og dyrere i takt med, at bidragene på realkreditlån stiger.

En trigger i markedet kan komme, når og hvis priserne falder, og mange af dem, som har lavet forældrekøb, ikke umiddelbart kan sælge igen uden tab. I givet fald kan de vælge at finde nye lejere uden for familien.

»I dag fylder det ikke meget. De fleste køber, fordi de skal hjælpe deres børn. Men ifølge vores undersøgelser angiver cirka 40 procent også, at der er et element af investering i det. Man kan godt se, at ejer man boligen i ti år, er der en chance for, at den vil være mere værd, og så vil man måske fortsætte med at leje den ud,« siger relationschef Thomas Hovgaard fra Nykredit.