»Efter fire et halvt år tordner denne sag stadig videre. Det er en skændsel«

Danske Banks whistleblower, Howard Wilkinson, beskyldte sin tidligere arbejdsgiver for at aflytte ham og lyve om bankens indsats mod hvidvask. Også det danske finanstilsyn fik drøje hug under mandagens hvidvaskhøring.

wilkinson
Whistleblower Howard Wilkinson (tv.) kom med en række opsigtsvækkende detaljer, da han talte under den åbne høring om Danske Bank og hvidvasksagen, som foregik på Christiansborg mandag. Her ses han med sin advokat Stephen M. Kohn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Hvis oplægsholdernes popularitet til mandagens hvidvaskhøring skulle bedømmes ud fra længden på publikums klapsalver, vandt whistleblower Howard Wilkinson en jordskredssejr.

Den runde, smilende brite blev klappet hele vejen fra talerstolen og ned til sin stol i Landstingssalen på Christiansborg efter sit oplæg.

Til sammenligning måtte Danske Banks konstituerede direktør, Jesper Nielsen, nøjes med ét enkelt klap fra én enkelt tilskuer, der hurtigt fortrød sin ensomme hyldest.

Rollerne var fordelt på forhånd: Howard Wilkinson var manden, der trodsede kolleger, chefer og arbejdsgiver og advarede om mulig hvidvask i den estiske filial.

Jesper Nielsen er i dag chef hos selv samme arbejdsgiver, der siden er blevet berygtet som omdrejningspunktet i verdens største hvidvasksag.

Selskab Kurs Ændr. %

»Chokerende«

Britiske Wilkinson har i månedsvis været omgærdet af mystik, siden han valgte at stå frem med navn i Berlingske. I går fik han så muligheden for at løfte en del af sløret for sin viden om Danske Banks betændte estiske filial.

»Jeg har egentlig slet ikke lyst til at være her,« indledte han.

Som ansat i banken sendte han fire email i 2013 og 2014 til topledelsen i Danske Bank om mistænkelige forhold og kunder i den estiske filial. Men trods de alvorlige advarsler reagerede ledelsen tøvende.

»Jeg synes, at det er chokerende, at det er nødvendigt, at jeg skal være her i dag. Efter fire et halvt år tordner denne sag stadig videre. Det er en skændsel,« fortsatte Wilkinson, der pegede på, at en stor del af de »beskidte penge« kunne være blevet beslaglagt af politiet, hvis banken havde fulgt reglerne og indberettet kunderne til myndighederne, dengang han kom med sine første advarsler.

Berlingske har i halvandet år afdækket hvidvasksagen og har undervejs blandt andet kunnet beskrive indholdet i Wilkinsons advarsler. Alligevel var der interessante nye detaljer fra den tidligere britiske bankmand ved høringen.

Blandt andet beskyldte Wilkinson banken for tilbage i april 2014 at love ham, at banken havde undersøgt de mistænkelige kunder og indberettet dem til politiet, hvor det var nødvendigt. I dag står det klart, at tusindvis af mistænkelige selskaber dengang hverken blev undersøgt eller anmeldt.

Desuden beskyldte Wilkinson ledelsen i den estiske filial for at have aflyttet hans telefonsamtaler med blandt andet intern revision i Danske Bank.

»Jeg fandt ud af, at folk havde optagelser af min stemme fra min telefon, hvor jeg snakker med den interne revision i København,« sagde Howard Wilkinson, der også langede ud efter det danske finanstilsyn, som ifølge interne dokumenter, Berlingske tidligere har beskrevet, havde »hjulpet banken i en kritisk situation«.

»Er det virkelig en opgave for en tilsynsmyndighed at hjælpe en bank?« spurgte han retorisk.

Kritik af danske selskaber

Wilkinson kom også med anbefalinger til de danske politikere: Beskyt whistleblowere, påbegynd en officiel undersøgelse af Finanstilsynets håndtering af Danske Bank og fiks problemet med danske kommanditselskaber (K/Ser), der kan misbruges til hvidvask.

Danske Banks betændte afdeling i Estland viste sig at have 53 suspekte kommanditselskaber (K/Ser), og den dag i dag fremhæver lyssky skatterådgivere verden over stadig K/Sernes fordele for folk med mindre reelle hensigter.

Skatterådgiverfirmaet TBA & Associates reklamerer eksempelvis med, at K/Serne »kan benyttes til handler, især når man har brug for en »hvid« enhed. Dansk selskabsskat undgås helt, hvis der er udenlandske partnere,« fremgår det af firmaets hjemmeside.

Wilkinson langede endvidere hårdt ud efter den type tavshedsklausuler, han selv måtte underskrive ved sin fratræden, og som undervejs ifølge ham selv har forhindret ham i at indberette ulovlige forhold til myndighederne. Ifølge Wilkinson har banken kun gradvist løst ham fra klausulen, der i dag er blevet et stridspunkt mellem Wilkinsons advokat og Danske Bank.

»I Danske Bank kunne vi aldrig finde på at stå imellem vores medarbejdere og politiet. Det, mener vi, heller ikke er tilfældet i denne sag,« forklarede konstitueret direktør for Danske Bank, Jesper Nielsen, efter høringen.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der var blandt tilhørerne i salen, skar efterfølgende igennem på Twitter:

»Hvis Howard Wilkinson har ret i, at han ikke kan tale med danske myndigheder uden at blive retsforfulgt, skal det naturligvis laves om. Det lyder håbløst og må undersøges.«

Erfarne jomfruer svære at finde

Også politikerne i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, der var arrangør af høringen, gik hårdt til banken.

»Er alle penge lige gode for jer,« spurgte Morten Bødskov (S) blandt andet Danske Bank og nævnte regimet i Aserbajdsjan og Putin-familien som eksempler på kunder.

Enhedslistens Rune Lund fremhævede den såkaldte svingdørsproblematik, der betyder, at ansatte jævnligt skifter job mellem tilsynet og bankerne.

»Har der været en for venlig kultur over for bankerne som følge af, at man den ene dag kan arbejde for tilsynet og den anden dag for bankerne?« spurgte Rune Lund.

Hvortil Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, tørt svarede, at alternativet ville gøre det umuligt for tilsynet at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

»Det er svært at finde erfarne jomfruer, hvis jeg ellers må sige det i disse tider.«

Estisk filial var »kriminel enhed«

Jesper Berg lagde omvendt heller ikke fingre imellem i sin kritik af Danske Banks estiske filial, som han direkte kaldte for en »kriminel enhed«.

»Man har haft en enhed, der gjorde alt for at skjule det kriminelle, og derfor var det vanskeligt for vores estiske kolleger at opdage,« sagde Berg.

Efter høringen lagde Jesper Nielsen fra Danske Bank sig fladt ned.

»Det er helt naturligt, at vi bliver skældt ud i denne sag.«

»Jeg plejer at sige internt, at vi skal bøje hovedet og rette ryggen. Vi skal være ydmyge over vores fejl i denne sag, men vi skal også rette ryggen og tale med vores kunder og andre for at bygge tilliden op igen.«

Banken er i øvrigt fortsat i gang med at undersøge de mistænkelige kunder i Estland.

»Vi har gennemgået de mest risikable kunder, som står for langt størsteparten af transaktionerne. Vi er i gang med resten af kunderne og indberetter løbende til myndighederne,« sagde Jesper Nielsen.

Howard Wilkinson rettede mod slutningen af sit oplæg en bredere kritik mod den internationale banksektor og pegede på, at en stor del af pengene fra Danske Bank Estland fossede videre gennem især et »amerikansk datterselskab af en stor europæisk bank«, der i en lang periode var korrespondentbank for Danske Bank Estland og dermed håndterede bankens dollartransaktioner.

Wilkinson navngav ikke banken under høringen, men på baggrund af informationer i diverse undersøgelser er der ifølge Berlingskes oplysninger tale om Deutsche Bank. Deutsche Bank har ikke besvaret Berlingskes henvendelse.